Nyhedsanalyse
Lukningstruede: Gymnasier visner i udkanten
Den næste bølge af centralisering kommer for alvor til at kunne mærkes. Nedturen i den yderste provins er nemlig kun lige begyndt – trods udflytninger af nogle få tusinde, statslige arbejdspladser: En lang række af gymnasierne i de tyndest befolkede egne af Danmark risikerer snart at lukke.
Det begyndte med lukkede sygehuse og forsvundne politibetjente. Nu kommer næste ryk, der vil sætte sig dybe spor i generationer fremover: De mindste gymnasier risikerer at lukke på stribe, og kvikke unge fra landkommuner vil dermed enten skulle pendle flere timer dagligt eller mere sandsynligt helt droppe ud af uddannelsessystemet, før de overhovedet er begyndt.
Faldende ungdomsårgange rammer hårdt i de dele af landet, hvor der i forvejen er få og stadig færre unge. På landsplan er antallet af unge, der har søgt ind på de almene gymnasium (STX) med start efter sommerferien, faldet med næsten fem procent. Nedturen for gymnasierne mærkes imidlertid meget forskelligt fra by til land.
Aldringen af Danmark rammer dobbelt hårdt uden for de største byer. De unge forsvinder, mens de ældre bare vokser og vokser i antal. Uden for de fremgangsrige produktions- og vidensbyer er der således ikke længere nok unge til at kunne opretholde velfungerende uddannelsesinstitutioner, samtidig med at antallet af ældre eksploderer.
900 klasser vil forsvinde
Over 20 af de gymnasier, som fortsat ligger i de mest folkefattige provinskommuner, er nu nede på under 100 ansøgere. Dermed risikerer de at måtte dreje nøglen om, hvis ikke politikerne pludselig kommer med en økonomisk redningsplan. Frem mod 2030 ventes i alt 900 gymnasieklasser at blive skåret fra, da antallet af 16-19 årige ventes at falde med 25.000 personer.
Frontlinjen i ungdomsflugten går fra Fjerritslev Gymnasium og Morsø Gymnasium over Grenaa Gymnasium og Faaborg Gymnasium til Nakskov Gymnasium. Disse gymnasier vil allerede efter sommerferien få svært ved at udbyde en blot nogenlunde alsidig undervisning, da nogle af gymnasierne reelt er nede på 2-3 klasser pr. årgang, og udbuddet af valgfag og studielinjer derfor uundgåeligt vil blive yderst begrænset.
Rektor på Morsø Gymnasium, Kurt Sonne Thomsen, har ingen illusioner. Hans eget gymnasium (hvor én af Føljetons stiftere i øvrigt gik i svundne tider) har i år oplevet et fald på 31 procent i antallet af ansøgere til start efter sommerferien: ”Hvis man overvejer at flytte hertil, men der ikke er et gymnasium, vil man vælge at bosatte sig i en af nabobyerne, der har et uddannelsestilbud til børnene,” siger han – som en dystopisk prognose for fremtidens Jante og omegn.
Udviklingen er bestemt ikke sket tilfældigt, eller som en uafvendelig naturlov. Overalt i verden presses unge ind mod storbyerne, således også i Danmark. Men den forestående centralisering af gymnasieuddannelserne er i vid udstrækning også et resultat af målrettede beslutninger.
Sammenbruddet er planlagt
Missionen er lykkedes over al forventning: Strukturreformen, som trådte i kraft i 2007, har centraliseret den offentlige sektor i Danmark i så markant grad, at mellemstore byer rundt omkring i hele landet har mistet hidtil bærende institutioner som sygehuse, politistationer og ikke mindst uddannelsesinstitutioner. I første omgang er de voksne (forældrene) blevet presset væk fra de mindre byer, og nu mærkes konsekvensen så direkte ved at de unge (børnene) ikke længere er tilbage til at kunne fylde gymnasierne op.
Med centraliseringen af den offentlige sektor, som er sket vidt og bredt siden Venstres daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkepartis daværende finansordfører Kristian Thulesen Dahl trak det nye danmarkskort op i begyndelsen af 00’erne, er den højere middelklasse blevet fortrængt fra netop byer som Fjerritslev, Nykøbing Mors, Grenaa, Faaborg og Nakskov, og deres børn er naturligvis flyttet med.
De tilbageværende unge har samtidig fået vanskeligere ved at blive optaget, da politikerne har indført skærpede karakterkrav. Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, advarede på forhånd: ”Faren ved karakterkrav er, at flere små gymnasier i udkantsområder må lukke, fordi elevgrundlaget simpelthen bliver for lille til, at gymnasierne kan køre rundt. Det vil skævvride Danmark endnu mere i udkantsområder, hvor færre unge i forvejen vælger en gymnasial uddannelse,” sagde hun allerede i 2016, og satte trumf på:
”Unge i udkantsområder vælger i forvejen en håndværkeruddannelse frem for gymnasiet, hvis man sammenligner med landsgennemsnittet. Derfor skal politikerne ikke sænke incitamentet for den gymnasiale vej i de områder. Risikoen er, at vi får et opdelt Danmark, hvor vilkårene for uddannelse er væsentligt dårligere på landet”.
Ønske om ny finansiering
Faresignalerne er ved at gå op for politikerne. Men måske for sent? Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), har dog erkendt, at en uafvendelig nedtur allerede kan være i gang:
”Hvis det ender med, at der er gymnasier i landområderne, der må lukke, ender det altså med, at der er unge, der ikke får en ungdomsuddannelse,” siger hun, og foreslår, at en større del af pengene til ungdomsuddannelser skal gives som et grundtilskud og ikke som i dag være afhængig af, hvor mange der går på uddannelsen.
De små gymnasier minder om de berømte kanariefugle i kulminerne: Hvis – eller retterede når – gymnasierne i f.eks. Fjerritslev, Nykøbing Mors, Grenaa, Faaborg og Nakskov begynder at bukke under og lukker, vil Danmark være knækket over på langs. Så vil livsmulighederne for tusindvis af unge fra de aldrende dele af landet endegyldigt være klippet over.