Kender du det, når du egentlig bare skulle have et par løbesko, men nu hvor du alligevel var i en sportsbutik, så kunne du også lige impulsshoppe en Colt AR-15, og så kom du hjem med et par løbesko og en semiautomatisk militær-riffel? Nej? Så vælter det nok ikke din verden, at den amerikanske butikskæde Dick’s Sporting Goods, der i over 700 butikker sælger sportstøj og geværer, nu har skruet ned for våbendelen.
Bevares, de vil stadig sælge våben (de er jo ikke blevet europæere over natten), men de nedruster og vil ikke længere sælge semiautomatiske militærvåben. Det sagde de faktisk også i 2012, men denne gang skulle de mene det. Den nye linje skyldes ifølge sportskæden selv, at de fandt ud af, at de kunne have solgt præcis det våben til præcis ham, der 14. februar skød 17 personer på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida. Det scenarie, at det skulle have været dem, kunne de ikke overskue konsekvenserne af.
Walmart, en anden gigabutikskæde, har i dag proklameret, at de vil sætte en aldersgrænse på våbenhandel, så man nu skal være 21 for at erhverve sig en maskinpistol. Hvor absurd og selvfølgeligt det end kan lyde, så har det krævet en massiv kritisk bevidsthed i offentligheden at få butikskæderne til at ændre forretningsmodel.
Det, der har fået butikkerne til at tænke sig om en ekstra gang, er et af de ældste tricks i bogen: Gruppepres. Det lyder så negativt – man kunne også kalde det demokrati, når befolkningen står sammen og fortæller nogle andre, at det, de gør, er forkert.
Det må stå på side ét i pædagoguddannelsens introbog: Handlinger har konsekvenser. Og er man tilstrækkeligt mange, der står sammen, kan det lade sig gøre at overbevise andre om, at deres handlinger kan have konsekvenser.
Det virker heldigvis stadig. Se bare på regeringens udflytningsplaner. Efter international kritik fra Network of EU Independent Fiscal Institutions (organisation for Europas finanspolitiske vagthunde) har regeringen nu droppet at sende Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat ud af København. Faktisk var det aldrig en beslutning, som regeringen kunne tage, sagde Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, til DR: ”Det er Folketingets opgave. Og det er naturligt, at der er institutioner, som er placeret i hovedstaden”.
Efter internationalt gruppepres var det pludselig ”naturligt” at droppe den idé, man havde arbejdet på. Det er en smuk udvikling. Men som med alt andet er der særtilfælde, hvor pædagogikken kommer til kort. /Emil Findalen