Ifølge sagnet var Odin, de nordiske guders øverstbefalende, altid flankeret af sine to ravne Hugin og Munin. Hver morgen fløj ravnene ud i verden, og når de kom tilbage, hviskede de alt, de havde set, i øret på Odin. Ravnene, hvis navne betyder Tanken og Erindringen, gav derfor Odin adgang til det ultimative magtredskab: viden.
I dag har kragefuglen fået et lidt mere blakket ry. ”Din dumme fugl,” kan man for eksempel finde på at råbe efter den, når den har hele sit dumme næb nede i ens medbragte madpakke, som man havde tænkt sig skulle nydes under åben forårshimmel. Men kragen er faktisk slet ikke dum. Den er nærmere udspekuleret.
Et forskningsstudie påstår, at en krages intelligens faktisk kan sidestilles med et syvårig menneskebarns. Krager bruger redskaber, de forstår kausalitet, de kan genkende ansigter, de har langtidshukommelse, de jager sammen med ulve, så de kan snuppe bytte, efter at ulvene har nedlagt det, og så – måske vigtigst af alt – er de i stand til at snyde og bedrage. På den måde ér det altså en dum fugl. Men ikke dum som i uintelligent. Dum som i en ‘dum skid’.
Kragerne i Verdensbanken
Ikke desto mindre er det nogle ret imponerende egenskaber at have, når man er et dyr – ja, især når man er en lille fugl. Men når det kommer til mennesker, kan man godt tillade sig at have lidt højere forventninger. Hvad skal man bruge langtidshukommelse til, hvis man ikke kan sætte sine tanker ind i et større abstrakt perspektiv, og snyd, bedrag samt kalkuleret tyveri er måske ikke egenskaber, man skal være alt for stolt af.
Men faktisk er det noget i den stil, Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling har gang i for tiden. I weekenden anbefalede banken, at verdens lande, især udviklingslandene, bør skrue drastisk ned for arbejderes rettigheder. Eksempelvis skal minimumslønnen reduceres kraftigt eller helt fjernes, det skal være lettere at fyre arbejdere, og det skal være muligt at ansætte folk på kontrakter, uden at de nødvendigvis er lovet et specifikt antal timer. Det hele selvfølgelig under påskud af, at det vil gavne samfundet og arbejderne.
Hvis man ikke vidste bedre, så er det lige før, det lyder som snyd og bedrageri mod arbejderne. Som om Verdensbanken ikke forstår konsekvenserne af at parkere arbejderklassen i fattigdom og uden rettigheder. Ja, det lyder jo næsten, som om man jager med ulve og æder deres bytte (i øvrigt en analogi, som krager er kloge nok til at forstå).
Det lader os altså tilbage med to muligheder: Enten er økonomerne i Verdensbanken syvårige børn, eller også er de krager. Det kan ikke være børn. For selv om børns forståelse af kausalitet måske er den samme som kragernes, så finder man altså mere empati hos vores små menneskefæller. Det var jo for eksempel ikke en syvårig, der havde sit store tyvagtige næb ned i en Føljeton-journalists madpakke engang. Så må sagen jo være klar: Verdensbanken er befolket af krager.
Hvide ugler og sorte krager i Forligsinstitutionen
Når man hører om Verdensbankens anbefalinger, så kan man godt komme til at skule nervøst til den danske Forligsinstitution, hvor parterne i nat blev sendt forvirrede hjem af forligsmand Mette Christensen.
Vi må ikke håbe, at der sidder krager med ved bordet. Men på den anden side er kragens modsætning heller ikke at foretrække. Som den engelske digter William Blake skrev: ”Kragen ønskede, at alting var sort. Uglen ønskede, at alting var hvidt.” Der er ikke brug for hverken krager eller ugler. Der er ikke brug for, at det hele bliver enten sort eller hvidt. Der er brug for et kompromis, og så må Verdensbankens krager i øvrigt holde deres næb væk fra verdens madpakker. /Andreas Terp