Det store trusselsbillede

Efter at VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale indgik i går indgik forsvarsforlig (find hele forliget her), har ordene Rusland og trusselsbillede stået med flammeskrift på landets medier. Hele efteråret advarede forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) løbende mod Ruslands sabelraslen, og han gjorde det igen i et stort opsat interview i Berlingske for et par uger siden, hvor han under overskriften ‘Claus Hjort slår alarm: Aggressive Rusland truer Danmark’ sagde, at truslen fra Rusland stiller ”et voldsomt skærpet krav” til det danske beredskab: ”Der tegner sig et meget alvorligt og skræmmende trusselsbillede direkte mod Danmark.”

Rusland er blevet nøgleordet i forsvarsforliget. Da aftalen var hjemme i går, lød det fra statsminister Lars Løkke i en skriftlig kommentar, at ”truslen fra Rusland er reel og tiltagende, så vi skal vise beslutsomhed til forsvar – og vi er beslutsomme.” Og på Facebook skrev han, at ”vi kan ikke vende det blinde øje til de stigende trusler, der er mod vores land, og mod vores alliance i NATO.‎ Vi skal se truslen i øjnene og klart signalere, at vi har viljen og styrken til at forsvare os selv”.

Forsvarforliget falder sammen med, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i dag mødes til en høflighedsvisit med USA’s udenrigsminister Rex Tillerson i Washington, D.C, hvor forholdet mellem Danmark og USA er på dagsordenen. ”Det internationale trusselsbillede er meget alvorligt. Et mere selvhævdende Rusland tæt på Natos grænser, terrorisme, cybertrusler og irregulære migrantstrømme er alt sammen noget, vi skal forholde os til”.

De næste seks år (til og med 2023) får det danske forsvar så tilført 12,8 milliarder kroner. Blandt hovedpunkterne i forliget er etableringen af en brigade på 4.000 soldater, som kan indsættes i en koordineret NATO-indsats. Desuden skal der hvert år uddannes 500 nye værnepligtige, og Forsvaret for 700 nye arbejdspladser. Derudover vil der blive afsat 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed. Cybersikkerhed hører dog ikke under Forsvaret, men er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

NATO’s målsætning er, at medlemslandene bruger mindst 2% af deres bruttonationalprodukt på forsvaret. Danmark bruger i dag 1,17%, og med det nye forsvarsforlig kommer vi op på 1,3%. I forhold til USA’s samlede forsvarsbudget er det dog det rene vand. USA’s præsident Donald Trump har netop bedt om at få 716 milliarder dollars alene til brug i 2019.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen, der er leder af Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i forsvarspolitik er oprustningen – den største siden 2003 – en direkte konsekvens af, at truslen fra Rusland fylder mere i dag end tidligere.

”Mange af de sikkerhedspolitiske udfordringer befinder sig pludselig i vores nærområde, og derfor vil forsvaret have opgaver hjemme, som de ikke har haft før,” siger han til DR.

Professor Ole Wæver, også fra Institut for Statskundskab, udtrykker dog over for Dagbladet Information bekymring for, at forsvarsforliget i for høj grad er bundet op på en russisk trussel:

”I sikkerhedspolitik er man naturligvis nødt til at lægge en sikkerhedsmargin ind og sige: ‘ Det her er måske ikke meget sandsynligt, men vi er nødt til at forholde os til det’. Så der skal foretages et vist element af worst case-overvejelser. Jeg tror blot ikke på, at forholdet til Rusland bliver værre og værre, og at vi står med en konflikt med russerne om fem-ti år. Det er mere sandsynligt, at vi til den tid har et mindre problem, og at vi i stedet har mere brug for at gøre ting i f. eks. Afrika, end vi tror i dag. Derfor skal man lade være med at lægge alt for mange æg i den kurv, der handler om Rusland. Det kan gå hen og blive en kæmpe fejlsatsning,” siger Ole Wæver.

Hør også Lars Trier Mogensens udsendelse ‘Det Røde Felt’ fra mandag morgen på Radio24syv, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er med som gæst.