Rotte-eskaleringen forklaret

Det vrimler med rotter mellem fødderne på os, og det er ikke gået mediernes næse forbi. Du har nok ikke kunnet undgå at læse om den kamp, kommunens håndlangere har ført imod en historisk stor rotte i Kongens Have, der i følge myten skulle være mor til de mere end 600 rotter, der er blevet slået ihjel i parken siden efteråret. Historien er gået landet rundt sammen med en række andre rottehistorier, og i weekenden havde Kristeligt Dagblad såmænd ryddet forsiden for at fortælle historien om en begyndende resistens hos rotterne og de problemer, det førte med sig .

For anmeldelserne af rotter er stigende, og det er ikke kun uden for byerne, at kampen intensiveres. På gårdene er problemet også ved at tage magten fra landmændene, og her er det svært at gøre noget ved, da der er nem adgang til føde. En mødding, der ligger på marken, tiltrækker rotter. Det samme gør rester af foder, der viser vej til stalden, og i laden kan rotterne finde gemmesteder.

Derfor har regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale åbnet for, at landmænd kan bruge gift til at bekæmpe rotterne i et forsøg på at komme problemet til livs. Reglerne trådte i kraft 1. januar, men ikke alle er begejstrede.

For selv om rotter kan smitte dyr og mennesker – sidste år var der med 22 tilfælde af den potentielt dødelige leptospirose, også kaldet rottesyge, rekordmange smittede – så er eksperter bekymrede. Dels er der faren for, at andre pattedyr og naturen bliver ramt af giften, men særligt er man hos Miljøstyrelsen bekymret for rotternes forbløffende evne til at udvikle resistens.

”Min største bekymring er, at vi kommer til at få flere resistente rotter. Man kommer ikke i bund med problemet, og derfor kommer rotterne til at videregive de resistente gener. Så vil det blive endnu sværere at bekæmpe dem,” siger Peter Weile til Kristeligt Dagblad. Han har været ansat hos Miljøstyrelsen og underviser i, hvordan rotteangreb forebygges og bekæmpes.

Det er usikkert, hvor udbredt problemet med resistens er i øjeblikket, og eksperterne har ikke et præcist billede af det, for de seneste tal fra Miljøstyrelsen stammer fra 2008. Dengang konstaterede styrelsen i en rapport, at ”der sker en gradvis udvidelse af de geografiske områder med forekomst af resistens”. I områder, hvor der var konstateret resistens, kunne forskerne desuden se en ”gradvis stigning i niveauet af resistens”.

Sådan har det været siden Warfarin, som var den tidligste antikoaguleringsgift på markedet, oplevede sin første resistente rotte på en skotsk gård allerede i 1960, og i 1975 var 75 procent af verdens rotter resistente over for Warfarin. I begyndelsen af 1980’erne kom næste generation gift, som rotterne overkom i løbet af kun otte år. I øjeblikket bruger vi den stærkeste dosis gift, der kan fremstilles. Vi står ved den sidste barriere.

‘Nå, men så har vi jo bare fælderne’, tænker du og har måske hørt historierne om de underlige spyd, der er udvilket til kloakkerne og som registrerer rotterne, når de gnaver rundt i vores undergrund. Men i går kunne vi fortælle om endnu et tilbageslag for menneskeheden, for det viser sig, at rotterne nu har gennemskuet fælderne og er klogere end rottebekæmperne.

”Rotterne er jo intelligente dyr. De er utrolig kloge. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at knække kurven. Men rotterne er stadig i flertal,” siger Johs Pedersen, der underviser i rottebekæmpelse og er konsulent i Byggeriets Kvalitetskontrol til DR. Ifølge ham har rotterne luret, hvordan de slipper uden om rottefælderne. På trods af alskens forskellige måder at bekæmpe dem på har det tilsyneladende ikke virket; rotterne ved nemlig ofte, hvordan de skal snige sig uden om fælder og spærrer, der skal forhindre rotternes vej ud af kloakken og op på landjorden eller ind i husene. Rotterne kan for eksempel gnave sig igennem plastik og beton og på den måde slippe ud af kloakkerne.

Populationen af rotter stiger tilsyneladende, som kampen mod dem intensiveres. Af grunde, som ingen har kunnet kommet med et kvalificeret svar på, topper populationen meget præcist hvert tiende år. Ikke bare i Danmark, men i hele verden – eller i hvert fald i de lande, som fører protokol over deres rottebekæmpelse. Det er underligt, men i 1978 nåede man i Danmark et loft på 80.000 anmeldelser på et år. Herfra er tallet steget og faldet som et klokkeværk med tiårs-intervaller op mod 2008, hvor vi topper med 180.000 anmeldelser.

Og ja, så falder grafen igen en smule, indtil den så vender, og i den seneste opgørelse, har vi i Danmark haft et sandt rekordår med 187.000 anmeldelser. Det er altså over 500 anmeldelser om dagen.