Det bedste fra kampdagen

På årets udgave af kvindernes kampdag fyldte #MeToo-bevægelsen forståeligt nok en del, og selv om dagen handler undertrykkelse i alle afskygninger, er der også tradition for, at mange, ofte mænd, ser deres snit til at sige fra overfor kvindekampen.

I år kunne man for eksempel i Ekko læse filminstruktør Christian Braad Thomsen kæde #MeToo-bølgen sammen med nazismen, og i Berlingske kunne man læse den borgerlige debattør Mikael Jalvings skøre pointe om ”forsinkede reaktioner” – for revolutioner kommer altid for sent, og derfor har kvinderne slet ikke noget at brokke sig over længere. Det ved de bare ikke selv, synes pointen at være.

Sådan ser vi nu ikke på det her på Føljeton. Det er ikke hverken progressivt eller interessant. Sådanne stokkonservative debattører er primaeksempler på, at der er noget at kæmpe for, og hvorfor man giver spalteplads til den slags på lige netop den dag, er os ærlig talt en gåde. Gratisavisen Metroxpress havde en forsiderubrik i torsdags, der lød: ”Hver anden mener, at #MeToo er gået for vidt”. Føljetons glas er halvt fyldt, og derfor siger vi: ”Hver anden mener ikke, at kvinder har ret til at sige fra, og derfor er #MeToo kun halvvejs”. Vi arbejder videre på rubrikken, men essensen er, at vi her har valgt at samle nogle af de bedste ting, vi så i torsdags. Let the good vibes get a lot stronger.

Kvindekamp for alle

Som Katrine Hornstrup Yde skrev i Informations leder i torsdags, så handler kvindekampen om, at ”kvinder får at vide af hinanden, at de kan sige fra – uanset hvordan de gør det, og hvad de kalder det, mens de gør det”. Derfor er det perspektivrigt, når vi ser kvinder stå sammen på tværs af socialklasser og aldre – når en universel sigen fra finder sted. Information interviewer 11 unge kvinder, og Kristeligt Dagblad spørger fem kvinder mellem 15 og 95 år om kvindekampen anno 2018, og noget peger i retning af, at samfundet i dets nuværende stand lader noget tilbage at kæmpe for.

Kvindelige ledere

De fleste af verdens ledere er mænd, men hvad kunne være mere naturligt på Kvindernes Internationale Kampdag end at dvæle bare en smule ved de ledere, der er kvinder. Selv om det er ‘mandefag’, er der her, på listeform, 50 kvindeledere i techindustrien, og her er der 26 markante arkitekter, du måske ikke vidste, du kendte. De har bare stået i skyggen af mændene, men det er der jo sådan set ingen grund til, hvis man tænker lidt over det.

De bedste land at være kvinde i

For at sige det mildt, er der nogle lande, hvor det er bedre at være kvinde i end andre. Alt er som bekendt relativt – og sådan er det også med denne liste, der er en top ti over lande, hvor forskellen mellem at være mand og kvinde er mindst. Der er nogle overraskelser på listen. Og så glimrer Danmark ved sit fravær. Faktisk er Danmark det eneste skandinaviske land, der ikke klarede cuttet.

Lighed i lønnen

Ligegyldigt hvor mange mænd der måtte modsætte sig dette faktum, så er der stadig i 2018 forskel på, hvor meget mænd og kvinder tjener i det samme job. Den australske energivirksomhed Energy Australia tog tyren ved hornene og brugte kampdagen som anledning til at udjævne den økonomiske kløft mellem kønnene. Sådan sluttede kvindernes ventetid med kontant afregning. Samtidig fik 80 mænd også lønbonusser, så deres løn kom til at matche sammenlignelige kollegers. Og så er alle jo glade.

https://instagram.com/p/BgEjX1BFdnX/

https://instagram.com/p/BemO2DAlyM8/

https://instagram.com/p/BgEnO1jn_Vz/