Hun sagde aldrig: ‘Du har voldtaget mig’

Frederik, 18 år

Det kan faktisk være ret forvirrende at kende grænsen. Den er forskellig for alle piger. Mange af mine tætte pigevenner kan jeg godt kalde grimme ting på samme måde, som jeg gør med mine drengevenner. For ikke så længe siden hang jeg ud sammen med en af mine venner hele dagen. Om aftenen var han sammen med sin kæreste og kom til at kalde hende noget rigtig grimt. Han kørte bare videre med sit sprog, som om hun var en af os.

Vi kan sagtens kalde hinanden for ‘luder’ og den slags, fordi vi ved, det er for sjov. Det er voldsomt, men det er også sjovt, fordi vi ved, vi ikke mener det. Første gang, jeg kan huske, var faktisk i fritidshjemmet. Der havde vi lige lært at sige luder til hinanden, men da jeg kom op og skændes med en ældre pige og kaldte hende luder, fik jeg virkelig problemer.

Engang var mig og en af mine venner fulde på Strøget, da tre piger gik forbi os. Min ven, som normal er for genert til overhovedet at snakke med piger, gik hen til dem, og da de ignorerede ham, smækkede han en af dem hårdt i røven. Det var virkelig pinligt, og én af pigerne stak ham en lussing. Da vi snakkede om det dagen efter, sagde han, at han havde gjort det for at få deres opmærksomhed. Jeg vil ikke sige at jeg skammede mig over, at han gjorde det. For jeg var ikke ansvarlig for hans handlinger.

Jeg prøvede en aften med min kæreste, at vi lå i sengen og kyssede, og jeg prøvede at tage det videre. Pludselig vendte hun sig bare rundt uden at sige noget. Der fik jeg helt ondt i maven, fordi jeg troede, at jeg havde gjort noget, hun ikke brød sig om. Jeg var helt bange for, at jeg havde begået et overgreb på hende. Det var sådan en følelse af at ‘åh shit, jeg har været i gang med at voldtage hende’. Der var vi slet ikke, men bare det at hun så så såret ud der, gjorde mig virkelig bange.

Jonas, 27 år

Jeg har altid været lidt den generte type, og jeg tror, det er grunden til, at jeg ikke har lavet et psykisk overgreb på kvinder. Jeg har ikke lyst til at lide det nederlag, det er at blive afvist.

Hvis jeg bliver taget på numsen, er det ikke rigtig noget, jeg tænker over. Selvfølgelig overskrider det min intimsfære i en eller anden grad, men det er ikke noget jeg tænker over i længere tid.

Jeg ser det som en meget ambivalent ting, det her med at man som mand har lyst til, at der er nogen, der tager en på røven, hvor kvinder måske oplever det som et overgreb. Samtidig med at der findes kvinder, som syntes det fint. Det gør det svært at kende grænserne.

Jeg har nogle gange været sammen med en kvinde, hvor vi ikke var helt jævnbyrdige, fordi jeg gik nogle årgange over hende på mit studie. Der har jeg ind imellem haft dårlig samvittighed og været i tvivl, om hun måske syntes, det var ligeså fedt, som jeg syntes. Jeg kan godt se, at jeg nok udnyttede situationen, fordi vi ikke var helt jævnbyrdige.

Når man drikker sig fuld, rykker ens moralske grænse sig. På en tur med studiet blev det pludselig besluttet, at vi alle sammen skulle være nøgne. Så er der ikke nogen, der kan sige nej. Det kan jeg godt se kan være grænseoverskridende, og der skal man nok som kvinde have ben i næsen for at sige fra.

Jeg kunne godt mærke gruppepresset, og at nogle af kvinderne syntes, det var ubehageligt. Der kunne jeg helt sikkert godt have blandet mig. Men det er alfahannerne, der sætter dagsordenen. Jeg ville have det vildt dårligt, hvis det var min egen lillesøster, der blev udsat for det. Jeg kunne forestille mig, at der lå en eller anden form for skam i forbindelse med det. Det ville jeg faktisk have det rigtig ubehageligt med, at min lillesøster skulle udsættes for.

Det har rigtig meget at gøre med de kønsroller, vi vokser op i. Hvis jeg havde en lillebror, som var blevet presset til at være nøgen, så ville jeg bare tænke ‘ej, og hvad så?’ Jeg kan ikke forklare, hvor forskellen er, men det er noget, der ligger meget dybt i én.

Philip, 29 år

Der er en form for uofficiel selvfølgelighed i en flirt. Hvor man hele tiden bryder nogle grænser, og hvor det næste skridt på et tidspunkt vil være sex. Og for nogle vil det være en grænse, der bliver brudt eller overtrådt, men det finder man først ud af, når der kommer en reaktion.

Jeg har engang prøvet, at en pige stak en finger op i røven på mig efter en vild bytur, det var da sindssygt grænseoverskridende, men jeg så hende da igen. Vi mænd er bare mere simple og nemmere i vores lyst. Vi er hardwired til bare at køre på uafhængig af nederlag. Vi er mere simple.

Det er ubehageligt at tænke på, at de fleste piger har oplevet et overgreb.  Jeg kommer jo nok til at sætte en datter i verden. Men ligeså meget, som det er den datter, er det også den søn, vi sætter i verden, som skal opdrages til, at det der, det lader du bare ikke ske. Det er ikke sådan, vores samfund fungerer.

Jeg tror, de fleste tænker ligesom mig, at det ender med en slåskamp, hvis jeg blander mig, så det er bedst at holde sig ude af det. Og det er jo vanvittigt, for på de fleste offentlige steder er der nok vidner til at kunne overmande dem, der begår overgreb. Det er faktisk lidt skræmmende at tænke på, hvor svagt et samfund er, at der ikke er nogen fællesskabsfølelse, når nogen begår overgreb.

Rune, 50 år

På min efterskole i 9. klasse havde jeg et meget intenst sexliv med min kæreste. Jeg tror, unge mænd har en biologisk drift, der giver lyst til at kneppe alt og alle. Det vil være løgn at påstå andet.

Da vi slog op, begyndte jeg at se en anden pige. I langt tid kyssede vi bare, og vi talte aldrig om, hvorvidt hun var jomfru. Men en aften på tomandsværelset, mens en anden lå i den seng, tog jeg alt tøjet af hende. Og så lå jeg der og arbejdede mig ind i hende. Jeg vidste, at hun var ret forelsket i mig, og jeg havde bare et tomrum og var seksuelt frustreret, efter at mit intense forhold var sluttet. Den følelsesmæssige ulighed giver en magt, som gør misbrug meget nærliggende.

Det gik op for mig, at hun ikke havde været sammen med andre, og på et tidspunkt sagde hun: ‘Vi bruger ikke engang kondom’. Og jeg kunne virkelig mærke en rysten i hendes stemme, men jeg havde alt for travlt, så vi gjorde det. Hun sagde aldrig ‘du har voldtaget mig’. Men det var jo det, jeg gjorde. Godt nok helt ubevidst. Det var bare slet ikke nogen rar måde at være sammen med nogen første gang. Og jeg har tit tænkt på, hvilken samtale vi ville have, hvis vi mødtes igen.

Jeg håber, at pigen havde en masse ballast at komme videre på, men jeg aner det ikke. Det føles helt forfærdeligt. Det var ikke okay.