Nyhedsanalysen
Verdens dårligste idé, siger eks-bandelederen
Verdens dårligste idé, siger eks-bandelederen
Hvad siger en tidligere bandeleder til regeringens idé om at lave zoner i socialt belastede områder, hvor kriminalitet skal takseres med dobbelt straf? Nedim Yasar, der er tidligere leder af banden Los Guerreros, mener, at ”det er den værste idé, der er kommet fra regeringens side nogensinde”. Det er diskrimination, siger han, og det skubber bare de unge længere ud. ”Det gør, at de føler, at de ikke er gode nok til samfundet. Det er en dårlig idé, hvis man vil have, at de ikke søger ind i bandemiljøet. Vi skal jo ikke straffe dem på den baggrund, at deres forældre har valgt at bo et sted, der er stemplet som en ghetto.” Læs mere i ungdomsmagasinet Formatformat.
Ingen ghettoer i 2030. Ved pressemødet i Mjølnerparken i København deltager statsminister Lars Løkke Rasmusssen, justitsminister Søren Pape Poulsen, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, børne- og socialminister Mai Mercado, undervisningsminister Merete Riisager og transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen torsdag den 1 marts 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)