Portræt af Jens Christian Grøndahl - fotograferet i Kongens Have i København.
I episode 10, sæson 7, af den amerikanske komiker Larry Davids tv-serie Curb your enthusiasm (2009) er der en scene, hvor Larry møder Jerry Seinfeld til en reception for en bogudgivelse. Bogen hedder At spille skuespil uden at spille skuespil, og de taler om, hvor latterlig titlen er. ”Ved du, hvad der også er ret irriterende?” spørger Seinfeld. ”Har du lagt mærke til folk, der bruger udtrykket: ‘når det er sagt’ efter alt, hvad de siger. ‘Når det er sagt, så lad mig sige det her’.” Larry David genkender det: ”Først siger man, hvad man gerne vil sige, og så modsiger man det lige bagefter.” Han giver et eksempel fra deres egen verden: ”En komiker går op på scenen og siger: ‘I er alle sammen en flok idioter. Når det er sagt… så er jeg rigtig glad for at være her.”
I det dobbeltinterview i damebladet Femina med forfatterne Jens Christian Grøndahl på 58 og Jørgen Leth på 80, der i de forløbne 24 timer er blevet delt på de sociale medier, som var det en steppebrand ude af kontrol, bruger Grøndahl netop den vending – men bare i modsat rækkefølge; han siger alt det gode og kloge først. For eksempel at ”det er ALDRIG kvindens ansvar, om en mand beslutter sig for at forgribe sig på hende.”
Jens Christian Grøndahl har mange fans. I sit forfatterskab har han haft held som fortolker af kvindesindet, og det er heller ikke for ingenting, at han også kaldes Jesus Kristus Grøndahl. Det er da en cadeau, der vil noget. Men Grøndahls fans må have haft et desperat ”Noooooooooooooo” kørende i slowmotion inde i hovedet, da de så læste hans næste sætning, hvor han siger et par ord om den ulykkelige ubådsmordsag: ”Men når det er sagt, så … Altså når jeg ser billederne af offeret, måden, hun har ladet sig fotografere på, og det blik, hun sender kameraet… jeg er nødt til at være ærlig, for det er vores arbejde at være ærlige, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at her er en pige, der søger fare.”
Det er stupidt og ufølsomt sagt. Siden interviewet gik viralt, er Grøndahl blevet kaldt alle mulige ting på de sociale medier (psykopat er måske det værste), og Femina har nu lagt en kommentar ind, hvor forfatteren giver udtryk for, at han ”oprigtigt ked af”, at han ikke var bevidst om forskellen på at tale i romanbaner og at kommentere en forfærdelig forbrydelse.
Verden, som den er eller burde være
I filosofien er der den klassiske skelnen mellem verden, som den er, og verden som den burde være. I den lille betændte passage fra interviewet i Femina starter Jens Christian Grøndahl med at tale om, hvordan verden burde være, men ender med (på den anden side af sit ”men når det er sagt”) at tale om, hvordan han synes, verden er. Det kommer måske bedst til udtryk i denne sætning: ”Én ting er, hvordan jeg mener, verden skal se ud, og det mener jeg ufravigeligt. Noget andet er, hvordan verden ER, og verden er sådan, at der findes psykopater. Og når jeg skal råde mine døtre, vil jeg gerne råde dem til at tage sig i agt for psykopater, samtidig med at de går ud i verden med rank ryg og løftet pande. Man er nødt til at kunne være fri – og samtidig passe på sig selv. Begge dele hører med.”
Denne tekst er ikke et forsvar for Jens Christian Grøndahl. Men når det er sagt, så er interviewet i Femina på alle måder sløset. Det er sløset udført og sløset præsenteret af Feminas redaktion; den oprindelige overskrift, som nu er ændret i netversionen, var ‘2017 ifølge Jørgen Leth og Jens Christian Grøndahl: Ubådssag, #MeToo og et godt glas rødvin’. Et godt glas rødvin? Lige de to forfattere sammen er måske også en uheldig cocktail. De gør ikke nødvendigvis noget godt for hinanden, og det lover ikke særlig godt for den 366 sider lange samtalebog med dem selv, som interviewet promoverer Jens Christian Grøndahl har ikke Leths naivistisk-poetiske tilgang til det hele, og Jørgen Leth er ikke politisk bevidst. Og så tilhører de nogle generationer af mænd, der har meget svært ved at navigere i de koder, som yngre generationer benytter sig af. ”Jeg synes, den dér kampagne er noget værre pis,” siger Jørgen Leth eksempelvis om #MeToo-bevægelsen. /Oliver Stilling