Au revoir og merci

Højtidelighederne omkring prins Henriks bisættelse har været så omfattende, at man lidt har Kongehuset mistænkt for at have planlagt dem længe (der går rygter om 10 år, og at prinsen selv har været involveret i planlægningen). Han døde som bekendt onsdag aften i sidste uge, og allerede fredag blev hans båre ”transporteret”, som TV2 formulerede det, fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke, hvor den har stået fremme til frit skue (med låget lukket i), ligesom det var tilfældet med dronning Ingrids kiste i 2000. Dengang kom 28.000 borgere forbi og kiggede; prins Henrik trak 19.356 (men det er jo ikke en konkurrence). I dag blev han så bisat.

Disse linjer skrives fra et generisk mødelokale med et billigt parketgulv i det indre København, mens klokker fra tre omgivende kirker bimler som vanvittige uden for vinduerne. Byen er på den anden ende, og der er spærret af visse steder – også for folk, der ikke interesserer sig for kongehuset, og turister, som aldrig har hørt om afdøde.

Så, nu – lige nu – er klokken 10.43! Det betyder, at de resterende medlemmer af kongefamilien ankommer til kirken. De ‘normale’ gæster, som også omfatter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF), var der allerede klokken 10.30. Prins Henriks tre søskende er tillige fløjet til Danmark for at være med. Det drejer sig om Étienne de Monpezat, Jean-Baptiste de Monpezat og søsteren Catherine de Monpezat. Erhvervsfyren Fritz Schur er en af de tidligst ankomne gæster, men han er nu også enlig. Han har fået en god stol, kan man se på DR’s livedækning.

Tilgivende ud over alle grænser

DR omtaler Schur som ”en tæt ven med de kongelige”, og det var der i øvrigt mange, der var, men nok mest fra landets økonomiske elite. Kammerherre og hofjægermester Christian Kjær, Janni Spies’ tidligere mand, var en af vennerne. I forbindelse med en privat mindehøjtidelighed i går blev han spurgt af DR’s reporter, hvordan prins Henrik var som ven. ”Han var det bedste, han var fantastisk, jeg har aldrig mødt en mand, der kan være så tilgivende som ham,” svarede Christian Kjær. Eddie Skoller – entertaineren – var der også. Han spillede tennis med prins Henrik. ”I de 30 år, vi spillede sammen, spillede vi en til to gange om ugen,” fortalte han.

Men Erik Brandt, den tidligere modemand, virkede endnu mere berørt og om muligt endnu tættere med prins Henrik end både Kjær og Skoller tilsammen. Han forklarede reporteren, at han faktisk nåede at sende blomster til prins Henrik, mens han (prins Henrik) endnu var i live. ”Jeg har talt med kronprins Frederik om det. Han var glad for dem. Det er jeg jo glad for,” sagde han og tilføjede et lille ”men øh…”, mens han ledte efter de rette ord: ”Man siger jo ikke farvel til 50 års varmt venskab. Vi talte sammen ustandseligt og var sammen ustandseligt og rejste. Det gør man jo ikke… jeg mistede Margit (hans kone, Margit Brandt) for syv år siden, og nu prins Henrik i dag.”

Nu er klokken 11.25, og der er stille udenfor. I Christiansborg Slotskirke rekapitulerer kongelige konfessionarius Erik Normann Svendsen prins Henriks liv. Han siger blandt andet, at prins Henrik blev ”en entusiastisk vinbonde”, og han omtaler også de frustrationer, som offentligheden fik indblik i gennem et interview med BT’s Bodil Cath i Cayx i 2002 – altså, det der med at være nummer to eller tre i hierarkiet og ikke nyde nogen som helst respekt.

Prins Henrik har som nævnt selv været dybt begravet i planlægningen af sin bisættelse, så han vidste nogenlunde, hvor fint og værdigt det hele ville blive. Men kunne nu alligevel godt have undt ham ikke kun at være til stede i ånden.

Så for den. Nu blev klokken 11.45. Ceremonien er slut, og om lidt skyder Batteriet Sixtus på Holmen og fra Kronborg på samme måde, som det skete torsdag morgen: Tre gange 27 skud. Det lyder nogenlunde sådan her: Bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang, bang og bang. Au revoir og merci. /Oliver Stilling