Atea-sagen: Løkkes ”private anliggender” er set før

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til samrådet forleden skulle svare på spørgsmål om sin relation til kvotekongerne, var det ikke første gang, han blev sat i den situation. Det er ikke mere end halvandet år siden, at statsministeren blev bedt om at forklare sin tilknytning til en anden speget sag, der også lugter af korruption. Dengang drejede det sig ikke om torsk og kvotekonger, men om it-selskabet Atea.

Sagen om Atea bliver kaldt Danmarkshistoriens største bestikkelsessag, og i disse dage er Retten i Glostrup ved at tage stilling til, hvorvidt it-selskabet og syv tidligere topfolk i Region Sjælland og Atea er skyldige i bestikkelse for mindst en million kroner. En af de tiltalte er en god ven af Lars Løkke, og i sommeren 2015, kort tid før Løkke tiltrådte som landets statsminister, kom det frem, at de to havde været på ferie i den tiltaltes ferievilla på Mallorca. En 400 kvadratmeters luksusbolig i Port d’Andratx, der tidligere har tilhørt Lego-familien.

Ud over den private relation har de to også økonomisk forbindelse, da den tiltalte flere gange har støttet Lars Løkkes personlige fond, LøkkeFonden. I 2015 kunne Ekstra Bladet dokumentere, at den tiltalte blandt andet havde doneret 34.590 kroner til fonden. Herefter forklarede statsministeren, at han var bevidst om, at Atea var ”i kikkerten i forhold til en korruptionssag”, og han sagde, at pengene ville blive returneret, hvis det viste sig, at der skulle ”være noget i den sag”.

Med privatlivet som skjold

Den tætte forbindelse mellem statsministeren og den tiltalte tidligere Atea-ansatte gav, ligesom det for tiden er tilfældet med hans forhold til kvotekongerne, anledning til undren. Derfor bad Folketinget, med Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted i spidsen, i sommeren 2016 om at få svar på, hvorvidt Løkke var blevet ’smurt’ af personer med tilknytning til den korruptionsanklagede it-virksomhed.

Dengang affejede statsministeren spørgsmålet og nægtede at svare, fordi han ”af principielle årsager” ikke finder anledning til at besvare spørgsmål, der ikke vedrører hans ministergerning. Det var nogenlunde samme svar, han gav på samrådet i sidste uge, hvor omdrejningspunktet for diskussionen var Løkkes personlige relation til storfiskeren John-Anker Hametners Larsen, der godt nok ikke har foræret en tur til Mallorca, men et sommerhusophold i Skagen.

Løkke selv betragter hverken Mallorca-ture eller sommerhusophold som noget, der vedkommer andre. Det er hans private business. Det har ingen relation til hans professionelle virke som landets statsminister, men bunder udelukkende i private anliggender, siger han. På samrådet i onsdags blev han ved med at vende tilbage til disse private anliggender. Han forstod, trods alt, interessen, men fastholdt med en vis stædighed sin ret til at være venner med kvotekonger – og korruptionstiltalte – uden andres indblanding. ”Det ville på alle måder være rigtig let at svare. Men det er bare ikke i orden, at jeg skal gøre det,” sagde han.

Vores statsminister benytter tilsyneladende stadig det privatlivsskjold, som han gemte sig bag i 2015, da Atea-sagen startede. Han ser ingen sammenhæng mellem sit politiske erhverv og sine private relationer til glade LøkkeFonden-givere, og selv om han så stædigt står fast på sin ret til ikke at svare, kan det ende med at fælde ham. Grænsen mellem privatliv og et professionelt virke kan utvivlsomt være meget flydende, og et bredt netværk hører med til at have en politisk toppost, men spørgsmålet er, om der i netværket og venskabet findes en flig af noget ulovligt.

I Danmark er korruption heldigvis ikke lovligt. Der findes dog en gråzone i lovgivningen, som med fordel kan kigges efter i sømmene. De næste dage vil Føljeton dykke ned i sagen om Lars Løkkes forbindelse til Atea, kvotekonger – og mulig korruption.

Er det i virkeligheden muligt at købe sig til indflydelse i Danmark?