Nyhedsanalysen
De socialt udsatte på landets sociale botilbud har det ikke godt nok
De socialt udsatte på landets sociale botilbud har det ikke godt nok. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det står skidt til med det fysiske og psykiske helbred hos beboere på landets herberger og forsorgshjem. Mere end 60 pct. af dem er plaget af langvarig sygdom, 40 pct. har på et tidspunkt forsøgt selvmord, og 16 pct har været udsat for voldtægtsforsøg eller andre seksuelle overgreb. ”Undersøgelsen bekræfter, at der er en markant social slagside i danskernes sundhedstilstand,” siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.