Nyhedsanalysen
Kør kongen ind
Kør kongen ind
Der er gang i den i Det Svenske Akademi, der ifølge vedtægterne “arbejder for det svenske sprogs renhed, styrke og højhed”, nå ja, og så vælger den årlige modtager af Nobelprisen i litteratur. Men lige nu har akademiet så store interne vanskeligheder, at medlemmerne udvandrer i protest, og den svenske konge er kørt ind som mægler. Sagen er en lille smule kompliceret men handler kort fortalt om en anonym hovedperson, der i november blev anklaget for flere overgreb på kvinder og fik hele #MeToo-bevægelsen på nakken. Vedkommende selv er ikke medlem af Det Svenske Akademi. Men han har en ”tæt forbindelse” til et af medlemmerne, forfatteren Katarina Frostenson. Akademiet skal til overflod have ydet økonomisk støtte til et af mandens private initiativer og dermed begavet et af dets egne medlemmer indirekte. Det er kulørt, kulturelt og forrygende. Stå på historien her. Og se den svenske konge se belämt ud her.
…