Det er ikke let at være grøn

Det er godt at være grøn, men det er ikke godt at være sort. Det er de fleste politikere alligevel enige om efterhånden. Til gengæld er det ikke let at være grøn, som en internationalt berømmet frø synger, og måske derfor har de borgerlige partier – i hvert fald i de seneste valgperioder – holdt sig en temmelig lav profil på det grønne område og ladet venstrefløjen køre med den dagsorden.

Her til morgen havde de så muligheden for at vise, at det måske slet ikke er så svært for dem, som oppositionen plejer at beskylde dem for. Her præsenterede regeringen nemlig sin nye energipolitik, der har fået undertitlen ‘Et grønt Danmark’, og det er ærlig talt længe siden, vi har hørt de borgerlige tale så direkte om klimaet, og i de seneste valgkampe er det næsten blevet en forbudt farve for dem, som kun storbytosserne i Alternativet og selvdøde SF’ere talte om. Nu har Venstre så med store plakater i København farvet deres normalt orange eller blå V helt grønt, og flot ser det ud, men hvordan ser det ud med konkreterne? Lad os tage de tre hovedpunkter, som regeringen selv har lagt frem for os.

1) Regeringen vil sænke den overordnede elafgift gradvist fra 2019 frem mod 2025, hvor den endelige sænkelse vil være på 25 øre. Elafgiften er i dag på 91 øre per kilowatttime. Desuden vil regeringen løbende sænke elvarmeafgiften, der i dag er på 30 øre, til 15 øre i 2021. Den lavere elafgift vil give en årlig besparelse på 1.500 kroner for en firepersoners familie i hus.

2) Regeringen vil afsætte en pulje på 4,2 mia. kroner i perioden 2020-24, som skal gå til såkaldte teknologineutrale udbud af grøn strøm. Det betyder, at der vil blive afholdt auktioner hvert år, hvor en række energiteknologier – herunder landvind og sol – kan byde på at få støtte. Energiministeriet forventer, at det vil give en udbygning af vedvarende energi på 215 megawatt (MW) om året.

3) Danmark skal desuden have en ny, stor havvindmøllepark. I udspillet lægger regeringen op til at opføre en 800MW stor park mellem 2024-27. Det skulle sådan set kunne dække Danmarks otte største byer, lyder det i udspillet. Der afsættes desuden en pulje på fire mia. kr. til at udbygge produktionen af grøn biogas, der i dag er en af de stærkest subsidierede energikilder.

Nu er vi jo ikke sådan et medie, der går og dømmer andre – hverken levende eller døde – og det har vi egentlig heller ikke tænk os her, men selv om man sikkert kunne bede om endnu mere, hvis man havde planer om, at menneskeheden skal være på kloden om et par hundrede år også, så ser det umiddelbart grønnere ud, end det har gjort i mange år for en borgerlig regering.

Indgangen og hovedpunkterne lyder godt nok som skattepolitik, når man i udspillet kan læse beregninger over, hvad gennemsnitsfamilier kommer til at spare om året, og når man i Berlingske hører energiministeren sige: ”Vi ønsker at få mere grøn energi for pengene, og vi tror på, at konkurrence er den bedste måde at opnå det på.” Men faktisk er vindmøllebranchen selv særdeles tilfreds med det udspil, forlyder det i samme avis. Tidligere hårde kritikere som Vestas og Dansk Vindmølleforening kalder udspillet ”spændende” og ”ambitiøst”, og den store havvindmøllepark kan da også være svær at se som andet end grøn.

Naturligvis kunne man godt ønske sig, at regeringen også ville koble et klima-udspil sammen med et energiudspil. Måske ovenikøbet et, der forholdt sig helt konkret til Parisaftalen, resten af verden og klodens fremtid. Men som sagt, vi er ikke et medie, der sådan dømmer, så tiden, oppositionen og vel også landets eksperter vil i løbet af det næste døgn gøre det arbejde. I mellemtiden følger vi med. /Lasse Lavrsen