Oscars: En lunken 90 års fødselsdag

Oscar fyldte rundt i går. 90 år. Gamle Ole. Det er en bedrift, der lægger op til en fejring ud over det sædvanlige. Meget af aftenen var dog nogenlunde ligeså forudsigelig som en anden meget kendt 90 års fødselsdag, der dukker op på skærmen en gang om året. Hverken priser, optrædener eller taler trådte ret meget uden for det forventede, og showet havde derfor svært ved at nå et niveau, der var fire timers spildt nattesøvn værd.

Forleden linkede vi til FiveThirtyEights statistiske forudsigelser om, hvem der ville løbe med de gyldne statuetter, og hvis du læste dem, er du faktisk lige så godt stillet som tosserne, der brugte natten foran fjernsynet. Analysemediet ramte plet i meget tæt på samtlige af deres antagelser, og det er sigende for hele aftenen. Der var ingen overraskelser. Der manglede en teatralsk snublen i en stor marengskjole, en Marlon Brando der i protest nægter at tage imod sin Oscar, eller i det mindste bare en fejlagtig uddeling af aftenens mest prestigefyldte pris.

Når det så er sagt, bød nattens show også på enkelte bemærkelsesværdige øjeblikke – særdeles rørende såvel som decideret tåkrummende. Her kommer et opsamlende potpourri af nattens begivenheder.

Jimmy Kimmel

Den prisvindende talkshowvært og komiker Jimmy Kimmel var endnu engang vært for det store Hollywoodshow, og selv om det havde været ganske oplagt og mere velvalgt med en kvindelig vært – det sidste års rungende opråb fra filmbranchens kvinder taget i betragtning – så gjorde Kimmel det overordnet set ret godt. Hans åbningstale var, som de fleste havde forudset, meget politisk, og med et smil på læben indledte han showet med at give blandt andre Harvey Weinstein og Donald Trump et møgfald.

Kimmel lagde ud med at rose Oscar-statuetten for at være et pragteksemplar af en mand, fordi han ”holder sine hænder, hvor du kan se dem, aldrig siger et ubehøvlet ord og vigtigst af alt – overhovedet ikke har en penis.” Ifølge Jimmy Kimmel er Oscar den mand, som Hollywood trænger til flere af, og det kan vi kun give ham ret i.

Han manifisterede efterfølgende sin pointe på elegant vis med sætningen: ”Her er, hvor uvidende Hollywood er om kvinder. Vi laver en film, der hedder What Women Want, hvor Mel Gibson er med.” Fabelagtigt.

De sande vindere – kvinderne

Det leder os videre til aftenens uundgåelige samtaleemne – #MeToo og kvindernes oprejsning i et mandemandet, krænkelsesfyldt Hollywood. Hvis der er et emne, der har været ekstra meget i fokus det seneste år, er det unægteligt kvindernes kamp mod seksuelle overgreb og undertrykkelse i en branche, hvor ligestillingen stadig er svær at få øje på.

Flere af aftenens talere – både mænd og kvinder –  brugte taletid på at belyse problemet, og det var især rørende at se trioen Annabella Sciorra, Ashley Judd og Salma Hayek, der alle har været foregangskvinder i Weinstein-beskyldningerne, #MeToo-bevægelsen og det efterfølgende Time’s Up-manifest, på scenen i en stærk hædring af ”alle de ustoppelige sjæle, der har sparket røv og fortalt deres historier”.

Det største og mest kuldegysningsindbydende øjeblik inden for den kategori var dog, da skuespillerinden Frances McDormand vandt sin Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i filmen Three Billboards outside Ebbing, Missouri. I sin fremragende takketale bad hun alle salens kvindelige nominerede om at rejse sig op.

Først opfordrer hun Meryl Streep (der i øvrigt fik sin 21. Oscar-nominering i aftes!) til at komme på benene: ”Meryl, hvis du gør det, vil alle andre også.” Herefter popper flere og flere kvindelige ansigter op i salen, nogle mere tøvende end andre. Det ender med at være aftenens måske bedste øjeblik.

https://www.youtube.com/watch?v=ItW0f3QS6WQ

Også skuespilleren Allison Janney, der vandt prisen for bedste kvindelige birolle, leverede en glimrende takketale. Hvis hun bare havde holdt sig til sine første seks ord, så havde hun løbet med aftenens tale. Helt køligt og simpelt:

”I dit it all by myself”. Det er en takketale, der er værd at skrive sig bag øret.

https://www.youtube.com/watch?v=fApriHzUG9g

Tegn til tale

Ud over aftenens to kvindelige prisvinderes var mange af de øvrige taler relativt intetsigende og kedelige. De var ikke som sådan dårlige, bare meget mæh-mæh og uden så meget at bide mærke i. Der var dog især én anden tale, der på virkelig fin vis formåede at indprente sig.

Filmen The Silent Child vandt prisen for bedste kortfilm, og da Chris Overton og Rachel Shenton gik på scenen for at sige tak, oversatte de alle deres ord til tegnsprog for at hædre filmens purunge hovedperson, den døve Maisie Sly.

”Jeg har lovet vores seksårige hovedrolle, at jeg vil lave denne tale på tegnsprog, og mine hænder ryster lidt, så bær over med mig,” begyndte Rachel Shenton talen.

https://www.youtube.com/watch?v=8BbjIrt_VcQ

En fin og sød påmindelse om, at Oscars også kan andet end at fremhæve politiske problematikker.

And the Oscar for mest latterlige og ligegyldige kommentar goes to…

Uffe Buchard og Jesper Høvring!

De to modemænd, der af uforklarlige årsager var hevet ind i TV2’s panel af (lunkne) eksperter, der skulle dække showet på dansk. De to herrer skulle varme seerne op med kommentarer fra den røde løber, og det slap de mildest talt rædsomt fra. Med årets manifestation af, at alle skal behandles med respekt in mente, gjorde det ondt i ørerne at høre de to mænd føre sig frem på andres bekostning. Det har virkelig aldrig været hverken humoristisk eller intelligent at vurdere kvinders påklædning ud fra, om deres kjole giver dem ”armhulevaginaer“ eller ej. Shame on you, Høvring og Buchard. I skulle gøre mere som Hollywoods talere, der måske nok var en anelse kedelige og uden de vilde udskejelser, men alligevel uanset køn mestrede at lukke andet end fæces ud.

”Skal der absolut modeeksperter med, så find dog nogen, der har respekt for kvinder,” som en bruger på Twitter så fint formulerer det.