For tre uger siden bragte det amerikanske satiremagasin The Onion en artikel med en malende overskrift: ‘Det amerikanske folk indrømmer, at det på en måde er værd at få stjålet sine data for at se den lille fucker vride sig’. Nede i artiklen udtaler en (fiktiv) Facebookbruger i Illinois, at det selvfølgelig er ”dødirriterende at få mine private oplysninger konfiskeret og brugt i uautoriserede psykologiske undersøgelser – det kan ikke undskyldes – men, mand… at se den arrogante lort forsøge at holde sammen på det hele har været fantastisk.”
Satiren rammer rent. Præcis sådan har mange mennesker haft det med Facebooks unge stifter, Mark Zuckerberg, efter de seneste ugers polemik om hans sociale medies lemfældige omgang med brugernes private data. Man kan vel nærmest sige, at skandalen om Cambridge Analytica har ført til en verdensomspændende bevidstgørelse af den almindelige internetborger, samtidig med at de folk, der har vidst besked hele tiden, nemlig feltet af datasikkerhedseksperter, er kommet til ære og værdighed.
Hvis du ikke allerede er så heldig at være datasikkerhedsekspert, så forestil dig, hvor vildt de må have det. For lidt over en måned siden var der ingen, der forstod, hvad de lavede. Til familiefesterne har deres onkler og tanter, fætre og kusiner ikke anet, hvad de skulle spørge dem om, og de har sikkert heller ikke haft lyst til at spørge af frygt for at blive udsat for en overbekymret besserwisser-tirade, hvor ord som kryptering og databeskyttelsesforordning indgik. Nu er datasikkerhedseksperterne on top of the world. Som en af slagsen ved navn Doc Searle fra Berkman Klein Center for Internet & Society på Harvard University udtaler til The New York Times: ”Det her er det første blink i en opvågnen i forhold til en fare, der har været der meget længe”, og ”mange nørder over hele verden ser Facebook som et rødtræ, der begynder at falde.” Nu skal der rykkes ud; forbrugerne skal klædes på.
Pas på L68
Det er vidunderligt, at vi begynder at forstå, at vi skal tage os i agt for private virksomheders håndtering af vores private data. Tænk, at vi overhovedet har stolet på dem. Men hvad hvis verdens regeringer går den anden vej og ligefrem lader sig inspirere? Allerede for et par år siden kom det frem, at Kina arbejdede på at give alle kinesiske borgere en score, således at styret bedre kunne kontrollere dem og vurdere deres ‘troværdighed’ ved hjælp af big data. Temmelig autoritært, ikke sandt? Men når man først ligger inde med borgernes data, er der principielt ikke langt fra Kina til Danmark.
Forleden havde en fyr ved navn Nis Peder Bonde en kronik i Jyllands-Posten, hvor han advarede om, at den danske regering var ved ”at gentage Facebooks datamisbrug”. Bonde, der er teknisk chef i it-sikkerhedsfirmaet SecuriPax, nævner EU’s databeskyttelseforordning. Den er sat i verden for at dæmme op for datamisbrug og træder i kraft 25. maj i år. Databeskyttelseforordningen slår fast, at vi hver især selv har retten til at bestemme over vores egne data, og at de ikke må genanvendes til andre formål end dem, de er blevet indsamlet til – og at offentlige myndigheder kun må genanvende data, hvis det vedtages ved lov i Folketinget.
Men der er et problem, og det er kæmpestort. Som Nis Peder Bonde skriver: ”Dermed skulle danske borgeres ‘rettigheder og frihedsrettigheder’ (EU-forordningens ord) langt om længe være sikret – hvis det da ikke lige var, fordi Folketinget i disse dage er i færd med at behandle et lovforslag (L68) til en ny data-‘beskyttelses’-lov, som giver offentlige myndigheder lov til at underminere præcis den beskyttelse, som EU-forordningen egentlig skulle sikre. Et lovforslag, som på et meget vigtigt område (ikke mindst i fremtiden, hvor data vil betyde endnu mere end i dag) overdrager afgørende kompetence til den udøvende magt (regeringen), som kun burde ligge hos den lovgivende magt (Folketinget).”
Man tror, det er løgn. Her på Føljeton kan vi kun gengive Bondes opfordring til justitsministeren: ”Vær venlig at fjerne det dubiøse § 5, stk. 3, fra lovforslag L68, så vi slipper for Facebook-lignende tilstande i dansk offentlig forvaltning!” /Oliver Stilling