Irans kvinder udviser revolutionært mod

”Da jeg var teenager og boede i Iran, tog vi indimellem vores hijab af, når vi befandt os et sikkert sted, hvor der ikke var politi i nærheden. Men vi vidste ikke, om andre kvinder gjorde det samme. De billeder, vi ser fra Iran i øjeblikket ligner noget, der kan blive til en samlet bevægelse,” fortæller Golnaz Esfandiari til Føljeton på en Skype-forbindelse fra sin bopæl i Prag. Hun er journalist og dækker Iran for Radio Free Europe/Radio Liberty og Freedom House.

I løbet af ugen har der cirkuleret billeder på Facebook og Twitter af iranske kvinder, der stiller sig op på en trappesten eller en strømboks midt på gaden i iranske byer, mens de vifter med deres hijab på en pind i protest imod regimets lovgivning, der tvinger kvinder til at gå iført tørklæde i offentligheden.

https://www.facebook.com/shahrvandyar/videos/1687743021281711/?hc_ref=ARROi0ajegV19EWONyHramEArCH9UEFvBdggoqYbRF15pnh_0GRIqqV_0QOybL6cjNc&pnref=story

Golnaz Esfandiari mener, at kvinderne formentlig er blevet inspireret af 31-årige Vida Mohaved – også kaldet ”kvinden fra gaden Enghelab”, som blev filmet tilbage i slutningen af december, imens hun iført sort tøj og med udslået hår, lavede en tilsvarende manifestation på åben gade i Irans hovedstad Teheran. Hun blev efterfølgende anholdt af politiet, og dagen efter udbrød demonstrationer i landet, hvor tusindvis af iranere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med regimets økonomiske politik. Flere demonstranter blev slået ihjel og hundredvis blev anholdt, og protesterne døde ud igen i begyndelsen af januar. Men nu er en ny form for protest vakt til live. Vida Mohaved blev løsladt tidligere på ugen.

”Billederne af Mohaved er blevet delt vidt og bredt på sociale medier de seneste uger, og nu ligner det en trend at kvinder bliver inspireret til at protestere på samme vis ved at smide tørklædet offentligt,” siger Golnaz Esfandiari.

Twitter og Facebook er blokeret i Iran, men Esfandiari fortæller, at mange iranere bruger krypterede forbindelser for at omgå regimets censur-filtre, mens messenger-appen Telegram er meget udbredt i Iran og ikke underlagt samme kontrol fra staten.

”Jeg har set flere kommentarer på Twitter fra iranere, der skriver, at de skyndte sig at tage et billede, da så kvindernes protester på gaden. Mange viser beundring for kvinderne og kalder dem for helte,” fortæller den iranske journalist.

Siden den islamiske revolution i 1979 har kvinder været påbudt ved lov at iføre sig hijab i offentligheden. Brud på loven kan give alt fra bøder til to års fængsel.

”Protesterne viser kvinder, der har fået nok af lovgivningen. Deres frustrationer overtrumfer frygten for konsekvenserne fra styret,” mener Golnaz Esfandiari.

Revolutionære manifestationer

Kvinder i Iran har i årevis udfordret regimets diskriminerende lovgivning ved gradvist at fjerne tørklædet centimeter for centimeter. Eller ved at tage tørklædet af, når de sidder i en bil eller er væk fra travle områder. Men de aktuelle manifestationer har en anderledes karakter. Det fortæller Shadi Sadr, der er advokat og menneskerettighedsforkæmper i organisationen Justice For Iran.

”Kvindernes protester imod den tvungne hijab ser ud til at være trådt ind i en revolutionær fase. De vifter med deres tørklæde på de mest travle gader i Teheran og andre byer. De ved godt, at de vil blive anholdt. Så det er ikke impulsive handlinger. Det er manifestationer, så alle kan se dem,” siger hun på en telefon fra sin bopæl i London. Shadi Sadr har kæmpet for kvinders rettigheder og reformer i Iran igennem mange år, men forlod landet efter hun blev anholdt under brutale omstændigheder i forbindelse med protesterne fra den såkaldt grønne reformbevægelse tilbage i 2009.

”Billeder og videoer, der er dukket op de seneste dage og uger viser tydeligt, at ingen sætter sig imod kvindernes handlinger eller forsøger at stoppe dem. Enten står folk og kigger i stilhed i ren forbløffelse, eller også går de i gang med at filme dem eller tage billeder og i nogle tilfælde kommer folk med opmuntrende ord til de pågældende kvinder. Jeg har ikke set eksempler på nogen, der er gået imod kvinderne, og vi har også set billeder af mænd, der laver manifestationer i solidaritet med kvinderne,” siger hun og fortæller, at selv blandt mere religiøse mennesker i Iran har protesterne givet anledning til diskussioner om at gentænke den pågældende lovgivning.

”Det mest populære billede er med en kvinde med et sort tørklæde, i byen Mashhad, som er en meget religiøs by. Hun stod et travlt sted og viftede med et tørklæde, mens hun er tildækket i ansigtet. I solidaritet med de kvinder, der vil gøre krav på deres ret til ikke at gå med hijab.”

Har du en fornemmelse af blandt hvilke grupper i landet der er mest opbakning til kvindernes handlinger?

”Det er svært at svare på. Der bliver ikke foretaget uvildige undersøgelser eller studier af den slags i Iran. Men jeg mener, at det er en fordom og en kliché eksempelvis at antage, at det kun skulle være en prioritet for veluddannede kvinder fra middelklassen og i de store byer at smide den tvungne hijab. Jeg kender til massevis af kvinder i provinsen, hvis liv er totalt påvirket af diskrimination. De kvinder, som er fra meget religiøse familier er underlagt endnu mere strikse regler for adfærd. De skal også være tildækket i privaten. Blot fordi vi hører deres stemmer i mindre grad end kvinder fra middelklassen, betyder ikke at hijab’en ikke er et problem i deres liv.”

