Han fremstår som overklassens svar på ‘Dovne Robert’: En mand, der ufrivilligt komisk udstiller et skørt system, der er spundet ud af kontrol. Kørt helt skævt. Direktøren for Nets, Bo Nilsson, står til at score en aktiegevinst på 630 millioner kr. efter dagens nyhed om, at en kapitalfond nu vil købe selskabet. Han har imidlertid aldrig selv udmærket sig ved at opfinde noget nyt og revolutionerende. Han er hverken entreprenør eller iværksætter, men Bo Nilsson har til gengæld fået jackpot – som en anden lottomillionær, der længe har drømt om at slippe væk fra en grå hverdag.
Årets største handel vil gøre en lille gruppe topfunktionærer i Nets – som altså aldrig selv har risikeret noget i deres liv, der på nogen meningsfuld måde kan begrunde milliongevinster på det niveau – så hovedrige, at de formentlig alle er ligeglade med konsekvenserne. Komplet ligeglade. For guldet glimter forude. Men alle borgere i Danmark risikerer at trække nitten ved salget af Nets.
Produkterne bag skaber nemlig ingen jubel. Ingen er således glade for NemID. Og da slet ikke når de igen–igen skal sidde og fumle med det lille, åndssvage kort med de mange adgangskoder. Men der findes intet alternativ: I dag er hjemmesiden Nemid.nu – der tankevækkende nok hører hjemme på stillehavsøen Niue ca. 700 km øst for Tonga – hovedindgangen til den offentlige sektor.
Det private monopol
Alle borgere i Danmark er tvunget til at finde det sammenfoldede nummerkort frem, hver gang vi skal i kontakt med det offentlige eller bl.a. banken. Hver eneste gang man tvinges til at skulle taste intime oplysninger ind til f.eks. lægen, hospitalet eller videregive fortrolige økonomiske oplysninger, er man nødt til at bruge NemID.
Systemet er et landsdækkende monopol, et monopol på selve adgangen til det offentlige, og dermed kanalen for de allermest personlige informationer om vores liv og levned. Men monopolet er privat. Og nu bliver forretningen bag endnu mere privat.
Her til formiddag blev det offentliggjort, at koncernen Nets, som bl.a. driver NemID og Dankortet, vil blive afnoteret fra fondsbørsen, da kapitalfonden Hellman & Friedmann køber selskabet for en samlet pris på 33,5. mia. kr. I klassisk business-lingo udtaler bestyrelsesformand Stefan Götz:
”Nu kan vi sammen med ledelsesgruppen fokusere på at styrke operational excellence i den eksisterende forretning og samtidig vurdere mulighederne for geografisk ekspansion og teknologisk udvikling gennem opkøb”.
Operational excellence? Ja, der er i hvert fald nok at arbejde med for de nye ejere. Men kunderne, som altså er samtlige borgere i Danmark, skal næppe forvente større digital tryghed eller brugervenlighed, for ambitionen med opkøbet er mere enkelt: Guldgruben af persondata, som vi alle sammen bidrager til dagligt, skal gøres til en bedre handelsvare.
Nets ved ikke kun, hvor du bor. Nets har adgang til alt om dit liv.
Tid til bedre alternativer
Nets er en knopskydning af en gammel virksomhed, som undervejs har heddet bl.a. Pengeinstitutternes BetalingsSystemer, og som vandt dominans med Dankortet, samt en række andre it-løsninger, herunder sammenkoblingen med det privatiserede TDC’s ‘digitale signatur’-projekt. Tilbage i 2014 blev Nets solgt samlet til de to amerikanske kapitalfonde Advent og Bain, samt ATP, for et beløb på 17 mia. kroner. To år efter blev Nets sendt på børsen og indkasserede en værdi på 30 mia. kroner, som den nye kapitalfond Hellman & Friedmann altså trumfer med ca. tre yderligere mia. kr.
Hellman & Friedman, der bl.a. er medejere af den tyske tabloidavis Bild Zeitung, har utvivlsomt store idéer til, hvordan de kan malke værdier ud af både Dankortet og de ubegribeligt mange persondata, der strømmer gennem bl.a. NemID. Hvis politikerne ikke passer på, kan planerne sikkert også lykkes. For der er store penge at tjene på såkaldt ‘Big Data’. Nets er – som Se&Hør-skandalen viste – Danmarks største database med personinformationer, og hvis kapitalfonden Hellman & Friedmann kan finde en vej til at bruge oplysningerne på lovlig vis, kan investeringen godt tjene sig hjem.
Men spørgsmålet er, om vi som borgere i Danmark – og altså dermed som tvangskunder hos Nets – skal finde os i at blive brugt kommercielt? Og tilmed som kunder af inferiøre produkter, der bestemt ikke er folkeligt populære, og som derfor næppe ville overleve, hvis der var reel konkurrence? Efter afnoteringen af Nets fra fondsbørsen kunne næste oplagte skridt være for politikerne at afnotere aftalerne med Nets: Ganske enkelt opsige kontrakterne mellem det offentlige og Nets og i stedet finde mere avancerede løsninger fra nye udbydere. Det kan gøres både bedre og mere sikkert. Lad de 630 mio. kr. til Bo Nilsson blive en dummebøde for de nye ejere af Nets. /Lars Trier Mogensen