Ud fra konventionel visdom har præsident Trump netop sat gang i et gigantisk taberprojekt, en uundgåelig økonomisk deroute: Beslutningen om at ville indføre told på import af stål og aluminium, og snart også andre varer, vil ifølge samtlige etablerede økonomer gøre USA til et fattigere samfund. Selv om ingen vinder på højere toldsatser, vil amerikanerne miste allermest, særligt borgerne i de tyndest befolkede egne af Amerika, hvor flertallet stemte på Trump.
Men gælder den konventionelle visdom overhovedet længere? Er det i virkeligheden andre magtmidler, som Trump bringer i spil?
Logikken taler umiddelbart imod den nye kurs: Ved at mindske samhandlen mellem verdens største økonomier – som reelt er formålet med Trumps told – vil forbrugerpriserne stige på en lang række varer, for eksempel på øl og biler, da begge produkter indeholder aluminium eller stål. Samtidig vil en modreaktion fra Kina betyde, at landmænd fra den vidtstrakte, amerikanske prærie vil få betydeligt vanskeligere ved at sælge bl.a. majs og hvede til eksport.
Uanfægtet af vismændenes konventioner synes præsident Trump dog at være parat til at bevæge sig hurtigt i en protektionistisk retning, altså i retning af mindre frihandel. Risikoen for en global handelskrig i fuld skala blev voldsomt forøget, da præsidentens økonomiske chefrådgiver Gary Cohn i går valgte at træde tilbage. Den tidligere topchef i investeringsbanken Goldman Sachs vil ikke længere stå i spidsen for Trumps økonomiske eksperimenter.
Farvel til fornuftens stemme
Umiddelbart kan Gary Cohn måske blot træde frem – og altså nu tilbage – som endnu en af de mange midaldrende mænd i rækken af rådgivere, der har været hurtigt ind gennem og ud ad svingdøren i Det Hvide Hus. Trump har på ét år hyret og fyret flere nøglemedarbejdere, end f.eks. præsident Obama gjorde i løbet af fire år. Men Cohns afgang er vitterligt mere opsigtsvækkende. For nu handler det om krudt og kugler. Bread and butter.
Gary Cohn har nydt respekt fra alverdens bankøkonomer, lobbyister og embedsmænd fra andre lande. Han er blevet set som fornuftens stemme, og så meget desto mere forståeligt er det, at han nu har fået nok, taget sit gode jakkesæt og har forladt galehuset på Pennsylvania Avenue: Nu bliver Trump-regimet simpelthen for skørt, lyder reaktionen fra Beijing over Brasilia til Boston.
Hyldesten til Gary Cohn er dog allerede gledet over i et rundhyl, efter at det er kommet frem, at afløseren som USA’s øverste økonomiske chefrådgiver kan blive Peter Navarro – forfatterne til bl.a. Death by China: Confronting the Dragon og Crouching Tiger: What China’s Militarism Means for the World.
I begge bøger slår Navarro til lyd for netop den form for aggressive handelskrig, som Trump lægger op til at ville føre, primært mod den kinesiske drage. Den kontroversielle Peter Navarro, der allerede er en del af Trumps regering, er i økonomkredse lige så udskældt og ringeagtet, som Gary Cohn er anerkendt og feteret.
Forbereder sig på det værste
Peter Navarros evne til at provokere parnasset og sætte ansigter på klare og fremmede fjendebilleder er dog hans styrke i Trumps verden. Den konventionelle visdom som Gary Cohn repræsenterer er, ja, alt for konventionel i det reality-agtige show, som Trump regerer og reagerer efter.
USA’s præsident sværger til en chokdoktrin, hvor overraskelser, uberegnelighed og pludselige kursskifter bruges til konstant at forvirre modstanderne og derved forsøge at gennemtrumfe bedre aftaler. Alene frygten for en verdensomspændende handelskrig er derfor et trumfkort for Trump. Han tvinger andre lande til at forberede sig på det værste.
Når kineserne og europæerne i disse døgn ryster ved udsigten til faldende verdenshandel, står Trump kun endnu mere fast. Selv om de lavest lønnede amerikanere i Midtvesten risikerer at skulle betale prisen for en handelskrig, lader det til at give bonus på hjemmefronten. Som en stedfortræderkrig for en rigtig (og gammeldags) krig kan en rask lille handelskrig bruges til at stimle vælgerbasen sammen. Samle amerikanerne mod de andre. Global handelskrig er blevet indenrigspolitikkens fortsættelse med andre midler. /Lars Trier Mogensen