Ultimativt topmøde: 'Little Rocket Man' vs. 'The Donald'

Én majestætisk ambition overstråler alle hans andre storladne fanfarer: Trump har i mange år drømt om at lande en historisk fredsaftale i ét af klodens kogepunkter. USA’s præsident opfatter sig selv som verdens bedste forhandler, først og fremmest, og han har tidligere skrevet bestselleren Art of the Deal, forhandlingens kunst. Nu får han muligheden for virkeligt at vise sit værd.

I et højest overraskende gennembrud fortalte Donald Trump i går, at han netop har accepteret en invitation fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un, til at mødes direkte person-til-person om atom-nedrustning på den koreanske halvø.

Før han blev valgt som præsident, fantaserede Trump om at skabe fred mellem Israel og Palæstina. Det så han dengang som den ultimative fredsaftale, ja, som den størst tænkelige handel. Men Mellemøsten er kompliceret. Ekstremt kompliceret, og intet er blevet mindre kompliceret i den højspændte konflikt, efter Trump lidt hovedkuls annoncerede, at den amerikanske ambassade i Tel Aviv skal flytte til Jerusalem.

Diplomatiet er kogt sammen omkring det hellige land. Trump kommer næppe til at løse årtusinders stridigheder i Mellemøsten med en flyttevogn og et fingerknips. Så nu retter opmærksomheden sig i stedet mod Asien. Rent geopolitisk er en afspænding af Nordkoreas atom-oprustning også langt vigtigere for USA. Magtspillet over for regimet Pyongyang tegner derfor til at blive Trumps definerende øjeblik og historiske projekt.

Men som med så meget andet med Trumps optrædener, er det seneste døgns gennembrud ikke sket efter et nøje planlagt forløb. Tværtimod. I forbindelse med, hvad der beskrives som et tilfældigt møde i Det Hvide Hus mellem Donald Trump og den sydkoreanske forhandler Chung Eui-yong – som ellers kun skulle have holdt møde med nogle embedsmænd – besluttede præsidenten sig spontant for at ville mødes med den nordkoreanske kommunist-leder.

Kopi af Nixons besøg

Trump har nedladende kaldt den 35-årige Kim Jong-un for ‘Litte Rocket Man’, og har også truet med at ville udrydde Nordkorea med ”bål og brand” i et omfang, som ”verden ikke har set magen til”. Krigstruslerne mellem USA og det gammelkommunistiske regime i Pyongyang har bølget frem og tilbage i de seneste måneder. Kim Jong-un hævder at være klar til at kunne ramme USA med missiller med atomladninger.

Midt i optrapningen sker den uventede kontakt. Den sydkoreanske udsending Chung Eui-yong var i Nordkorea i mandags, og her mødtes han og talte direkte med Kim Jong-un. Derfra er der for alvor kommet skub i storpolitikken. Chung Eui-yong kunne bringe en diplomatisk gestus med fra Pyongyang: ”Kim har lovet, at Nordkorea vil afholde sig fra yderligere atomprøvesprængninger og missiltest,” siger Chung. Og dét er tilsyneladende nok til, at Trump nu vil kaste sig ind i et forhandlingsspil, som vitterligt kan gøre verden til et tryggere sted at leve.

Hvis – og når – topmødet finder sted, vil der blive tale om en skelsættende, historisk begivenhed: En amerikansk præsident har aldrig tidligere mødtes med en leder af Nordkorea, som USA rent faktisk har været i krig med siden 1953. Dengang stoppede Koreakrigen, men formelt er konflikten aldrig blevet afsluttet. Og siden da har Nordkorea bevidst og målrettet udviklet egne atombomber for at kunne forhindre, at USA vil gribe ind med ‘regimeskift’ eller direkte kupforsøg i det lukkede land, som står tilbage som én af de allersidste lommer af totalitarisme fra den kolde krig.

Trump har dog ét oplagt forbillede: Præsident Nixon rejste i 1972 til Beijing for at mødes med kommunistformand Mao Zedong. Den republikanske høg mødtes dengang med sin nok allerstørste ideologiske modstander og lykkedes faktisk med at etablere reelle relationer mellem USA og Kina. Den senere Watergate-skandaliserede præsident kaldte selv besøget for ”ugen, der forandrede verden”. I historiebøgerne har besøget ligefrem fået et navn: ‘Nixon goes to China’.

Fænomenet ‘Nixon goes to China’ beskriver en politiker, der gør det stik modsatte af, hvad hans egne vælgere forventer og håber på, og så faktisk får held til at ændre udviklingen. Nixon-kernevælgerne var umiddelbart ikke begejstrede for hans imødekommenhed over for formand Mao, men manøvren virkede.

Nixon fik bygget bro – nøjagtig som Trump nu håber på. Om få år vil fænomenet måske blive gendøbt med Trump og/eller Kim Jong-un i hovedrollerne? Selv om det kan være svært at fatte, kan historien godt pludselig tage nogle kvantespring og bevæge sig i retninger, som før ikke var mulige.

Snusfornuften taler ganske vist for, at både ‘Little Rocket Man’ og ‘The Donald’ er uberegnelige, impulsive og måske ligefrem småtossede. Alt kan gå galt. Rigtigt grueligt galt. Men netop derfor kan de måske gejle hinanden op til at lave en vild og vovet fredsplan? Måske neutraliserer galskaben hinanden. Minus gange minus giver plus.