Diskrimination handler om mere end tørklæder

Kvinder i Den Islamiske Republik Iran oplever diskrimination på en perlerække af områder. Hijab´en er blot det tydeligste symbol. Det er forbudt for kvinder at rejse ud af landet uden tilladelse fra deres ægtemænd, og ugifte kvinder må i flere henseender bede om tilladelse fra deres far til at rejse udenlands, og kvinder bliver systematisk diskrimineret på arbejdsmarkedet. Ligeledes er det forbudt for kvinder at tage til sportsbegivenheder som fodboldkampe.

”For nogle år siden var der en kampagne imod lovgivning, der diskriminerer over for kvinder, den blev kaldt 1 million signature campaign. Mange blev anholdt dengang, og flere blev tvunget til at flygte ud af landet. Vi ser nu eksempler på kvinder, der klæder sig som mænd for at få adgang til sportsbegivenheder, som er forbudt for kvinder. Så protesterne foregår hele tiden i det små,” fortæller Golnaz Esfandiari.

På grund af regimets censur og strenge kontrol med befolkningen, er det vanskeligt at skabe grobund for et civilsamfund, hvor iranere kan organisere sig i kampen for deres rettigheder.

Reelle feministiske bevægelser har svært ved at trænge igennem i Iran. Omvendt behøver man ikke gå på universitetet for at føle sig kaldet til at engagere sig i kvinders rettigheder, pointerer Shadi Sadr.

”Så snart du sætter foden uden for dit hjem som kvinde, bliver du betragtet som andenrangsborger. Ikke kun på grund af loven og tørklædet, men også fordi man ikke bliver prioriteret som offentlig ansat. Så længe der er en mand med kvalifikationer, der er bare er i nærheden af dine som kvinde, bliver du sat til side på jobmarkedet. 80 procent af økonomien er i mere eller mindre grad underlagt staten, så det betyder, at der er enormt meget arbejdsløshed. Kvinder er i overtal på universiteterne og på mange uddannelser, men kun 20 af jobmarkedet er muligt at begå sig i for kvinderne. Det er ikke nødvendigvis fordi, de her kvinder identificerer sig selv som feminister, men de har fået nok af regimets nedværdigende diskrimination,” siger hun.

Shadi Sadr mener, at det internationale samfund til en vis grad har ignoreret præstestyrets krænkelser af kvinder indtil nu. Blandt andet fordi regimet har været dygtige til at overbevise omverdenen om, at iranere generelt er meget religiøse.

”Regimet har udlagt det som en del af vores kultur og religion, som folk bekender sig til og sidste ende et valg, som er truffet af befolkningen, der støttede den islamiske revolution i 1979. Det er en diskurs, der har været indoktrineret i årevis.”

Atomaftale stjæler opmærksomhed fra kvinderne

I de seneste år er det blevet endnu sværere for iranske menneskerettighedsorganisationer at trænge igennem med sine budskaber over for vestlige magthavere, mener Shadi Sadr.

”Siden Iran indgik atomaftalen med USA, er blevet det svært at tale om menneskerettigheder, i særdeleshed med europæiske lande. Det eneste folk vil høre om, er hvordan man kan benytte mulighederne for at skabe mere handel og stærkere økonomiske forbindelser til Iran. Spørgsmålet om menneskerettigheder er altid blevet overskygget af spørgsmålet om atomvåben. Og hvis ikke det er atomvåben, der optager vestlige magthavere, er det proxykrige, som Iran er involveret i.”

Den nuværende præsident Hassan Rouhani, der kom til magten i 2013, bliver opfattet som mere moderat end sine forgængere. Og ifølge Golnaz Esfandiari viser der sig små tegn på, at kvinder føler en anelse grad af større frihed nu end tidligere.

”Nogle af mine familiemedlemmer har sendt mig billeder, hvor de sidder på restauranter uden tørklæde på. Er der en revolution i gang, har jeg spurgt for sjov. Så der er færre restriktioner i praksis nu end tidligere,” fortæller hun.

Men i Iran er præsidentens magt underlagt præstestyret og den øverste leder Ali Khamenei. Spørgsmålet er, hvor meget præsidenten i praksis kan rykke ved den politiske virkelighed for kvinderne. Selv hvis han ville.

”Rouhani har betonet iranernes ret til at demonstrere, og han har talt om at begrænse censuren. Han har ytret sig på vegne af folket, men indtil er det kun blevet til ord,” siger Golnaz Esfandiari.

Shadi Sadr fortæller, at Teherans politi forleden kunne oplyse, at de havde anholdt 29 kvinder i forbindelse med de symbolske hijab-protester. Det er svært at spå om, hvordan begivenhederne vil udvikle sig, mener hun. Hun ser to mulige scenarier for sig.

”Enten bliver bevægelsen undertrykt af myndighederne. I hvert fald på kort sigt. Den anden mulighed er, at flere kvinder støder til i protesterne, så styret føler sig nødsaget til at reagere mere konstruktivt. Jeg tror ikke på, at styret fjerner lovgivningen om tvungen hijab foreløbig. Det er meget kompliceret at ændre lovgivning i Iran, specielt hvad dette emne angår, men det kan være, at myndighederne i højere grad vil tolerere i praksis eller se igennem fingre med kvinder, der går uden hijab.”

https://www.youtube.com/watch?v=tg5qdIxVcz8