Hacking i menneskehedens tjeneste

”Amen

This little light of mine,

I’m going to let it shine.

This little light of mine,

I’m going to let it shine.

This little light of mine,

I’m going to let it shine,

let it shine, let it shine

to show my love.”

Fra gospelsangen ‘This little light of mine’

Hvis det stadig er lørdag morgen eller formiddag, dér hvor du befinder dig, så har du endnu vielsen af den britiske lillebrorprins, Harry, 33, og den tidligere amerikanske tv-skuespiller Meghan Markle, 36, liggende som en tv-godbid, en mega live-event, foran dig. Vi kan jo godt lide disruption her på Føljeton, og det er ganske enkelt vidunderligt, at et menneske med en hudfarve, der ligger uden for skalaen ‘bleg til rødmosset’ nu bliver gift ind i det britiske kongehus. Det er hacking, der vil noget, det er simpelthen hacking i menneskehedens tjeneste.

Det er ikke sikkert, vi selv skal se brylluppet i fjerneren (vi har jo også vore egne liv at leve), men vi har dog her til morgen ladet blikket løbe ned over programmet for vielsen i St. George’s Chapel på Windsor Castle, og vi kan lide det, vi ser. Selvfølgelig er det den engelske kirkes øverste leder, den ærkehvide ærkebiskop af Canterbury Justin Welby,  som forestår vielsen. Men Michael Curry, den amerikanske præst, som Harry og Marple har valgt som prædikant, er sort og helt fremme i skoene – en passende pastor for 2018; i en tid, hvor middelalderlige mørkemænd får alt for meget taletid i medierne, lyser Curry op som de universelle menneskerettigheders ven. Lighed for alle uanset køn, seksuel observans og farve er det, han går ind for, og han er ikke bange for at sige det højt, ja, eller råbe det, hvis situationen kræver det.

Os bekendt har der i øvrigt heller aldrig tidligere været et gospelkor med ved et bryllup i det britiske kongehus, og de skal synge Etta James’ version af ‘This little Light of mine’, som blev hyppigt anvendt af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse under demonstrationerne i 50’erne og 60’erne.

Italiens første sorte minister

Hvis vi lige flytter blikket til Italien, så sker der også store ryk på sort-hvid-skalaen dér, men på en lidt underlig, bagvendt måde. Hvis det populistiske parti Femstjernebevægelsen og det højreorienterede parti Ligaen vitterligt finder sammen i en ny regering, så lader det til, at Italien får sin første sorte minister nogensinde. Hurra for det!

Cécile Kyenge, der er uddannet læge, er parlamentsmedlem for Femstjernebevægelsen og har boet i Italien, siden hun kom dertil fra Congo i 1983. Hun har en mærkesag, og det er at få ændret Italiens statsborgerskabslovning, så børn af indvandrere lettere og hurtigere kan blive anerkendt som italienere. I princippet burde den sag være nemmere, når man er minister. Men sgu nok ikke, når mange medlemmer af regeringens andet parti er erklærede racister og mener, at folk som Kyenge burde rejse ”hjem”. Det bliver interessant at se, hvordan det går.

Vi slutter alligevel af i England, for vi har også noteret os, at Sheffield har fået en ny borgmester. Han er ikke bare 28 år, han er også sort. Og som den lokale avis Metro skrev forleden, så er ”Sheffields nye borgmester muligvis den cooleste borgmester, du nogensinde har set”. Magid Magids familie flyttede til byen fra Somalia, da han var fem år gammel, og nu vil han gerne give lidt tilbage som tak for gæstfriheden. Magid Magid, som også går under navnet ‘Magic Magid’, har en grad i marinebiologi, og så er han den først Lord Mayor, som har brugte et bandeord i sin indsættelsestale. Det skete, da han takkede sin mor for at have stået igennem ”all the shit” fra hans side gennem årene. På sit officielle borgmesterfoto har Magid Magid valgt at sidde på hug med borgmesterkæden om halsen som en anden institutionel Batman. Det er godt gjort. We like. We like it all. /Oliver Stilling