Sosserne presser sig højre om Venstre

Debatten kan umiddelbart virke død. Den hårdeste linje i udlændingedebatten har vundet en overrumplende og total sejr: SF er begyndt at gå med i forlig om f.eks. ghettopakker, Det Radikale Venstre har opgivet modstanden mod nye stramninger og selv Enhedslisten forestiller sig ikke længere at kunne ændre kursen efter næste folketingsvalg. Dermed er der ikke længere nogen reel opposition til den kurs, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i disse år fører med et bredt flertal bag sig i Folketinget. Og dog.

Alliancen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er ved at trække udlændingepolitikken højre om – og skubbe Venstre og de to andre borgerlige regeringspartier lidt væk fra den hårdeste strammerfløj.

Det, som kun fulde folk ville have kunnet forestillet sig for få år siden, er ved at åbenbare sig i forhandlingerne om nye regler for indfødsret, der foregår i netop disse dage: På bizar vis forsøger Socialdemokratiet at skubbe Inger Støjberg ind i rollen som en ubekymret ‘slapper’, der ikke tør være med til yderligere stramninger, men nu i stedet er begyndt at lempe reglerne.

Nøgternt set er der ikke meget mere at komme efter: Stramningerne er vitterligt tæt på at nå til vejs ende. Men Socialdemokratiet har alligevel formået at finde en lille sprække – en næsten uanseelig sprække til højre for VLAK-regeringen. Indrømmet, det lyder måske surrealistisk, men den er god nok: Socialdemokratiet har fundet to forslag til ekstra-stramninger, som selv VLAK-regeringen finder for vidtgående.

I sidste uge lancerede regeringen ellers et større katalog af nye stramninger. Men det er ikke nok for sosserne. Inger Støjberg forsøgte ellers at lyde hård og nådesløs, da hun udtalte om de foreslåede stramninger:

”I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier. Derfor foreslår vi blandt andet at stille strammere krav til, at man skal kunne forsørge sig selv. Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborger.”

Regeringen vil bl.a. skærpe kravene til selvforsørgelse og kriminalitet. Fremover må en ansøger om dansk statsborgerskab f.eks. ikke have modtaget offentlige ydelser de seneste 2 år forinden eller have modtaget offentlige ydelser inden for en periode på mere end 4 måneder inden for de seneste 5 år.

De fatale fartbøder

På næsten intellektuelt imponerende vis er det lykkedes sosserne at finde en detalje i – hold nu fast – færdselsloven, som måske og teknisk set kan vrides lidt mere, og dermed stramme det samlede lovkompleks endnu mere.

Konkret handler det om, at Socialdemokratiet kræver, at færdselsbøder på over kr. 4.000,- fortsat skal blokere for ansøgninger om statsborgerskab i Danmark. VLAK-regeringen har ellers lagt op til en teknisk lempelse af den hidtidige administrative praksis: I dag frasorteres alle ansøgere, som har fået en høj færdselsbøde, før de overhovedet kommer til behandling i Folketingets indfødsretsudvalg.

Regeringens ganske afbalancerede logik er, at nogle af de udlændinge, som har fået fartbøderne, kun har kørt ganske lidt for stærkt, eller f.eks. talt i mobiltelefon ved vejarbejder, og at der måske kunne være formildende omstændigheder, som gjorde, at Folketinget ville tilkende de pågældende indfødsret. Altså lade en tvivl komme ansøgerne til gode.

I 2017 fik 86 personer afslag på statsborgerskab med henvisning til overtrædelse af færdselsloven. Med regeringens udspil kunne antallet meget vel ende med at blive præcis det samme, da Folketingets indfødsretsudvalg individuelt kunne afvise ansøgerne, i stedet for, som nu, at samtlige afvises på forhånd. Men teknisk set er der tale om en lempelse, idet man også kunne forestille sig, at blot én enkelt ansøger med en fartbøde kunne få et rødbedefarvet pas, og det er netop her, Socialdemokratiet slår ned.

Angreb er det bedste forsvar. Efter at have tabt en række folketingsvalg på grund af udlændingepolitikken, ifølge Socialdemokratiet selv, satser Mette Frederiksen & co. nu på at overtrumfe med forslag, som på den ene side skal ligge til højre for Inger Støjberg og på den anden side heller ikke må stride alt for åbenlyst mod retsstatens grundprincipper om individuelle borgerrettigheder og ligebehandling.

I de senere år har Dansk Folkeparti higet og søgt i netop dette felt: Stram, strammere og strammest. Traditionen tro har Dansk Folkeparti også nye vidtgående strammerforslag med til forhandlingsbordet, bl.a. et krav om, at der fremover kun må gives indfødsret til 1.000 personer om året, mod ca. 5.000 i de senere år.

Ganske opsigtsvækkende er det dog Socialdemokratiet, som nu har fundet den hårdeste sten: Med henvisning til den personfarlige adfærd blandt fartbøller og anført af den tidligere SF’er og kortvarige sundhedsminister Astrid Krag kræver Socialdemokratiet en nultolerance-politik, hvor embedsmændene fortsat skal frasortere alle med fartbøder.

Annulleret statsborgerskab

Socialdemokratiet vil ydermere skærpe reglerne for at kunne fratage danske startsborgere deres danske statsborgerskab, hvis de f.eks. dømmes for banderelateret kriminalitet. Altså ikke udvise folk, som endnu ikke har opnået statsborgerskab, men direkte fratage eksisterende statsborgere deres opholdsgrundlag her i Danmark. Også her er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skeptisk. Men Astrid Krag buldrer så meget desto mere kraftfuldt frem:

”I forhold til kriminalitet har vi foreslået, at man også skal kigge på mulighederne for at frakende statsborgerskab igen. Altså sige at folk, der for eksempel har begået bandekriminalitet, kan frakendes statsborgerskabet af en dommer. Det kan man kun i meget få tilfælde i dag,” siger Socialdemokratiets indfødsretsordfører Astrid Krag.

Det er i sandhed  nye tider i dansk politik, at Socialdemokratiet kan anklage Inger Støjberg for at være blevet en slapper. Men krigen om frontlinjen i udlændingedebatten stopper ikke her. Venstre og Inger Støjberg skal nok finde veje til at slå tilbage og forsøge at genvinde terrænnet yderst til højre.

Ganske vist fejres regeringens kontante stramninger i udlændingepolitikken ikke længere ved mærkedage, som det skete, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tronede frem med en lagkage i anledning af stramning nummer 50. Dengang skabte lagkage-stuntet ballade og kritik. Men hvis man troede, at fejringerne er blevet pakket væk i blødsødenhed: Nu fejres stramningerne hver dag på udlændingeministeriets hjemmeside. Indtil videre er den digitale optælling nået op på 76 stramninger. Og dét bliver med statsgaranti ikke de sidste.

Socialdemokratiet er sjældent set naive, hvis de tror, at de kan slippe afsted med forsøget på at overhale Inger Støjberg højre om. Som det er sket så mange gange før, er omdrejningspunktet for debatten nu blot blevet flyttet endnu længere ud mod den yderste højrefløj.