Nyhedsanalysen

Billeder fra en kongelig tilværelse

Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark, er død. 83 år og med sjælen fuld af gode minder og maven fuld af fransk rødvin. Han blev født i Talence, Gironde, Frankrig og døde på Fredensborg Slot. Den flamboyante prins var kulturelt begavet, han var elegant og stilfuld, og således har han altid været garant for gode billeder og glade stunder. Vi bringer her et potpourri.

Henrik de Monpazat og prinsesse Margrethe deler en lighter. 1967.
Prinsesse Margrethe og Henrik de Monpezat blev gift d. 10. juni 1967.
Prins Henrik bruger sin kikkert på travbanen. 1968.
1968. Den lille prins Frederik er lige kommet til verden. Så stor var han.
Prinsgemalen prøver orglet i Århus Domkirke i 1969.
En stilfuld Henrik nyder en cigaret på Amalienborg. 1974.
I 1978 blev Shackenborg Slot overdraget til kongefamilien. Fra venstre: Fru Shack, prins Henrik, en ung prins Joachim og dronning Margrethe.
Her er Henrik til Arne Jacobsen-udstiling i København, 1981.
Prins Henrik viser sin søn Joachim, hvordan et slips skal sidde, når man skal på kongejagt. 1995.
Jagt var for Henrik en yndet beskæftigelse. Her svinger han jakken hen over en fuld jagtmondering med hat, klud, tern, knæstrømper og loafers. Til højre i billedet har vi hunden Decibelle. 1997.
Prins Henrik med sin franske familie. Han er ved at stikke fingrene i ørerne, fordi en kanonsalut er på vej. Den skal fejre, at Henriks mor, grevinde Renée de Monpezat, fylder 90. 1998.
Henrik og Margrethe ved Henriks familieslot, Château de Cayx i Sydfrankrig. Der kunne de godt lide at tage hen. Hunden hedder Emma. 1998.

Prins Henrik med falken Phoenix 2 på armen. Falkens ejermand, falkoneren Frank Skaarup Hansen, griner i baggrunden. 2006.

Endnu et dyrebillede. Her i Randers Regnskov, hvor prins Henrik under et besøg fik lov at holde en kongepython – den snoede han sammen til en kongekrone. 2010.
Henrik og Margrethe på slentretur ved Årø på deres sommertogt i 2013.
Danmarks regentpar til deres guldbryllup i sommer. Festen blev holdt Grundlovsdag på Fredensborg Slot. På selve guldbryllupsdagen, den 10. juni, var parret stukket af til søs, hvor de fejrede dagen ombord på kongeskibet Dannebrog. 2017.

 

Alle billeder: Ritzau Scanpix

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12