Nyhedsanalyse
”Det er fuldstændig skandaløst”
Særligt DR har kørt med historien de seneste par dage: I 64 ud af 219 grundvandsprøver har Miljøstyrelsen fundet stoffet desephenyl-chloridazon, som er et nedbrydningsprodukt i ukrudtsmidlet Chloridazon, der blev forbudt i 1996. I 17% af prøverne var der tale om fund over den fastsatte grænseværdi. Der er også gjort fund over grænseværdien for to andre stoffer – 1,2,4-triazol og methyl-desephenyl-chloridazon. Miljøstyrelsen mener, at overskridelserne ikke udgør nogen risiko. Men professor i miljømedicin Philippe Grandjan er af en anden mening. Han var med i P1 Morgen i morges, og han kaldte hele miseren en kæmpe skandale. Føljeton har tilladt sig at lave en udskrift af interviewet. Det er vigtigt, det her. Tak til DR.
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland har fundet ud af, at der i hver tiende af godt og vel 1.700 danske drikkevandsboringer fandtes mere desephenyl-chloridazon end den tilladte, fastsatte grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter. Men der er også fundet et andet stof, 1,2,4-triazol, i grundvandet. GEUS kalder forureningen historisk stor, mens Miljøstyrelsen ikke mener, at der er nogen sundhedsmæssig fare forbundet med at drikke vandet fra hanen. Og så er der Styrelsen for Patientsikkerhed; de vurderer, at koncentrationerne af desephenyl-chloridazon, der er fundet i vandværkerne ikke vil udgøre en ”uacceptabel” risiko for sundhede. Det skriver Miljøstyrelsen i et notat.
Professor i Miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean var med i P1 Morgen i morges, og meldingen fra ham var klar:
”Det er jo en skandale. Det her viser, at systemet ikke virker. Vi har en aftale om, at pesticider simpelthen ikke skal nå ned i grundvandet, fordi vi satser på, at vi skal have et rent grundvand, som vi kan bruge som drikkevand, og vi skal give det videre til næste generation og fremtidige danskere. Og så finder man det her. Det er fuldstændig skandaløst,” sagde Grandjean.
Da værten, Anders Bech-Jessen, nævner, at Miljøstyelsen citerer Styrelsen for Patientsikkerhed for, at der ikke er nogen uacceptabel risiko for sundheden, svarer Grandjean, at det er noget, ”man har skrevet af efter” beregninger, som er lavet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA i Parma. ”Det her er ikke baseret på grundige undersøgelser af, om stoffet kan være fosterskadende eller hormonforstyrrende eller skade hjernens udvikling. Det her er sådan et skrivebordsoverslag. Det giver jeg ikke spor for.”
Da Philippe Grandjean bliver spurgt, hvor meget desephenyl-chloridazon kan skade mennesker, lyder svaret:
”Jamen, vi ved det ikke. Jeg håber da, at Miljøstyrelsen har ret. Men det der med at vi har en aftale om, at der ikke skal være pesticider i grundvandet, og at vi så har en grænse på 0,1 mikrogram pr. liter, og det er den, vi har satset på at overholde, og så finder de lige pludselig det her, og så siger de: ‘Nå ja, men det er ikke skadeligt alligevel’. Det er simpelthen så pinligt, og jeg kan ikke se, at vi skal have tillid til det. Nu skal der ryddes op i det her. Man skal finde ud af, om der er et analyselaboratorium, der har klokket i det. Er det det rigtige udvalg af pesticider – sådan 30-35 stykker – som Miljøstyrelsen har sat, der skal analyseres? For nu finder man pludselig et stof, som ikke var på listen. Jamen, hvad så med de 200 andre, der heller ikke er på listen? Hvor mange overraskelser ligger der der? Nu må vi vide det.”
Derefter er der et lydklip med Carl-Emil Larsen, som er direktør i vandværkernes Brancheorganisation DANVA: ”Der er jo ingen tvivl om, at det her bare er et stof i en lang række,” siger han. ”Vi har set rigtig mange stoffer, og vi ved, at der er andre på vej.”
Tilbage til Philippe Grandjean: ”Når der er stadig flere pesticider i vores drikkevand,” spørger værten, ”og vi ved, at der er flere på vej, så får vi det, der hedder cocktaileffekten – en lille mængde af mange stoffer. Hvordan påvirker det os?”
”Det er jo nemlig det. Fordi den der grænse, Miljøstyrelsen har sat, det er på desephenyl-chloridazon alene, og når der er andre stoffer også, så ved vi, at der er en stor risiko for, at den samlede effekt bliver langt værre. Jeg vil sige, at det her her jo bare et øjebliksbillede. Vi ved ikke, hvor meget der kommer i de kommende år. Én ting er at forbrugerne har drukket det her i et antal år, vi ikke engang kender. Og nu får vi så at vide, at det ikke er farligt alligevel. Det her er en bombe under Miljøstyrelsen, og jeg forstår ikke, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed er henne. Det er jo dem, der burde give den lægelige vurdering af det her. De har simpelthen sovet,” siger Grandjean.
Du har lavet forskning i, hvordan de her pesticider generelt påvirker os mennesker. Hvad viser de undersøgelser?
”Det, vi har set, er, at selv om grænserne efter myndighedernes opfattelse bliver overholdt, så er pesticider simpelthen forbundet med, at hjernen ikke udvikler sig optimalt hos næste generation, og jeg synes, det er værd at investere i at vores børn og børnebørn bliver klogere, end vi har været. I hvert fald vil jeg sige, at den her historie vidner om, at der er brug for nogle noget klogere mennesker til at håndtere det her, end det Miljøstyrelsen har leveret i den her omgang.”
Nu ser vi så, at GEUS finder, at man kan sige, at der er tale om en historisk stor forurening med det her desephenyl-chloridazon, og i aftes kommer så et nyt stof på banen, 1,2,4-triazol, og så videre. Du siger der er brug for en indsats, men kan det være for sent?
”Det er klart, at det er for sent i den forstand, at der er tale om fortidens synder. Det vil sige, at myndighederne har ikke gjort det de skulle, og nu må vi altså sikre os mod, at det ikke bliver endnu værre, end det vi har set i dag.”
Tak til DR og P1 Morgen.