Lad os lige starte med at forberede dig: Hvis du er i gang med en af de lidt søvnige dage, så er det nu, du skal tage dig en kop stærk kaffe og ryste hovedet. Du får lige om lidt brug for din fulde kognitive kapacitet. Vi har nemlig tænkt os at sætte dig over for et svært dilemma, hvor du holder fire fremmede menneskers liv i dine hænder. Og lad det være sagt med det samme: Ikke alle kommer til at forlade dette dilemma i live.
Du står ved jernbanen i Ringsted. Det er tidlig morgen, diset, og du ved ikke helt, hvordan du er havnet i Ringsted. Måske du har været på Crazy Daisy hele natten – hvem ved? Vi dømmer ikke. Ude i horisonten kommer et tog bumlende. Du kigger ned på skinnerne og ser, at du står ved et sporskifte. Lige nu er sporskiftet indstillet til at sende toget mod Jylland, men et lille håndtag til højre for dig kan med et snuptag sende toget til Lolland-Falster i stedet.
Hvis du, kære læser, er en ski’e københavner, så kan du godt tørre dit smørrede smil af. Dilemmaet er ikke, om man helst vil sende uskyldige mennesker til Jylland eller til Lolland-Falster. Nej, du ser, at på skinnerne mod Jylland ligger der tre personer bundet fast. Du tænker derfor med det samme, at du må skifte spor for at redde dem. Men hov, på skinnerne mod Lolland-Falster ligger der en enkelt person fastbundet. Hvad gør du? Hvis du ikke gør noget, så dør tre personer. Hvis du gør noget, så dør kun én person, men til gengæld er det din skyld – det var jo dig, der hev i sporskiftet.
Sådan… Så er vi ligesom i gang. Hvor ofte bruger du din tirsdag på at tage stilling til menneskeliv og din egen moral? Forhåbentlig ikke så ofte. Nå, men når vi kommer ind på det her, er det ikke for at nedbryde dig følelsesmæssigt, men i stedet for at illustrere en pointe: Når du ikke gør noget, så gør du også noget.
Facebook-toget uden bremser
Nogen, der har været ude for en lidt modificeret og mindre voldsom udgave af ovenstående dilemma (som i øvrigt er et ofte brugt filosofisk tankeeksperiment), er Facebook. I en kraftpræstation af en artikel har magasinet Wired kortlagt de sidste to år af Facebooks liv, og det har været ganske turbulent for det store sociale medie. Alverdens medier er rykket ind i Facebooks virtuelle nyhedsfeed, og det har stillet tech-giganten i rollen som en medieredaktør, der ønsker at fralægge sig enhver form for redaktionelt ansvar.
Fordi Facebook ikke ønsker at udsætte sig selv for anklager om, at de redigerer ud fra et bestemt politisk bias, fremstår alle nyhedsartikler ens – de har alle samme indpakning. En artikel fra New York Times ser ligeså troværdig ud som en artikel fra et falskt russisk nyhedssite.
Facebook har længe ønsket at forholde sig neutralt. Men som Wired-artiklen skriver, så er neutralitet et valg i sig selv. Mark Zuckerberg ville ikke være nyhedsredaktør, men hans modvilje gjorde kun, at han blev en rigtig dårlig nyhedsredaktør. Som i dilemmaet ovenfor har han spurgt sig selv, om det var bedre at tillade skade end selv at forårsage skade. Ved ikke at trække i håndtaget tillod Zuckerberg, at mediernes troværdighed blev eroderet, samtidig med at russerne kunne fifle med det amerikanske valg. Alt sammen for at Facebook kunne holde deres hænder rene.
I den her sag skulle Zuckerberg nok have sendt det tog til Lolland-Falster. /Andreas Terp