Kære læser

En horde af unge mennesker har tabt hoved og forstand

Foto: Anne Bæk

I dag er ordene på denne plads en kende mere rasende end sædvanligt. Men det er med rette, for mandag kom det frem, at mere end tusind unge er blevet sigtet for at have delt seksuelt materiale med en 15-årig pige som hovedperson. Sådan noget materiale kaldes for børneporno. De sigtede kommer fra hele landet og er af begge køn, og derfor er der altså ikke tale om en lille, snæver, usympatisk vennegruppe, men derimod en landsdækkende horde af unge mennesker, der har tabt hoved og forstand.

Video- og billedmaterialet blev optaget i 2015, hvor den 15-årige pige først havde sex med en jævnaldrende dreng og bagefter blev groft krænket af en gruppe drenge, der filmede overgrebet og videresendte det, selv om hun ikke ville have det. I de godt to år, der er gået, er materialet blevet delt og delt igen. De 1.005 sigtede dækker kun over antallet af unge, som er blevet opdaget, og tallet er med temmelig stor sikkerhed langt større end det. Nogle af de sigtede har delt videoerne af pigen, der på det tidspunkt gik i folkeskole, mere end hundrede gange. I et interview i Information sidste år sagde hun, at overgrebet og konsekvenserne af det har fået hende til at overveje selvmord. Efter episoden måtte hun have psykologhjælp og gik ikke i skole i mange måneder.

Da jeg selv var en ung teenager, var en pige i min omgangskreds udsat for noget lignende. Eller helt lignende var det ikke, for det er 10 år siden, og Facebook var endnu ikke nået til den provinsby, jeg kommer fra, og Instagram og Snapchat fandtes slet ikke. Pigen i min omgangskreds var ikke blevet optaget i smug, men havde sendt et afklædt billede af sig selv til en fyr, hun så på det tidspunkt, og pludselig lå det på mobiltelefoner i hele byen. Billedet blev delt som en grynet MMS, men det var nok til, at hun i årevis var kendt som ”hende dér”. Da det var værst, blev hun truet med, at billedet ville blive printet og smidt i hendes forældres postkasse. Jeg ved ikke, om der blev gjort alvor af truslen, men jeg husker, at jeg tænkte, at det med forældrene nærmest var umenneskeligt.

I forbindelse med sagen har DR lavet en guide, der forklarer, hvad  straffelovens paragraf om distribution af børnepornografisk materiale siger. Du behøver ikke at læse den, for her kommer en langt mere simpel guide:

1.     Lad være med at dele billeder eller videoer, der oprindeligt er sendt i fortrolighed. Lad også være med at optage andre mennesker mod deres vilje.

2.     Se regel nummer et.

3.     Se regel nummer to.

Der er ikke brug for flere regler. I morges var en far til en af de sigtede i Radio24syv, hvor han påstod, at det var synd for hans søn, at han var blevet ”klasket op ad væggen”, og at pigen på videoen måtte tænke over konsekvenserne, før ”hun producerede den video i 2015”. (Altså den video hvor hun blev groft seksuelt krænket og filmet mod sin vilje.)

Til den far og alle andre, der deler hans holdning, er der én ting at sige: Det er ALDRIG den krænkedes skyld. Unge mennesker skal kunne sende afklædte, frække og smukke billeder til folk, de stoler på. Og de skal kunne have sex, uden de skal være bange for, at nogen optager det og sender det videre. Det er de hovedløse, skruppelløse og umenneskelige personer, der er galt på den, og det er dem, der nu må bøde for deres idioti. Hil ungdommen, ned med krænkerne! /Amalie Schroll Munk  

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12