Er det kun de små fisk, der stilles til ansvar?

Det vil altid være problematisk, når politikere og embedsmænd tager imod store gaver, som skaber mistanke om inhabilitet. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gladeligt tager imod dyre rejser fra topfolk, er det i strid med de gældende regler, vurderer formand for Transparency International Denmark, Natascha Linn Felix:

”Lars Løkke burde ikke have modtaget de her gaver, for det giver for stort et rum til spekulationer om, hvad det er, der foregår, og om han egentlig selv har styr på, hvordan de relationer påvirker hans saglige vurderinger, siger hun.

I sommer udarbejdede Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner vejledningen ’God adfærd i det offentlige’. I den får man en guide til at opføre sig ordentligt, når man er statsmand. Under afsnittet om inhabilitet står der sort på hvidt:

”En offentligt ansat, der træffer afgørelse på grundlag af uvedkommende hensyn – for eksempel hensyn til egne personlige eller økonomiske interesser eller til private venner eller bekendte – handler i strid med sine tjenstlige pligter.”

I afsnittet om modtagelse af gaver, står der ligeledes:

”Modtagelse af gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder kan skabe tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor der er konkrete tjenstlige relationer mellem den ansatte og den pågældende borger eller virksomhed.”

Det er svært at læse de to retningslinjer uden at tænke på de sager, der i løbet af de seneste år har stillet spørgsmål til statsminister Lars Løkkes angiveligt tætte venskaber til både kvotekongen John-Anker Hametners Larsen og en tidligere it-direktør fra den korruptionstiltalte virksomhed Atea.

Er det tilfældigt, at statsministeren er venner med en af de storfiskere, der økonomisk har nydt godt af regeringens politik – en politik som i øvrigt blev ført i strid med flertallet? Er det tilfældigt, at statsministeren er ’cykelvenner’ med en af de syv tiltalte Atea-topfolk, som lige nu befinder sig i Danmarkshistoriens største bestikkelsessag?

Spekulationer og mistanker

Både kvotekongen og it-direktøren har udtrykt deres venskab med Lars Løkke med rund hånd og rullende daler. Først forærede John-Anker Hametners Larsen sin ven et sommerhusophold i Skagen i 2014, en gave som statsministeren indløste et par år senere. Dernæst fik Løkke en ferie i selskab med den nu tiltalte Atea-chef i dennes kæmpevilla på Mallorca.

Begge ferier blev givet som gaver, før Lars Løkke blev statsminister, men begge ture fandt sted, da Lars Løkke sad på en politisk toppost som Venstre-formand. Begge mænd har samtidig doneret generøse beløb til statsministerens personlige fond, LøkkeFonden.

Grænsen mellem statsministerens privatliv og professionelle er svær at optegne skarpt, så spørgsmålet er, hvor nidkær man vil være. Løkke selv mener ikke, at hverken modtagelse af ferier eller donationer har en relation til hans embede, og mistanker og spekulationer beviser selvsagt ikke noget som helst.

Juridisk er grænsen også flydende. Ifølge straffelovens §122 og §144 må offentligt ansatte ikke modtage gaver eller fordele, der kan minde om bestikkelse og betegnes som korruption. Men hvornår er der tale om en gave givet mellem venner, og hvornår er der tale om regulær bytte-bytte-købmand?

”Hvis jeg havde en medarbejder her på universitetet, der kom og fortalte, at hun havde fået et gavekort af en studerende pålydende et sommerhusophold til en værdi af kr. 10.000, ville jeg anbefale hende at returnere gaven,” siger Juralektor Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet. ”Og på tilsvarende vis hvis jeg var statsministerens spindoktor, ville jeg også have anbefalet bare at lade det gavekort udløbe. For i det øjeblik at en gave kan skabe en mistanke om, at der er noget, som går forkert for sig, så skal man lade være med at tage imod. For der skal ikke ret meget til, før grænsen overskrides.”

Foruden eksperter har også borgere kritiseret Lars Løkkes tætte forhold til Hametner-Larsen. For nyligt anmeldte en pensioneret embedsmand statsministeren for at have overtrådt netop §144, der lovgiver om bestikkelse. Selv står Løkke stædigt fast på, at ingen af de gaver, han har modtaget, har været uberettigede, og dermed er vi tilbage ved udelukkende at have spekulationer og mistanker.

Små fisk tager skraldet for den store haj

Flere gange har Danmark placeret sig i den absolutte top over mindst opfattede korrupte lande. Korruption defineres ved ”et misbrug af betroet magt med henblik på selv at opnå en fordel”. Heldigvis findes der meget få af den slags sager her i landet, og der bliver slået hårdt ned på mistanker om korruption. Det mærker de tidligere Atea-ansatte og de involverede i bestikkelsessagen i disse dage i Retten i Glostrup, hvor sagen ruller.

Alligevel er bevæggrunden for Danmarks førsteplads ved at smuldre, da vores system og regler for gavegivning og private donationer er blevet så uigennemsigtigt, at end ikke domstolene kan gennemskue, om der sker en ordinær byttehandel af ydelser, eller om der blot er tale om et yderst gavmildt venskab.

Borgere skal kunne stole på, at magtens beslutninger bliver truffet på et troværdigt grundlag. At Lars Løkke står så hårdt fast på sin ret til privatliv, også som statsminister, kan han ikke fortænkes i, men hvis handlinger under dække af ’privatlivets fred’ minder om en decideret lovovertrædelse, så bliver det problematisk.

”De her ting skal endevendes, og vi skal turde snakke om principperne omkring, hvorfor vi har regler for, at embedsmænd i deres virke ikke må modtage gaver i nogen synderlig størrelse. Den diskussion skal vi have, og den er rigtig vigtig, særlig omkring vores statsminister,” lød det fra Natascha Linn Felix, formand for Transparency International Denmark, i Radio24syv i går.

Kan det dokumenteres, at der er tale om korruption, når statsministeren tager imod feriegaver og donationer fra store kanoner, der er mere eller mindre ufine i kanten? Nej. Burde Lars Løkke begynde at betale sine ferier selv? Ja.

Er det farligt at lege folkedomsstol og trække korruptionshatten ned over en angiveligt uskyldig mand? Bestemt. Men er det påfaldende, at det tilsyneladende kun er de små fisk, der stilles til ansvar, mens The Big Shark endnu sidder på landets toppost og gemmer sig bag privatlivets fred? Utvivlsomt.