Anders Samuelsen - Liberal Alliance Fotograferet i sit hjem i Horsens
I dag opstod der en lille tidslomme på Dronning Louises Bro i indre København. Da morgensolens stråler endelig brød igennem de tynde forårsskyer, ramte de ikke kun de tunge brosten, de ramte en helt anden tid. Langs hele broens fortorv blafrede røde faner i vinden og de ligeså røde kampråb farede gennem luften. Årsagen til hele dette postyr var dog tidstypisk nok. Demonstranterne på broen var sympatisører med de offentligt ansatte, der lige nu står over for at skulle tilkæmpe sig en ordentligt overenskomst. Men de røde faner og de stålsatte ansigter sendte én tilbage til en tid, hvor ideologi betød noget og ikke blot var en side i historiebogen.
Man skal passe på med at være nostalgisk. Man kan sidde nok så meget og dagdrømme om dengang, man var en lille purk, og man havde den sødeste kat i verden. Lige indtil man beslutter sig for at købe en ny kat, der skider på ens tøj og jamrer hele natten. Så kan man pludselig igen mærke de kradsemærker på ryggen, den gamle kat efterlod for år tilbage. Sådan er det også med politik. Det føltes bedre i gamle dage, men var det nok ikke. Alligevel synes politikkens pragmatiske tidsalder, som vi må siges at befinde os i nu, at være en anelse kønsløs. Det kan være svært sådan rigtigt at se forskel på de store partier, og man har fornemmelsen af, at det er mere strategi end ideologi, der bestemmer, hvordan politik bliver til.
Den pragmatiske tidsalder er i bedste fald skadelig og i værste fald røvkedelig. Derfor er det aldeles forfriskende, at Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, i går skrev et indlæg i Jyllands-Posten, hvor hun ønsker at genoplive ideologien – især, surprise, den liberale. I kampen mod nødvendighedens politik formulerer Egelund syv begreber, eller ”byggesten”, der skal forme det liberale Danmark. Det er frihed, frisind, fremdrift, retssikkerhed, begejstring, udsyn og ansvar. Det ville være lovende, hvis LA igen kunne bringe lidt store tanker ind på Christiansborg.
Spis kage og lad revolutionen ligge
MEN! Ideologi er mere end bare snak. Ideologi forpligter. Grunden til, at Frankrig i dag er en liberal republik, er, at de revolutionære stod fast på deres værdier og ikke bare gik hjem og spiste kage, da Marie Antoinette gav dem det ellers fremragende forslag. Med Liberal Alliance er det en anden historie. De spiste kagen og lod revolutionen ligge. Lad os, med udgangspunkt i deres egne dogmer, tage et par eksempler.
Frihed. En klassisk liberal dyd. Den enkelte borger skal have lov til at bestemme over sit eget liv uden indblanden fra staten. Staten skal f.eks. ikke blande sig i folks tøj og skilsmisser. Alligevel vil regeringen indføre en burkalov og har allerede indført nye skilsmisseregler, der gør det vanskeligere at blive skilt. LA har været principielt imod begge forslag (ved førstnævnte vil en del af folketingsgruppen nej), men vi kommer ikke udenom, at såkaldte liberale ministre har været med til at ville gennemføre begge dele.
Og nu vi er ved såkaldte liberale ministre. Frisind, fremdrift og ansvar synes ikke at ligge lige til højrebenet for transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Er det f.eks. frisind at have et syn på kvinder, der får selv de mest konservative til at løfte brynet og sige ”arrh, Ole, skulle vi nu ikke lige?” Og er det fremdrift og ansvar at sætte prisen ned på forurenende biler, når vi står i en historisk klimakrise?
Heller ikke retssikkerheden har LA været så heldige med. Lighed for loven er en typisk liberal parole. Men regeringens ghettoplan tyder på noget andet. Selv om man fra regeringens side ikke vil indrømme det, har man gjort sig store anstrengelser for at ramme specifikke samfundsgrupper ved f.eks. at indføre dobbeltstraf for forbrydelser begået i ghettoområder.
Liberal Alliances opråb om mere ideologi i dansk politik er kærkomment, men lidt handling bag ordene ville klæde dem. Det kan godt ske, at det er politisk klogest for LA at holde sig enige med resten af partierne i regeringen. Men at være principfast er ikke gratis, og andre har betalt en markant højere pris end en ministerbil for at stå ved sine meningers mod. /Andreas Terp