Denmark's Prime Minister Lars Lokke Rasmussen arrives for an informal meeting of the 27 EU heads of state or government at the European Council headquarters in Brussels on February 23, 2018. The European countries hold a summit on the future leadership of the European Commission, the composition of the European Parliament after the Brexit, and the post-Brexit budget. / AFP PHOTO / ARIS OIKONOMOU
”Det går på mange måder godt i Danmark. Det går faktisk ret godt. Og det bør give os overskud. Så vi kan tage fat dér, hvor det går skidt.”
Med sit lave lixtal og søvndyssende alfaderlighedssøgende oplæsningstempo fik Lars Løkke Rasmussen (V) det til at lyde så tilforladeligt, da han 1. januar pludselig drejede sin televiserede nytårstale ind på visse ”balancer” i samfundet, som han var ”alvorligt bange for” kunne tippe over. ”Rundt om i landet er der parallelsamfund,” sagde han. ”Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral,” sagde han. ”Der er slået huller i danmarkskortet. Det bekymrer mig dybt.” Det kunne lyde som fornuftens stemme.
Men nu er den her så: På torsdag præsenterer VLAK-regeringen sin nye plan for afvikling af landets ghettoer, og der er ikke stukket noget ind under gulvtæppet i titlen: Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030. I et stort solointerview i Berlingske forklarer statsministeren, at ”det, vi gør på torsdag, vil være ret historisk”. Og det, han hentyder til – det, der er så historisk – er blandt andet, at regeringen vil gøre op med en af hjørnestenene i det danske retssamfund, nemlig ideen om, at der er lighed for loven. Et af udspillets elementer er, at visse forbrydelser skal kunne takseres til dobbelt så hård straf, hvis de bliver begået i bestemte zoner i ghettoområderne, som landets politimestre kan definere.
Da Berlingskes interviewer forsigtigt bemærker, at det kunne lugte lidt af, ”at I på visse områder vil lave forskelsbehandling,” svarer Løkke: ”Det erkender jeg fuldt ud. Det er klart, at vi skal respektere både grundlov og alle mulige internationale forpligtelser og ikke bare frit kan diskriminere. Men det, som er omdrejningspunktet, og som vi har brugt mange kræfter på, er at sige: Jamen, har vi mulighed for proportionalt at diskriminere, forskelsbehandle, med afsæt i objektive kriterier? Og ja, det har vi.”
Proportional diskrimination og forskelsbehandling ”med afsæt i objektive kriterier”? Prøv at smage på udtrykket. Man kan glæde sig over, at Løkke selv bringer grundloven og ”alle mulige internationale forpligtelser” på banen, for hans proportionale diskrimination bliver gudskelov svær at kringle igennem i praksis. Men det er nu slemt nok at sige det højt. Og endnu værre er det, at forslaget er signeret af liberale partier som Venstre og Liberal Alliance og Konservative, som med justitsminister Søren Pape Poulsen ved roret efterhånden har bevæget sig så langt væk fra sit grundlag, at partiet ikke længere kan påberåbe sig sloganet ‘Borgerlig anstændighed’.
Som debattøren og juristen Khaterah Parwani konstaterer på Facebook: ”Vi skal ikke gå på kompromis med lighed for loven, og slet ikke med strafskærpede zoner, som bare vil flytte kriminaliteten ud af zonerne og ind i andre steder, hvor straffen er mildere. Ingen kriminel sidder derude og tænker: ‘Pis, nu må jeg hellere opsige mit medlemskab hos banderne, hvis jeg ikke må begå kriminalitet i mit hood’.”
Birgitte Arent Eiriksson, som er jurist hos tænketanken Justitia siger til Ritzau, at forslaget risikerer at stigmatisere hele befolkningsgrupper: ”Kriminaliteten er meget lokal, og når man begynder at lave dobbeltstraf i området, hvor der er sociale problemer, bliver de simpelthen bare straffet dobbelt så hårdt.”
Ikke overraskende siger Socialdemokratiet, at planen lyder fornuftig. Men det har intet med fornuft at gøre. Fornuftens stemmer finder man efterhånden kun ude i civilsamfundet. Mon ikke Danmark kommer en tur på forsiden af The New York Times igen i løbet af ugen? /Oliver Stilling