Bestikkelse? Løkke er ramt af 'Clinton'-sygen

Under valgkampen i USA kæmpede Hillary Clinton imod mange spøgelser og falske beskyldninger. Men én gennemgående anklage lod sig ikke gendrive: Anklagerne om, at hun som udenrigsminister havde optrådt upassende og havde medvirket ved suspekte arrangementer for at indsamle penge til sin private ‘Clinton Foundation’. Anklagerne var nemlig ubestrideligt rigtige.

Mest spektakulært havde Hillary Clinton forbindelser til en række mellemøstlige og nordafrikanske statsledere, der alle donerede betydelige millionbeløb til fonden, samtidig med at hun stod i spidsen for et kursskift, hvor den amerikanske udenrigstjeneste nedtonede kritikken af menneskerettighedskrænkelser i regionen. Sammenfaldet kom umiskendeligt til at fremstå som et tegn på, at Hillary Clinton var villig til at sælge sine politiske holdninger til højestbydende.

The Clinton Foundation var og er på papiret – næsten – pletfri. Okay, der er nogle, som skarpt kritiserer, at Clinton-familien gennem tiden har stukket store beløb i lommerne. Men bortset fra dét, så hjælper fonden rent faktisk et hav af steder rundt om på kloden, og med tidligere præsident Bill Clinton i spidsen er der utvivlsomt mange døre, som åbnes, hvor andre hjælpeorganisationer løber spidsrod. Men pengene til hjælpearbejdet kommer ikke af sig selv.

Principper til salg

Donationen fra Marokkos konge Mohammed VI kostede Hillary Clinton dyrt. Beløbet var dog til at tage at føle på, i alt 75 mio. kr. blev overført fra den marokkanske majestæt til Clintons private såkaldte non-profit fond. På lignende vis har bl.a. emiren af Qatar betalt små 10 mio. kr. til fonden, mens Hillary Clinton var udenrigsminister.

Ingen har dog for alvor kunnet bevise, at de mange penge er blevet overført  direkte som betaling for politiske tjenester. The Clinton Foundation er en godgørende fond, der vitterligt hjælper med f.eks. malariabekæmpelse og klimaforebyggelsen i en lang række fattige lande. Ingen har kunnet entydigt dokumentere, at de arabiske prinser har købt sig til indflydelse i USA. At den amerikanske regering i samme periode dæmpede kritikken, f.eks. over for Marokkos besættelse af Vest-Sahara, kan jo været et tilfælde?

Hillary Clinton havde imidlertid svært ved at forklare sig – og derved forsvare sig mod beskyldningerne om korruption, nepotisme og bestikkelse. The Clinton Foundation blev således en svaghed for Hillary Clinton i valgkampen, skønt projektet som sådan var skabt i godhedens og opofrelsens navn.

Møde med storfiskere

Herhjemme er skalaen lidt mindre, retfærdigvis. Men anklagerne begynder at lyde velkendte: Statsminister Lars Løkke Rasmussen er således ikke ligefrem under kritik for at have solgt ud til den marokkanske konge i Rabat, men derimod at have plejet lidt for venskabelige kontakter til storfiskeren John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn, også kendt som ‘kvotekongen’, i forbindelse med fundraising-arrangementer i Løkkefonden.

I kroner og ører er beløbene mindre end donationerne til til The Clinton Foundation. Men mønsteret er svært at ignorere: Over halvdelen af de indsamlede midler til LøkkeFonden kommer fra 12 storfiskere og fiskerivirksomheder. Storfiskeren John-Anker Hametner Larsen har på det seneste givet – sammen med blot 11 andre fiskere – 190.004 kroner ud af i alt 372.829 indsamlede støttekroner til LøkkeFonden.

