Det overrasker næppe nogen, at topfolk i Venstre kan finde på at tage imod penge fra gådefulde bagmænd. Det er efterhånden en velkendt historie. Trist, men sandt. Omfanget og dybden virker alligevel påfaldende, når det nu kommer frem, at en dansk statsminister er villig til at sælge sig selv. Til hvem som helst.
Ingen ved længere, hvor de har Venstrefolk. Og dog. Follow the money…
I Rusland kalder de ham ”en af de dummeste” NATO-generalsekretærer nogensinde. Helt efter bogen, ja, fuldstændigt som manuskriptet foreskriver. I Kreml har de ligefrem døbt ham ‘tegneseriespionen’, og det skyldes næppe hverken ringeagt for tegneserier eller spioner. Nok snarere at han i stigende grad fremstår som en komisk figur, en fortumlet has been.
Anders Fogh Rasmussen har været ude på en ynkværdig deroute, som foreløbigt kulminerede i går, da han trådte ind i bestyrelsen for en lettisk bank, der er under beskyldning for at hvidvaske penge fra Nordkorea.
Den lettiske bank, Norvik Banka, fik i juli en bøde på næsten 10 mio. kroner for at overtræde FN- og EU-sanktioner mod det gammelkommunistiske diktatur i Pyongyang. Nu skal Anders Fogh gennem sit firma Rasmussen Global forsøge at genoprette bankens ramponerede image, ligesom den tidligere chef for den tyske efterretningstjeneste BND, August Hanning, er blevet hyret ind i bestyrelsen.
Når offentlige topfigurer begynder at sælge ud af deres netværk, og forsøger at tjene penge på deres tidligere tillidshverv, så ved man, at den er gal, rigtig gal: Hvidvaskning. Nordkorea. Russiske oligarker. Osv.
Studehandel med Erdoğan
Det begyndte ellers med pomp og pragt, da han endelig forlod posten som dansk statsminister i 2009 og blev udnævnt til NATO’s generalsekretær. En sjælden prestigefuld post til en dansker. Bag linjerne havde han dog været nødt til at sælge ud af alle de ellers højt besungne principper om ytringsfrihedens ukrænkelighed.
Fogh er og bliver en købmand, en købmand, som har fået mindre og mindre at handle med og derfor indgår stadig mere tvivlsomme handler med sit eget falmende omdømme.
Inden han kunne blive chef i NATO måtte han ud i en hemmelig charmeoffensiv over for Tyrkiets nuværende præsident Recep Tayyip Erdoğan, hvor Anders Fogh bl.a. forpligtede Danmark til at lukke den kurdiske tv-kanal Roj-TV – ifølge WikiLeaks som direkte modydelse for udnævnelsen.
”Det indgik som en del af den aftale, som i 2009 kom i stand med den amerikanske præsidents mellemkomst og førte til, at Tyrkiets modstand mod at udnævne Anders Fogh Rasmussen til NATO-generalsekretær blev overvundet, at Danmark lovede at afklare sine juridiske bestemmelser med henblik på at imødekomme Tyrkiets anmodning om en lukning af Roj-TV, et talerør for PKK,” hedder det i en diplomatisk bulletin fra Tyrkiets NATO-ambassadør Tacan Ildem.
Så meget for ytringsfriheden! Da hans egen karriere og indtjeningsmuligheder stod på spil, var Anders Fogh således mere end villig til at slukke for strømmen til en fri tv-kanal, der dengang sendte her fra Danmark.
Svingdør til Goldman Sachs
Straks efter at Fogh trådte tilbage som NATO’s generalsekretær, begyndte han at sælge ud af sine fortrolige forbindelser. En af de første kunder blev den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der var under kritik og beskydning i Danmark efter det delvise opkøb af Dong Energy på hidtil uset lukrative vilkår. Som lobbyist over for den danske regering og den bredere offentlighed blev Anders Fogh hyret ind til at dulme balladen.
Goldman Sachs-direktør Martin Hintze udtalte til Berlingske: ”Vi var, for at være helt ærlig, overraskede over de kontroverser, DONG-handlen skabte. Vi har en langsigtet interesse i Danmark og i DONG Energy, og derfor er det vigtigt for os bedre at kunne forstå den politiske kontekst og offentligheden i Danmark. Det er vi sikre på, Anders Fogh Rasmussen kan hjælpe os med,” lød det fra Martin Hintze, som i dag er over alle bjerge.
Den såkaldt ”langsigtede interesse” i Dong Energy, som i dag hedder Ørsted, varede kun lidt under tre år, men gav til gengæld et overskud på over 12 mia. kr. til Goldman Sachs. Der blev således tjent rigeligt med penge til at aflønne Anders Fogh, uden at han dog gjorde fra eller til i forhold til kontroverserne. Men i dag kan både Goldman Sachs og Anders Fogh være tindrende ligeglade. Forretningen er afsluttet.
Senere har Fogh også ladet sig hyre som rådgiver for den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, og hvis stilen fra lignende eks-topfolk følges, kan næste stop meget vel blive Afrika og Mellemøsten. Her er der nemlig flere håndfulde diktatorer, som gladeligt betaler for at have vestlige honoratiores i deres stald og stab.
Anders Fogh har for længst krydset grænsen for ærværdig adfærd, og hans styrke (og mulige svaghed) er, at ingen længere ved, hvilket hold han spiller for. Som en anden koldkrigsspion kan han være både med og imod. Alle principper er væk. Nu kæmper han kun for sig selv. Overvej det lige igen: Hvidvaskning for Nordkorea? Historien vil dømme ham hårdt. /Lars Trier Mogensen