Nyhedsanalysen
Nyhed, tirsdag
Tirsdag blev prins Henrik bisat fra Christiansborg Slotskirke, og det blev gjort, så det var en konge værdigt. Prinsen har selv været dybt involveret i planlægningen af begivenheden, og som en sidste surprise til dronning Margrethe havde han fået arrangeret blomsterkransene i kirken som en ”blomstrende have”. Under bisættelsen læste kongelige konfessionarius Erik Norman Svendsen en passage op fra prins Henriks bryllupstale til dronningen i 1967: ”Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have: Syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.” Efter Prins Henriks eget ønske blev den ene halvdel af hans aske spredt ud over de danske farvande, mens den anden halvdel nedsættes i en urne i Fredensborg Slotshave. Nu ventes interessen for askespredning til havs at stige, melder Kristeligt Dagblad.
…