Venstre fifler med valgløfte

Regeringen forsøger at sløre den fulde sandhed om konsekvenserne af de nedskæringer, som i de seneste år er blevet gennemført over for landets arbejdsløse. Officielt hævder statsminister Lars Løkke Rasmussen, at de seneste nedskæringer over for ledige har virket motiverende: ”Jeg glæder mig over, at kontanthjælpsloftet har betydet, at der er 16.700 færre danskere på kontanthjælp,” udtalte Løkke tidligere på året.

Påstanden savner enhver dokumentation. I den virkelige verden er det således ikke kontanthjælpsloftet, men derimod gode konjunkturer og andre ydelser (bl.a. til flygtninge), som har nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne analyser, vel at mærke.

Skrællet for retorik og kampagne-muzak kan det konstateres, at Venstres ideologiske projekt fra valgkampen – om at få ledige sparket i gang og ud i beskæftigelse ved hjælp af mærkbart lavere ydelser – er slået fejl, eller i hvert fald kun pumpes op af dagdrømmerier, som savner enhver forbindelse til den hverdag, hvor tusindvis af borgere nu må leve under den europæiske fattigdomsgrænse her i Danmark.

Det ville være så smukt, hvis det rent faktisk var lykkedes at få flere ledige i ordinær beskæftigelse. For intet er bedre for familiers trivsel end at vinde myndighed til at kunne forsørge sig selv. Men det er bare ikke så smukt, snarere hæsligt. For alle dem, der sidder tilbage i kontanthjælpsloftet, og det er op mod 90%, har pludselig fået markant vanskeligere ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi de nu – udover alskens skrøbeligheder, sygdomme og misbrugsproblemer – også er blevet fattige.

Troels Lunds falske melodi

Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder rigtigt nok, men ikke fordi – som Venstre hævdede under valgkampen – at det nu bedre skulle kunne betale sig at arbejde. I faktiske tal er der stort set ingen, der er gået fra langtidsledighed til ordinært arbejde som følge af nedskæringerne. Antallet på kontanthjælp følger nemlig to helt andre strømninger: dels hvor mange flygtninge der sættes over på den nyere integrationsydelse, og dels hvor godt gang der er i beskæftigelsen generelt i Danmark.

Da jobreformens første fase blev præsenteret, hævdede regeringen, at op mod 700 personer ekstra ville komme i beskæftigelse. Ud af i alt 150.000 ledige var det i sig selv ikke prangende. Men ikke engang dét kan regeringen levere. Målt på sin effekt i virkeligheden har jobreformens første fase været en fuser.

Men virkeligheden preller af. Som den tro væbner han er, fulgte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) op på Løkkes ord med en endnu mere begejstret bandbulle om regeringens gennembrud på jobfronten: ”Det er glædeligt at se, at antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsætter med at falde. Det skyldes selvfølgelig, at det går godt på arbejdsmarkedet som følge af de gode konjunkturer, men jeg er også overbevist om, at regeringens tiltag som kontanthjælpsloftet, 225 timers-reglen og integrationsydelsen har en betydning for den positive udvikling.”

Kendsgerningerne er, at faldet i antallet på kontanthjælp ikke kan forklares med spareøvelsen over for de ledige. I bedste fald er påstanden ren og skær ønsketænkning, i værste fald er der tale om manipulation.

I et svar til Folketinget erkender beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ligefrem, at regeringen ikke har noget faktuelt grundlag for at påstå, som Lars Løkke og han selv har gjort: ”Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre, om det skyldes jobreformen, øvrige forhold såsom indførelsen af integrationsydelsen eller gode konjunkturer, at den enkelte nu er kommet i beskæftigelse,” skriver Troels Lund Poulsen.

Eller rettere sagt: Embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet ved godt, at der ikke er dækning for ministerens påstande, og derfor dækker de sig ind over for Folketinget. I den bredere offentlighed gælder tilsyneladende ikke samme sandhedskrav, for forleden forsøgte Troels Lund Poulsen igen at holde fast i den falske melodi.

Han trompeterede i en pressemeddelelse: ”Netop nu er mulighederne rigtig gode. Senest har vi set, at der er 18.700 færre i vores kontanthjælpssystem, end da reglerne blev vedtaget, og med udsigt til en ny beskæftigelsesrekord har vi nu alle tiders chance for at få flere med.”

Skubbes ud i fattigdom

Besynderligt nok blev pressemeddelelsen sendt ud i forbindelse med offentliggørelsen af en ganske omfattende effektevaluering af den såkaldte ‘jobreform fase 1’, som imidlertid viser, at kombinationen af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen netop ikke bidrager nævneværdigt, når det gælder om at få ledige i arbejde. Når det i rapporten anføres, at ”kontanthjælpsforløbene er blevet forkortet med 3,4 dage” i gennemsnit, skyldes det kun, at nogle ganske få kontanthjælpsmodtagere er rykket over på den endnu lavere SU-ydelse.

Tusindvis af arbejdsløse i Danmark, særligt enlige forsørgere uden job, har i de seneste måneder fået skåret i deres ydelser. Og konsekvenserne er mærkbare: Efter VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indførte både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, er mange af de ledige, som både er enlige forsørgere og så syge, at de ikke evner at arbejde nogle uger om året, nu røget ned under den fattigdomsgrænse, som flere andre EU-lande arbejder med.

Givet at forældrene ikke kommer i arbejde på grund af de lavere ydelser, bliver omkostningerne ved børnenes afledte fattigdom mere påtrængende at beregne. Og meget kunne tyde på, at den teoretiske mikro-gevinst, det kan give med lavere ydelser til voksne på kontanthjælp, lynhurtigt ædes op af endnu større ekstra-omkostningerne til børnene. Et nyt dansk forskningsstudie af lektor Rune V. Lesner slår sledes fast, at en opvækst i fattigdom sætter markante spor i voksenlivet.

Den nye forskning har netop fået AE-rådet til at konkludere i forhold til udviklingen med kontanthjælpsloftet: ”Bare et ekstra år i fattigdom har store konsekvenser i voksenlivet. Netop derfor er det bekymrende, at antallet af børn, der bor i en familie, hvis indkomst ligger under fattigdomsgrænsen, er steget voldsomt. I 2016 var der 48.300 etårs-fattige børn. Det er en stigning på 10.500 børn på bare et år. Den store stigning i antallet af børn, som er under fattigdomsgrænsen, skyldes bl.a. kontanthjælpsloftet”.