Nyhedsanalysen
Er pædofili en glemt del af 70'ernes seksuelle frigørelse?
Er pædofili en glemt del af 70’ernes seksuelle frigørelse?
I disse dage træder seks mænd og 16 kvinder frem i Politiken og fortæller om omfattende seksuelt misbrug under optagelser til en række ungdomsfilm af instruktørerne Lasse Nielsen og Ernst Johansen i 1970’erne. Det er en stærk historie og fremragende journalistisk arbejde, men historien har været fremme før, så hvorfor gav den ikke mere genlyd dengang? Ifølge Weekendavisens debatredaktør, Søren K. Villemoes, er det, fordi tiden først er moden nu. ”1970’ernes seksuelle frigørelse er et romantiseret kapitel i den nyere danmarkshistorie. Men hvor den seksuelle frigørelse blev praktiseret, fulgte pædofili-apologien lige i hælene. Det var udbredt og foregik åbent. Her var der tale om et kollektivt svigt, mange har været hurtige til at glemme.”
…