Slut med at bukke og skrabe for Facebook

Den store finske arkitekt Alvar Aalto var ikke bare stor, han var også alkoholiker. ”Arkitektur er en kunstform, der ikke kan skabes i et kontorlignende miljø,” har han sagt, og der må man jo give ham, at indtagelsen af et par flasker sprut kan opløse selv de mest dødssyge omgivelser. Aalto har utvivlsomt haft sine klare øjeblikke, men der går en historie om, at han ofte mødte voldsomt beruset ind på tegnestuen for blot at sætte et par ujævne streger på et stykke papir, hvorefter det så var medarbejdernes opgave at fortolke ‘forlægget’ og bearbejde det til noget meningsfyldt. Det var en arbejdsgang, der åbenbart fungerede, og mon ikke det var sådan, den berømte Alvar Aalto-vase så dagens lys?

Det er ikke, fordi vi mistænker Facebook-stifteren Mark Zuckerberg for at være alkoholiker – han ligner ikke en, der drikker andet end saftevand; men sådan som han svarede for sig ved høringen i Europa-Parlamentet i går, kan man godt undre sig over, hvordan det lykkedes ham at udvikle Facebook fra et drengerøvsagtigt hot or not-website drevet fra et fedtet tastatur på et rodet kollegieværelse til at være en af verdens største og mest værdifulde virksomheder. Da han stillede op til høring i det amerikanske senat i april, blev han bagefter beskyldt for at have gebærdet sig som en robot. Det var, som om han havde ladet personligheds- og myndighedscentret i hjernen kortslutte til lejligheden for at lette presset. Men han må da simpelthen have mere at byde på? For eksempel har han mødt en kvinde, som han har fået et barn med.

Mark Zuckerberg benyttede sig af den samme ‘giv så lidt som muligt’-strategi ved sin optræden i Europa-Parlamentet i går. Seancens form er allerede blevet kritiseret sønder og sammen, og når selv flødebollen Morten Løkkegaard (V) tyr til ordet skandale, ved man, at den er gal: EU-parlamentarikerne havde 60 minutter til at stille alle deres spørgsmål på én gang, og bagefter havde Zuckerberg 30 minutter til at svare på det hele, hvorved han kunne vælge og vrage mellem spørgsmålene efter forgodtbefindende. På fredag træder EU’s omsiggribende databeskyttelseslov (GDPR) i kraft, og flere af spørgerne ville vide, om Facebook har i sinde at lade EU’s udmærkede brugerorienterede regler være gældende for deres operationer over hele verden, hvilket ville være et smukt signal. Men Facebook har netop flyttet 1,5 milliarder brugeres data fra Irland til hovedkontoret i Californien – dvs. væk fra EU.

Det var sådan noget, Zuckerberg undlod at svare på. Der er ingen tvivl om, at manden er blevet preppet og trænet i at kommunikere uden at begå fejl og uden at sige for meget, men hvor havde det klædt ham selv at tage initiativ til at levere fyldestgørende svar på de mest betændte emner. Lederen af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, belgieren Guy Verhoftstadt, leverede den mest mindeværdige replik til Zuckerberg: ”Du må spørge dig selv, hvordan du gerne vil huskes. Som en af de store internetgiganter, der i lighed med Steve Jobs [og] Bill Gates har beriget verden og vore samfund? Eller omvendt – som geniet, der skabte et digitalt monster, der smadrer demokratier og vore samfund?”

Det kan godt være, at høringen var en skandale, men EU kommer formentlig til at bruge den som afsæt til at hvæsse kløerne og gribe bedre fat om struben på de magtfulde internetgiganter. Og det kan man kun glæde sig over. Der er nemlig en tendens til, at verdens regeringer bukker og skraber for dem, og det gælder i den grad også den danske regering. Så længe internetmonstrene – herunder Amazon og Google m.fl. – kører den her stil, bør verdens demokratiske nationer adressere dem på samme måde, som de adresserer Kina: Under statsbesøg i Riget i Midten lader ministre altid lige en bemærkning falde om Kinas menneskerettigheder, som så bliver ført til protokols. Det samme bør gøres med Facebook og de andre. Det er lige før, det også er menneskerettigheder, det drejer sig om, og det går ikke, at de slipper af sted med at spille dumme. /Oliver Stilling