Nyhedsanalysen
Sort som en panter
Sort som en panter
Indrømmet, vi er ikke så sorte, at det gør noget, her på stedet, men derfor (eller måske netop derfor) kan man jo godt gå og glæde sig lidt til filmen om Black Panther, der får premiere i aften. Nej, det er ikke dem med handskerne og de knyttede næver, men den sorte superhelt, der blev skabt i midten af 60’erne, og som nu har fået sig en solid makeover, som de amerikanske anmeldere er helt i svime over. I sidste uge fik vi allerede soundtracket fra Kendrick Lamar (sammen med bl.a. The Weeknd og SZA), og hvis vi bare kommer i nærheden af det, skal vores forventninger nok indfries. ‘Black power’ råber vi på redaktionen, inden vi tager vores middelklassefamilier med os på vinterferie i Jylland.
…