Er det ikke Uffe Ellemann-Jensen?

Kurt Trampedach (1943-2013) har brugt nogen tid på det her maleri. Det har et skitsepræg, men er tydeligvis ikke en hastigt nedkradset illustration. Man kan se, at der er mange lag maling, og det yderste lag er på en eller anden måde blevet lysegrønt, som ellers ikke er en farve, man forbinder med Kurt Trampedachs olie på træ og lærred-output, hverken i hans storhedstid i begyndelsen af 70’erne eller i årtierne efter. Lysegrøn er håbets farve.

Der er ingen angivelse af hvornår i 1999, Trampedach har lavet maleriet, men han kan meget vel have påbegyndt det i 1998, som jo var et skæbneår for genstanden for portrættet, Uffe Ellemann-Jensen.

Meget tydede dengang på, at Ellemann-Jensen, der havde været udenrigsminister fra 1982-93 og formand for Venstre siden 1984, ville blive landets næste statsminister efter folketingsvalget 11. marts 1998. Den lå nærmest lige til højrebenet, og det lå i luften, at siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen var færdig.

Det var dér, Ekstra Bladet havde den her overskrift på forsiden: ‘Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme’. Men det var den ikke – et enkelt mandat skilte højrefløjen og venstrefløjen, og Poul Nyrup Rasmussen fortsatte som statsminister frem til 2002. Uffe Ellemann-Jensen gik af som formand for Venstre få dage efter valget og har senere sagt, at han forbandede Ekstra Bladets forside langt væk, og at han i øvrigt aldrig har sagt, at den var hjemme – ”så dum er jeg trods alt ikke”.

Tilbage til Kurt Trampedachs lysegrønne maleri. Som nævnt er der mange lag maling på det, og Trampedach har krattet på overfladen med et stumpt redskab. Foran og oven på Uffe Ellemann-Jensens ansigt, der ses i profil ovre til højre i billedet, er der nogle hvide pletter. Eftersom den tidligere udenrigsminister med sine lidt tunge øjenlåg i forvejen fremstår en smule dopet, bidrager pletterne til en følelse af, at han er på et syretrip af en slags – måske er det svampe eller også er det bare alkohol. Det er, som om han står og kigger på et eller andet uden for billedet, som han i sin tilstand ikke kan gøre noget ved. Men det er ren og skær letbenet fortolkning.

Overskægget

Zoomer man lidt tættere ind på maleriet – for eksempel ind på Uffe Ellemann-Jensens overskæg – vil man se, at Kurt Trampedachs penselstrøg ikke helt lever op til forlægget. Ellemann-Jensen har måske ikke verdens fyldigste moustache, men den har altid været tydelig og har fungeret godt til at accentuere, hvilket humør Uffe Ellemann-Jensen nu har været i (se bare på denne arbitrære Google-søgning).

I Kurt Trampedachs gengivelse er overskægget imidlertid noget tyndt sjask. Det er svært at sætte en mærkat på maleriet. I sin anmeldelse af kunsthistorikeren Mikael Wivel mammutbog om Kurt Trampedach, Kurt Trampedach, fra 2001 beskriver Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung Trampedachs værker som værende i nogle perioder ”stærke og enkle, i andre perioder problematiske og kitschede.” 1999 er tæt på Trampedachs kitschede periode, men overskægget her er ikke kitsch, det er bare nogle sjaskede streger.

Og hvad siger Uffe Ellemann-Jensen mon til maleriet? Det viser sig, at han slet ikke kendte til dets eksistens, indtil han blev gjort bekendt med det et par uger før hammerslag, skriver han i en e-mail til Føljeton:

”Engang i 90’erne var det aftalt med Trampedach, at jeg skulle komme ned til hans hus i Baskerlandet og sidde model til et maleri – men før jeg kom af sted, brændte hans hus, og så døde han. Så det blev aldrig til noget.”

Han skriver videre:

”Men han har åbenbart siddet og leget med et maleri, formentlig med forlæg i et fotografi – og så vidt jeg kan se på fotografiet af billedet, er der nogle pletter, som kunne tyde på en vandskade, så det er måske reddet fra branden.”

Og hvordan med prisen? ‘Portræt af Uffe Ellemann-Jensen’ er vurderet til 40.000 til 50.000 kroner og buddet starter 28.000 kroner.

”Vurderingen forekommer mig vel høj,” skriver Uffe Ellemann-Jensen, ”så jeg har ikke planer om at købe det.”

Ikke så godt

Hvordan havde Kurt Trampedach det i 1999? Han havde det ikke supergodt, fremgår det af et interview, som Politiken bragte med ham 25. september samme år. Journalisten Birger Thøgersen beskriver ham indledningsvis som ”den efterspurgte succesdreng, hvis grå- og bruntonede arbejder i 1960’erne og 1970’erne blev købt af såvel Statens Museum for Kunst og i plakatform kom til at hænge på væggene i adskillige unge hjem”, og han omtaler ham som en, der ar ”lige ved at blive trendy, men endte med at komme på kant med de fleste, hvorefter han valgte at pakke sine pensler og forsvinde”. og på daværende tidspunkt boede han så i den ejendom, han i en snes år havde ejet i de fransk Pyrenæer. ”Han lever, og han har det ikke altid godt,” skriver Thøgersen.

Og så når vi frem til en replik fra Kurt Trampedach i interviewet fra 1999. Han fortæller, at en serie billeder, som på det tidspunkt blev udstillet i København, var blevet til, efter at han havde tilbragt en stor del af sin tid i sengen med en to år lang depression. ”Jeg er maniodepressiv, og når man er nede, lever man faktisk ikke. Man kan ikke foretage sig noget.”

Uffe Ellemann-Jensens kontrafej har han dog godt kunnet frembringe under endog særdeles vanskelige forhold.

P.S. ‘Portræt af Uffe Ellemann-Jensen’ blev solgt for 28.000 kroner, et pænt stykke under vurderingen.