Verdenshistoriens mest noller bestikkelsessag

Formand for Transparency International Danmark, Natascha Linn Felix, er ikke i tvivl om karakteren af den gave, som Lars Løkke Rasmussen fik til sin 50-års fødselsdag i 2014 – et sommerhusophold i kvotekongen John-Anker Hametners hus i Skagen:

”Landets statsminister bør ikke modtage sådan en gave. Det er soleklart. Embedsværket forventes at tage stilling til gaver på alt over en flaske vin, og de må på ingen måde modtage gaver, hvis det kan påvirke deres habilitet,” siger hun til Ekstra Bladet, og bakkes op af professor, Kurt Klaudi Klausen, fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet:

”I alle mulige andre sammenhænge ville man jo få nogle associationer, der handler om bestikkelse. På det tidspunkt, hvor han vælger at indløse gaven, er han jo øverste beslutningstager i forhold til nogle verserende sager. Det er højst besynderligt og et udtryk for ekstrem dårlig dømmekraft. Desværre er det jo ligesom en mosaik, der danner sig om denne her mand af svag moral og dårlig dømmekraft”.

Normalt siger man, at der ikke er udbredt korruption i Danmark, og rigtigt er det, at de gaver, som offentlige embedsmænd og politikere har modtaget ikke er guldranede. I den seneste store sag om mulig bestikkelse var der beløbene i første omgang ikke overdådige: Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anne Mee Allerslev lånte gratis kantinen hos Øens Murerfirma til sin 30 års fødselsdag, samtidig med at hun forsøgte at fremskynde en byggesag for vennen Jan Elving – fra netop Øens Murerfirma.

Mistanker om en badeværelse har også vakt mindelser om skandalen i Aalborg, hvor borgmester Marius Andersen (S) i 1981 måtte træde tilbage, da det blev afsløret, at han fået modtaget et mosgrønt badeværelse. Konsekvenserne har således hidtil været ganske nådesløse, når politikerne ikke har kunnet forklare deres lyssky sammenvikling med gavegivere. Og for embedsmænd er der slet ingen kære mor været, når dokumentationen er uomgængelig.

I fængsel for småpenge

Sidste år faldt der dom i én af danmarkshistoriens største bestikkelsessager, den såkaldte ‘Atea-sag’. To offentligt ansatte blev idømt fængselsstraffe for at have modtaget ”uberettigede fordele”. De to embedsmænd i henholdsvis Københavns kommune og DSB havde således modtaget gaver for 24.000 kroner og 15.000 fra en it-leverandør.

Straffen var dengang til at føle på: Fængsel i 40 dage, som dog blev gjort betinget, hvis han ene udførte samfundstjeneste i 60 timer, mens den anden fik omstødt 40 dages fængsel til samfundstjeneste i 40 timer.

I en tilsvarende sag rejste fem embedsmænd fra Region Sjælland på luksusrejse til Dubai i efteråret 2014, også betalt af selv samme firma, Atea. For de enkelte offentligt ansatte har der været tale om betragtelige gaver – og et liv et sus og dus, som var langt fra den grå hverdag, bl.a. med hyppige besøg på gourmet-restauranter – men for en større it-leverandør, der kæmper om at vinde en ordre i den tre-cifrede millionklasse, har smørelsen været i småtingsafdelingen.

I de bestikkelsesanklager, der hidtil er fældet dom over i Danmark, har beløbene været beskedne, ja, reelt haft karakter af peanuts. Men bestikkelse handler ikke alene om kroner og øre, men om nogle mere basale principper i retsstaten. I den nyeste vejledning om ‘God adfærd i det offentlige‘ fra Moderniseringsstyrelsen hedder det:

Offentligt ansatte må som det klare udgangspunkt ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde. Begrebet gaver og andre fordele skal forstås bredt, dækkende både fysiske ting,
som for eksempel chokolade, vin og bøger, og ikke fysiske ting, som for  eksempel tilbud om rabatter, rejser, kurser eller forplejning”. Og supplerer senere med en afsnit om gaver i forbindelse med særlige lejligheder, såsom fødselsdage eller jubilæer:

”Medarbejderen skal ved modtagelse af lejlighedsgaver være opmærksom på, om gaven reelt har karakter af at være en anerkendelse for veludført arbejde, eller om der konkret er omstændigheder, der giver anledning til overvejelser om habilitet”.

Det hele er lidt noller

Anti-korruptionsorganisationen Transparency International og Verdensbanken definerer begrebet korruption som ”misbrug af betroet magt med henblik på selv at opnå en fordel”. I Justitsministeriets lille pjece ‘Undgå korruption‘ fra 2015 fremhæves straffelovens § 122: ”Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år”.

De hidtidige sager i Danmark står i skarp kontrast til bestikkelses-skandaler i de fleste andre lande, hvor returkommissioner, penge under bordet og åbenlyse interessekonflikter er en del af dagens orden. Alt efter temperament kan man enten se det som en formildende omstændighed, at beløbene er så små, eller omvendt begræde, at der ikke er lidt mere bunga-bunga-fest, skørlevned og flamboyant format over løjerne.

Når først principperne brydes, kan det lige så godt gøres med stil – og hvis det skal være dårlig stil, så i det mindste en spektakulær og vulgær stil. Som redaktionschef Mads Brügger på Radio24syv skriver på Facebook: ”Det værste er næsten, at – når man ser det lille pistne sommerhus i Skagen – det hele er lidt noller. Og sølle. Det er den dårlige smag kombineret med bjergsomhed, som kendetegner vores statsminister”.

Det pistne sommerhus? Ja, selv om prisen på et sommerhus i Skagen i højsæsonen kan løbe i mange tusinde kroner, og John-Anker Hametners hus i Skagen formentlig også er mere eksklusivt indvendigt – og måske til den anden side end billedet nedenfor? – minder den nye sag om proportionsforvrængningen i Løkkes tidligere bilagssager, hvor han f.eks. krævede refusion for et ”nusset bilag på 12,50 kr. for kaffe købt på en tankstation”.

Det bliver stadig vanskeligere at se balancen mellem de gaver og tilbagebetalinger, som Danmarks statsminister modtager, og det omfang som disse erkendtligheder ”giver anledning til overvejelser om habilitet”.