I skærsilden sælger de kötbullar

I tusindvis af år har mennesket forsøgt at få kontakt til det guddommelige. I den vediske religion, som var en forløber for både hinduismen og buddhismen, drak man saften fra den hellige soma-plante, hvis saft havde en hallucinerende virkning, der efter sigende skulle bringe mennesket tættere på Gud. I middelalderen blev der lavet særlige bønnebøger, der fungerede som guider til at komme tættere på Gud, og i dag kan man fx sætte sig ind i en 100 grader varm svedehytte for at komme i kontakt med det guddommelige.

Men vent lige med at gå ud i haven og bygge en spirituel sauna. For Bibelens rige findes allerede på Jorden i form af en anden svedehytte. Det er bare ærgerligt, at det er helvede og ikke himmerige, vi taler om. Du finder dette jordiske purgatorium i alle dele af landet – fra Gentofte til Aalborg. Ja, det er selvfølgelig IKEA, vi taler om. Stedet, hvor man forlader sin kæreste, spiser sig dårlig i köttbullar og køber sig fattig i møbler, hvis navne er lige så tvivlsomme som deres kvalitet.

Men nu har skærsilden jo sin positive sider. For det første er helvede demokratisk. Alle ender der. Høj som lav. Sådan er det også i det svenske bolighus. En tur i IKEA er ren socialklassesafari. Meget få mennesker er for fine til en DUDERÖ-lampe. IKEA har ligeledes en vis rensende effekt. Når man forlader varehuset, står det klarere for en, hvad der virkelig betyder noget for, og man er klar til at begynde et nyt liv med nye møbler. Desuden kan mange af os takke IKEA for, at vi overhovedet er til. Ifølge et estimat (uden større videnskabeligt belæg) er 10% af Europas befolkning undfanget i en IKEA-seng.

Ingvar Kamprad er død

I weekenden forlod IKEA’s grundlægger Ingvar Kamprad det jordiske liv. Han blev 91 år gammel. Udover at have opnået status som en af verdens rigeste mænd nåede Kamprad altså også at sætte sit aftryk på millioner af menneskers liv. Få ting har bragt folk sammen og skilt dem ad igen, som det har været tilfældet med IKEA.

Kamprad startede sin lille biks i 1943 som et postordrefirma, der primært solgte blyanter. Navnet IKEA er en sammensætning af bogstaverne i hans navn og hans fædrene gård (Elmtaryd) og by (Agunnaryd). Selv om Kamprad ofte er blevet hyldet som en svensk iværksætter extraordinaire, så har han gennem sit liv også været hovedperson i en del kontroverser. Han er blevet beskyldt for at gemme store dele af sin formue i skattely rundt om i verden, ligesom det i 1994 kom frem, at han i årene omkring Anden Verdenskrig var medlem af det svenske nazistparti – hvilket han senere undskyldte. Den slags kan man slet ikke undskylde, men de fleste, der har samlet et IKEA-skab, vil alligevel vide, at IKEA’s saml-selv-brugsanvisninger kan frembringe fascistoide tendenser i enhver. Få ting kan gøre en så vred.

De glade besatte områder

Set i det perspektiv kan det undre, at de gode svenskere på den anden side af sundet, der da ellers må have IKEA-møbler nok, faktisk hverken er særligt vrede eller fascistiske. Faktisk viser en ny EU-undersøgelse foretaget blandt 37.000 personer i 33 lande, at svenskerne er det land i EU, hvor befolkningen ser mest positivt på fremtiden. Her i Danmark snakker vi ellers så tit om ‘svenske tilstande’, som var det noget dårligt. Hvis den svenske tilstand er at være optimistisk, så er det måske noget, vi godt kunne bruge lidt mere af.

Der er selvfølgelig flere måder, man kan vælge at trække de glade svenske tilstande til Danmark. Man kunne føre en politik, der var lidt tættere på svenskernes humanisme. Eller man kunne tage Skåne, Halland og Blekinge, i folkemunde ofte kaldet ‘de besatte områder’, tilbage til det danske rige. Nu er det svært at spå om fremtiden, men med den nye forøgelse af forsvarsbudgettet er Føljetons analyse, at det er den sidste løsning, som den danske regering satser på. /Andreas Terp