To mænd tager sig et hvil på stranden ved Hornbæk klitter. ; Two lazy dazing men in the dunes sleeping on the beach in Hornbaek ( Hornbæk) .;
Dovenskab har haft en lidt blandet rolle i den menneskelige evolution. På den ene side har den været stærkt forkætret og ligefrem en dødssynd i katolsk forstand, men på den anden side er dovenskaben også blevet hyldet som en af udviklingens store drivkræfter. Ville vi måske nogensinde have opfundet fjernbetjeningen, knallerten eller sugerøret, hvis vi var stået op hver dag og havde været sprængfulde af energi og foretagsomhed? Mennesket har med en fornem dialektik mellem dovenskab og energi, mellem de dovne og de energiske, skabt en helt afsindig vækst og udvikling i den korte tid, vi har præget Jorden.
Se nu bare en af denne uges store teknologiske samtaleemner i Silicon Valley, hvor emperiet over dem alle, Google, præsenterede nyt ved årets Google I/O-konference. En af de nyheder, der nåede bredest ud, var historien om den næste generation af søgemaskinens ‘assistenter’, der lige om lidt vil være i stand til at foretage telefonopkald for os. Gennem to testopkald viste Google, hvordan den nye opfindelse kan ringe og bestille tid hos frisøren og bord på en restaurant – endda hos en kvinde som er lidt rusten på engelsk. Det er Googles assistent til gengæld ikke, der trods sproglige vanskeligheder i den anden ende af røret får redt trådene ud og perfekt med indlagte mmmhmm’er og øhh’er får sine reservationer igennem, tilsyneladende uden at nogen i den anden ende af røret opdager, at de taler med en bot.
Man kan selvfølgelig diskutere om det er dovenskab eller flid, der ligger bag Googles seneste opfindelse, eller om det er de dovne eller de flittige, der vil bruge den. Er den skabt til mennesker, der har så travlt, at de ikke har tid til at foretage den slags ligegyldige og tidskrævende opkald, eller til mennesker, der ikke gider?
Begge dele tegner efter vores opfattelse ikke særligt lyst for menneskeheden, og selv om det ser cool ud, er vi alvorligt talt ved at komme til et sted i udviklingen, hvor man godt kunne begynde at overveje, om hele denne dovenskab-flid-dualisme ikke er drevet alt for vidt. Det er selvfølgelig klimaforandringerne, vi tænker på, som er et djævelsk perfekt produkt af hele denne matrice. Det er flid, udvikling og forbrug, der har bragt os i denne overproducerende, ødelæggende situation, og dovenskab, der nu gør os passive. Dovenskab, der nu gør os ude af stand til virkelig at gøre noget.
Det er faktisk så alvorligt, at store forskersammenslutninger er begyndt at advokere stærkt for, at kampen mod klimaforandringerne i langt højere grad skal involvere psykologer, så vi bedre kan forstå de barrierer mennesket konstant stiller i vejen for sig selv i denne håbløse kamp, hvor vi kan se Jorden langsomt gå under for øjnene af os, mens vi for første gang i menneskets historie tilsyneladende ikke er i stand til at innovere os ud af det eller foretage behavioristiske forandringer hurtigt nok til,at det betyder noget. Vi flyver videre.
I mellemtiden kan en bot ringe og bestille et bord på en bøf-restaurant. Måske taler den med en anden bot, der godkender bookningen, og en robot begynder måske at stege bøffen, mens en selvkørende bil fragter os over til restauranten. Uden at røre en finger får vi så forbrugt nok til, at det, vi har bygget op, alt sammen rives ned igen, og sådan kan en helt ny dualisme gøre sit indtog. /Lasse Lavrsen