Altid mange problemer

Findes der noget mere trivielt end problemer? Det er ikke altid, vi snakker om dem eller refererer til dem som ‘problemer’, men de fylder jo alt, hele vores hverdag, hele tiden, og de første udfordringer melder deres ankomst, straks efter at vi er blevet født: sult, tørst, træthed, afføring (i uprioriteret rækkefølge).

Problemet med problemer er, at de sjældent går væk af sig selv. Problemer skal løses, der skal ‘handles på’ dem. Frustration løser ingenting. Nogle gange er løsningen på problemer enkel, andre gange skal der noget mere opfindsomhed til – men det plejer som regel at gå. Derfor kan man godt blive lidt loren over for folk, der konsekvent griber problemer an med den ildevarslende formuleringer som: ”Prøv og hør: vi står i lort til halsen!”

I dag har beboerne i den østjyske landsby Gl. Rye modtaget en sms med en henstilling fra Gl. Rye Vandværk. I sms’en står der cirka det samme som inde på vandværkets hjemmeside, nemlig ”VIGTIGT! Vand kun haven hver anden dag”.

Problemet her er, at der kun kan være 250.000 liter vand i værkets reservoir, hvilket svarer til en dags forbrug, men i denne majs rekordvarme, regnløse dage er de lokale gået amok i deres vandforbrug. De vander konstant eller skyller ud eller bader eller fylder oppustelige bassiner op i et omfang og tempo, som var det udelukkende vand, der holdt dommedag for døren. ”Mine nerver kan ikke holde til det her,” udtaler Bent Jensen, der er ansvarlig for Gl. Rye Vandværk, til TV2 Østjylland. ”Vandværket kan ikke følge med. Der er vand nok, men vi kan ikke pumpe det så hurtigt op, som de bruger det.”

Vandværkets egen løsning på problemet er opfindsom, men enkel i sin form: Borgere, der bor på ulige vejnumre, skal vande på ulige datoer, mens borgere, der bor på lige vejnumre, skal vande på lige datoer. Hvis man ikke kan finde ud af det og længe har spekuleret over, hvem der mon var landsbyens tosse, så er man det selv.

Svar eller løsning?

Lad os gå videre til større problemer. Tidligere på måneden gik den 54-årige færøske bygningskonstruktør Jakúp Jacobsen i land på Cubas østkyst sammen med tre kammerater. I løbet af de forgangne 74 døgn havde han tabt sig 13 kilo (det var nu hverken et problem eller en løsning på noget, men blot en bieffekt). De fire færinger har roet 4.200 sømil fra Europa til Cuba i toholdsskift à to timer, og de har ifølge DR levet af en lidt trist diæt bestående af frysetørret mad, vand fra et afsaltningsanlæg og masser af chokolade- og energibarer.

Det lyder strabadserende, og umiddelbart tænker man, at sådan en tur nok er en reaktion eller et svar (måske eskapisme) snarere end en egentlig løsning. Alligevel var der tilsyneladende et formål med turen, idet roerne medbragte en hilsen til cubanerne fra 12 folketingsmedlemmer om ”venskab og forståelse mellem folk”.

Den hilsen kunne man meget lettere have sendt pr. sms, men så havde Jakúp Jacobsen helt sikkert ikke tabt sig 13 kilo. På den anden side forlyder det, at færingerne håber, at de kan indsamle penge til gode formål – for eksempel boring af brønde med rent vand i Somalia. Det er da en løsning.

Lad os slutte af med et sidste problem: topmødet mellem Nordkorea og USA, der var sat til at finde sted 12. juni. Det har hele tiden været shaky og usikkert, om man overhovedet kunne stable en reel aftale på benene med det nordkoreanske styre. Den seneste tid har nordkoreanerne så også raslet med sablerne, hvis vi må have lov at bruge en problematisk kliché, og hvad skulle man så stille op med det?

Vestens egen madman, USA’s præsident Donald Trump, har som bekendt løst problemet med noget, der på kort sigt ligner en ikke-løsning: Han har skrevet et brev, hvor han aflyser topmødet. Brevet er en besynderlig blanding af venligt og truende: ”Du taler om et atomart beredskab, men vores er så massivt og kraftfuldt, at jeg beder til Gud om, at det aldrig vil blive taget i brug,” skriver han. Donald Trumps brev ikke er ikke bare en ikke-løsning; det føjer også nye problemer til de gamle. Vi står med andre ord i lort til halsen. /Oliver Stilling