Sort skærm og kunsten at vare sin mund

Så er det atter blevet lørdag, og selv om vi kun alt for godt ved, at du har en svaghed for vores nålestiksaktioner ind i fjendtligt territorium på pladsen her – vores særlige shock and awe-præcisionsbombardementer – vil vi i dag divertere dig med en overflyvning af mere rekognoscerende observans. Vi kommer omkring (i uprioriteret rækkefølge) Kristeligt Dagblad, ægteskabet, Aftenshowet, Ombudsmanden, Danmarks Radio, Facebook, Donalds Trumps nye nationale sikkerhedsrådgiver, Per Stig Møller,  og… og… ja, det er vel så det, vi kan nå på 829 ord og uden, at nogen begynder at gabe kæberne af led.

Men hvorfor den fremmedgjorte militaristiske jargon? Det kunne jo sagtens skyldes synet af John Boltons millimeterpræcise overskæg. Forleden erstattede Donald Trump som bekendt sin nationale sikkerhedsrådgiver siden februar, H.R. McMaster, med USA’s tidligere FN-ambassadør, John Bolton, og ligesom en masse andre medier kaldte vi her i Føljeton Bolton for en ”høg”, fordi han på det retoriske plan er en sabelraslende højreorienteret republikansk bombeelsker, der tidligere har plæderet for militære løsninger i sprængfarlige konfliktzoner som Iran og Nordkorea.

Når vi siger høg om sådan en mand, står vi naturligvis på skuldrene af en lang række internationale aviser og nyhedsbureauer, der også gør det, men af og til må man som medie spørge sig selv, om man udviser en tilstrækkelig grad af selvstændig tænkning, eller om man i virkeligheden ikke er et hak bedre end Pavlovs hunde.

I hvert fald hæfter vi os ved, at gamle Per Stig Møller, Danmarks udenrigsminister fra 2001-10, nærmest går ind og rehabiliterer Bolton i den danske offentlighed. Møller, der arbejdede med Bolton i 2005-06, da Danmark havde en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd, siger, at hans image som en vildmand, der bekriger alt og alle, er overdrevet. ”Når det kommer til stykket, er han meget realitetsorienteret, og han går efter en pragmatisk løsning,” siger Per Stig Møller og fortsætter: ”Jeg har kun gode samarbejdserfaringer med ham.”

Okay da. Hvis John Bolton blot bruger lige så lang tid på at tænke sig om, som han må bruge på at studse moustachen foran spejlet hver morgen, så er der nok ingen grund til bekymring.

Nosseløs lortejournalistik

At man skal passe på hvilke ord man bruger – og særligt i det offentlig rum – har en ansat på Danmarks Radio måttet sande. Her på Føljeton har vi brugt morgenen på at studere en 24 sider lang redegørelse fra Folketingets Ombudsmand, som konkluderer, at det ikke var i orden at kalde DR-programmet Aftenshowet for ”den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte ’journalistik’ i dansk fjernsyn. Ever!”

Medarbejderen kom med kommentaren på en åben Facebook-side i januar 2016, og efterfølgende blev hun kaldt ind til en tjenstlig samtale hos sin foresatte, hvor hun blev præsenteret for en ”påtænkt advarsel” for at – ja, for at skide i egen rede, for at sige det ligeud. Men den pågældende medarbejderen blev tilsyneladende fornærmet og tog sagen til sin fagforening, der endte med indbringe den for Ombudsmanden, der nu, her to år efter, altså har vendt tommelfingeren nedad.

Gud ske tak og lov for det danske demokrati og vores demokratiske institutioner; men hey – don’t push it, siger vi bare. To år og 24 sider! At hendes kritik af Aftenshowet i det store hele var rigtig, er en anden historie. Måske skulle medarbejderen have brugt en linje på at anvise nogle løsningsforslag – for eksempel sort skærm.

Ægteskabet rocks

Og apropos sort: Vi slutter af med en dansk ‘nyhed’, der er god for nogle og dårlig for andre. På forsiden af Kristeligt Dagblad kunne man i går læse en historie om, at ‘Ægteskabet er godt, hvis man vil holde sig sund og rask’. Avisen har gransket nogle tal i rapporten ‘Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017’ og fundet ud af, at mennesker, der lever i ægteskaber både er ”mindre stressede, har et bedre mentalt og fysisk helbred, ryger mindre og har langt færre langtidssygdomme end end fraskilte”.

Det kan man kalde vand på Kristeligt Dagblads mølle. Trods gentagne forsøg på at afmelde avisens papirudgave bliver vi ved med at modtage den, og for nogle måneder siden kunne vi således ikke undgå at bemærke en lignende artikel med samme prominente forsideplacering. Den handlede om, at aftensmaden ”trods normskred” stadig er en kerneværdi for fællesskabet og for familien. Normskred. Hvilke normskred? Det er kristen vinkling i yderste potens, hvis man må have lov at bruge ordet potens i den sammenhæng.

Nå, men først et godt stykke henne i forsideartiklen om ægteskabets lyksaligheder lader journalisten en psykologilektor påpege, at der altså er mange ting, som påvirker tallene end bare det, at det er godt at have en mage at dele livet med. ”Skilsmisse rammer ikke ligeligt i befolkningen, og hvis man er presset på sin økonomi og har en usund livsstil eller psykiske vanskeligheder, så har man en øget risiko for at blive skilt. Så i statistikken for de fraskilte findes både mennesker, der mistrives som følge af skilsmissen, og mennesker, der allerede inden skilsmissen var i mistrivsel.”

Så landets singler og folk, der lever på polsk, kan bare slappe af. /Oliver Stilling