Løgn over løgn

Statsledere, ministre og andre øvrighedspersoner, som stiller sig op med alvorsblik og gravrøst og fortæller offentligheden, at de ligger inde med beviser på det ene og det, og se bare de her billeder… Det er efterhånden blevet svært at tage dem alvorligt. Tommelfingerreglen er vel denne: Jo mere håndfaste, statslederen påstår, at beviserne er, desto mindre troværdigt er hele setuppet.

I går var det Israels premierminister Benjamin Netanyahu, som havde reserveret en tid på helligt landsdækkende direkte tv for at forklare, at ærkefjenden Iran havde løjet om deres atomvåbenprogram, og at den historiske atomaftale Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), som de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd og EU indgik med Iran i Wien i 2015 i præsident Obamas embedsperiode, ikke er det papir værd, den er skrevet på, og derfor bør smides ad helvede til ud på historiens mødding.

Seancen lignede nærmest en joke, måske en scene fra Høj pistolføring – Netanyahu kunne snildt være blevet spillet af Leslie Nielsen, som han stod foran storskærmen og gennemgik beviserne et for et. På et tidspunkt stod der med store sorte bogstaver på hvid baggrund: ‘Iran løj’, og så var budskabet vist sivet ind. Hvis det var Israels efterretningstjeneste Mossad, som havde lavet PowerPoint-præsentationen, må man give dem point for deres æstetiske sans.

Netanyahus primære budskab var, at iranerne i al hemmelighed er fortsat med at udvide deres atomare knowhow. Hans beviser var billeder af dokumenter, som han sagde blot var nogle blandt 55.000 – angiveligt svarende til et halvt ton – som Mossad havde fået fingre i ”for et par uger siden”. Iran løj, sagde Netanyahu og tilføjede: ”Big time”.

Ifølge en embedsmand i den israelske regering, som New York Times har talt med, stammer de beslaglagte dokumenter imidlertid fra en ransagning i januar. Og som avisen også er inde på, fremlagde Netanyahu – der med næb og kløer kæmpede imod indgåelsen af atomaftalen i 2015 – ikke skyggen af beviser på, at Iran skulle have foretaget sig noget ulovligt, efter at aftalen trådte i kraft i begyndelsen af 2016.

Der var heller ikke noget nyt i dokumenterne for folkene hos Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Finnen Olli Heinonen, der er tidligere chefinspektør i IAEA siger til The Guardian, at han så Netanyahus materiale allerede i 2005, og at de har været kendt i offentligheden siden 2011. ”Jeg har lige set en masse billeder, som jeg har set før,” sagde Heinonen efter præsentationen.

100% ret

Hvad skal man så bruge det til? Det er ikke, fordi vi er på det iranske præstestyre her – gud bedre det – men Irans viceudenrigsminister, Abbas Aragchi, siger det ret præcist, når han ifølge det iranske nyhedsbureau Tasnim kalder beskyldningerne for ”latterlige og barnlige – med det ene formål at påvirke den amerikanske præsidents beslutning.” Det er ikke nogen hemmelighed, at Trump har en deadline 12. maj. Der skal han komme med et svar på, hvordan USA forholder sig til atomaftalen. Mandag udtalte Trump, at Netanyahus billeder viste, at han selv havde ”100% ret” i forhold til, hvor dårlig aftalen er.

Bibi, som nogle medier kalder den israelske premierminister, har også sine egne problemer at slås med på hjemmebanen, hvor han er blevet beskyldt for korruption og så sent som i marts er blevet afhørt af politiet. Er det en afledningsmanøvre? Som ‘bevismateriale’ var Netanyahus præsentation nærmest volapyk.

Vi har skrevet en del om den amerikanske rapper Kanye West på det seneste, og nu smider vi ham ind igen. Han har netop sendt to nye numre på gaden, og på det ene, ‘Lift Yourself’ skulle der henimod slutningen være et vers, som ligesom lukkede diskussionen om hans omdiskuterede glæde over Donald Trump som præsident. Hvis man lytter – og venter – bliver man belønnet med et vers, der lyder cirka sådan her: ”Puppidiskup/ skupdidiwup/ wupdiskubdipup/ pupdiskupdi/ skupdidiwup/ wupidiskub/ wup pup pup didi wup/ skup pup pup/ skubdidiswup/ wupdidiskup/ pup.”

Det kunne Netanyahu lige så godt have sagt. /Oliver Stilling