Men hvad er problemet? Det er jo ikke ulovligt ved at være generøs som vestjysk fisker, og i sig selv er det heler ikke noget problem, at landets statsminister får penge til sit private godgørenhedsprojekt hos en ganske lille gruppe af erhvervsfolk. Og dog. For nu viser det sig, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på samme dag som fondens nytårskur i januar 2016 mødtes med en mindre kreds af fiskere og drøftede en presserende dagsorden i dansk fiskeri, nemlig bestanden af den største industrifisk tobis.

Total kasketforvirring

De nye oplysninger om et møde kommer oveni det allerede dokumenterede forløb, hvor tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsen nægtede at følge anvisningerne fra et flertal i Folketinget, men i stedet lod de få storfiskere, de såkaldte ‘kvotekonger’, bevare og udnytte så store dele af de danske kvoter, at en lille håndfuld mænd i Vest- og Nordvestjylland er blevet mangemillionærer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bekræfter i et skriftligt svar til FødevareWatch, at han mødtes med flere erhvervsfolk i forbindelse med nytårskuren i Thyborøn den 31. januar 2016.

Sammenfaldet mellem tidligere møder om fiskeripolitik og nye donationer har fået Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup til at reagere skarpt:

”Mødet mellem Lars Løkke Rasmussen og fiskeriet i forbindelse med Løkkefonden tegner et billede af en statsminister i total kasketforvirring. Meget tyder på, at erhvervslivet kan bruge Løkkefonden til at købe sig adgang til landets statsminister om erhvervspolitiske emner, når han alligevel holder møde i anledning af Løkkefonden. Det mener jeg er yderligere skærpende i forhold til, hvor kritisabel sagen i forvejen er,” siger Simon Kollerup til Finans.dk og tilføjer:

”Statsministerens forklaring har jo netop været, at der ikke har været drøftet erhvervspolitik i forbindelse med Løkkefonden. Nu kan vi konstatere, at det har der i den grad. Spørgsmålene tårner sig op. For eksempel om, hvad erhvervslivet har fået ud af mødet med statsministeren. Kom der politiske tiltag på den baggrund,” lyder det ledende spørgsmål fra socialdemokraten, som nu har indkaldt statsministeren til endnu et samråd i Folketinget.

Købt af kvotekonger

Som det ofte sker i dansk politik har Dansk Folkeparti været hurtige til at overhale Socialdemokratiet. På spørgsmålet om han ville blive overrasket, hvis  landets statsminister bliver afsløret i at have ladet sig købe politisk af de såkaldte kvotekonger, lyder svaret prompte fra Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen: ”Slet ikke. Jeg ville ikke blive særligt overrasket,” og han fortsætter, ganske kontroversielt:

”Jeg kan kun gisne om, hvad jeg fornemmer og føler. Og jeg har haft det på fornemmelsen siden foråret. Politikere kan mødes med, hvem de vil. Det behøver ikke nødvendigvis at være styrende for deres politik. Men sammenholdt med de ting, der er kommet frem omkring Løkkefonden, så er det jo det billede, der står tilbage: At man har købt sig adgang til at få indflydelse på regeringens førte politik,” siger Ib Poulsen.

Anklager om bestikkelser er ikke hverdagskost, og da slet ikke fra folketingsmedlemmer fra altafgørende partier, som danner parlamentarisk grundlag for den siddende regering. Ikke desto mindre er Dansk Folkeparti nu kommet frem til denne korsvej – med direkte beskyldninger om, at Lars Løkke Rasmussen har ladet sig købe af donationer til Løkkefonden for til gengæld at se igennem fingre med, at storfiskernes lukrative vilkår ikke var i overensstemmelse med kravene fra flertallet i Folketinget.

Selv om ingen ved deres fulde fem kan have andet end respekt for det konkrete arbejde i Løkkefonden, er initiativet ved at give Lars Løkke personlige troværdighedsproblener, nøjagtig som det skete for Hillary Clinton og hendes fond. Beskyldningerne om konger kunne købe sig adgang til private møder – og derved få indflydelse på USA’s førte politik – knækkede hende i valgkampen.