Så skal der sælges kampfly! Men vær ikke for slesk...

Der er fuld afterburner på julelysene i deres øjne. Politikerne Morten Bødskov (S) og Karsten Nonbo (V) har svært ved at tøjle den barnlige begejstring, da de bliver interviewet af TV2 om de ture på bagsædet af et F-18F Super Hornet-kampfly, som de netop har været ude på. Men det lykkes nogenlunde for dem at lægge ansigterne i mere alvorlige folder, og de fortæller, at en tur med et kampfly ikke er anderledes end at besøge et plejehjem eller et sygehus.

Indsmigring og smagsprøver

Scenen udspiller sig på Flyvestation Skrydstrup en junidag i 2009, hvor flyproducenten Boeing har fået den amerikanske flåde til at stille to Boeing F-18F Super Hornet-fly til rådighed for det, som Boeing uskyldigt kalder ‘orienteringsflyvninger’. Her kan danske politikere, journalister og andre vigtige stakeholdere i den danske kampflykonkurrence få en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at flyve jagerfly, og hvad Super Hornet-flyet kan.

At det er Boeing, der har betalt de mange millioner, det koster at få flyene til landet, kommer ikke som den store overraskelse. Den store amerikanske flyproducent har siden 2008 brugt et trecifret millionbeløb på at lave kampagne for sit fly. Hele fire gange har Boeing betalt den amerikanske flåde for at lade to fly optræde ved airshows, lave orienteringsflyvninger over Danmark eller blot være blikfang ved en reception i en hangar i Københavns Lufthavn. Med sig har de to fly hver gang haft en hær af mekanikere, sikkerhedsfolk og piloter samt et stort tankfly.

Vingummi til børnene

De to andre kandidater i den danske kampflykonkurrence, Lockheed Martin med deres F-35 og Eurofighter med Typhoon-kampflyet, bruger knap så mange penge som Boeing. Men det er bestemt ikke ensbetydende med, at de holder igen. For når der skal sælges kampfly for milliarder, så bliver der kørt heftig markedsføringskampagne over hele linjen. Det handler ikke kun om at påvirke og sweet talke politikere og embedsmænd samt sikre god medieomtale. Der bruges også masser af krudt på at fortælle hr. og fru Danmark om det fly, som deres skattekroner måske kommer til at gå til. Det handler om at skabe gode vibrationer omkring flyet, og det gør man blandt andet nedefra.

Det oplevede omkring 80.000 almindelige danskere i hvert fald, da Flyvevåbnet en solbeskinnet søndag i juni 2014 havde slået dørene op til et stort åbent hus-arrangement på Flyvestation Karup. I hvert sit store partytelt stod kampflysælgere fra hele verden klar til at uddele kasketter, nøgleringe, plakater, vingummier, flymodeller i Lego og meget andet til især børnene.

Charmere skatteyderne

Rundt om teltene stod flyene parkeret, og køerne til at få et kig ned i cockpittet var alenlange hele dagen igennem. Kun en enkelt eller to politikere var overhovedet til stede på flyvestationen den søndag. Alligevel havde alle deltagende kampflyproducenter (på det tidspunkt var de fire) rullet det store setup ud og medbragt ikke bare vingummier og kasketter, men også store flymodeller og simulatorer, som naturligvis tiltrak sig stor opmærksomhed.

I løbet af dagen blev blikkene dog vendt væk fra regnen af merchandise og op mod sommerhimlen. Det var, når to af de fire kandidatfly gav opvisning i luftrummet over den vestjyske flyvestation. Havde man efter showet spurgt de 80.000 danskere, hvilket fly de ville foretrække, så havde Eurofighter formentlig trukket det længste strå. Det store to-motorede fly lavede i hvert fald en særdeles larmende og imponerende flyveopvisning, som efterlod publikum åndeløse.

Heftigt politisk lobbyarbejde

I sidste ende er det dog ikke de skattebetalende danskere på Danish Airshow, der kommer til at vælge Danmarks nye kampfly. Det er politikerne i forsvarsforligskredsen, der skal vælge hvilket af de tre fly, som Forsvarsministeriets kampflykontor skal forhandle videre med med henblik på at indgå en endelig kontrakt om 2-3 år.
Kampflyproducenternes lobbyvirksomhed har derfor størst tyngde på det politiske aspekt. Her bliver drukket spandevis af kaffe og briefet løs om flyenes herligheder ved diskrete møder på Christiansborg. Og ikke kun med de politikere, som kan forventes at ville være til stede i lokalet, når selve beslutningen skal træffes. Også gruppeformænd, politiske ordførere, finansordførere og andre centrale skikkelser i de enkelte partier. Deres rådgivere og assistenter får ligeledes kaffebesøg eller et tilbud om en tur i et jagerfly.

‘Håndteringen’ af danske politikere

Alle tre kampflyproducenter har hyret nogle af Danmarks dyreste såkaldte public affairs-rådgivere til at hjælpe dem med at håndtere politikerne. Rådgiverne er ofte tidligere journalister eller forhenværende særlige rådgivere for ministre. De lever i dag af at rådgive blandt andre våbenproducenter om, hvordan de skal begå sig på Christiansborg og få politikernes opmærksomhed. For det kan være svært for eksempelvis en amerikansk kampflysælgere at forstå, hvordan en dansk politikere skal håndteres.

Ofte skal en dansk politiker nemlig slet ikke ‘håndteres’. I hvert fald ikke på samme opvartende og lettere sleske facon, som måske er kutymen andre steder i verden. Flere danske politikere har gennem årene berettet om, hvordan de syntes kampflyproducenterne har været en anelse for påtrængende med tilbud om dyre middage og lignende. Noget som ofte falder helt ved siden af hos en dansk politiker.

Salgstale på læberne

En succesfuld kampagne handler også om at være til stede på de rigtige tidspunkter. Også selv om chancerne for at hilse på de centrale beslutningstagere er minimale. For så længe der er en chance, så er der også en kampflysælger på vej med flyet fra Tyskland eller USA. Faktisk har alle tre deltagere i kampflykonkurrencen kontorer i København i gåafstand fra Christiansborg og Forsvarsministeriets kampflykontor. Boeing har sågar en mand boende fast i København for at promovere Super Hornet-kampflyet og det andet militære isenkram, som Boeing mener, at Danmark på sigt også bør købe.

Så til konferencer på Københavns Universitet, høringer på Christiansborg og til folkemøder på Bornholm er kampflysælgerne tilstede sammen med deres danske industriagenter, pr-folk og lobbyister. Ofte diskrete, men altid med et smil og en hurtig salgstale på læberne. Og når den danske forsvars- eller udenrigsminister holder oplæg i det amerikanske handelskammer i København, så møde de amerikanske virksomheder Boeing og Lockheed Martin talstærkt frem med en striber af chefer. Og ofte kan de ikke dy sig for at stille ledende spørgsmål.

Kunden Danmark

I begyndelsen af første historie i denne føljeton om kampflyindkøbet beskrev jeg, hvordan kampflysælgerne sværmede om daværende forsvarsminister Nicolai Wammen, da han en lørdag i august 2013 gæstede Roskilde Airshow og holdt en uskyldig tale for de omkring 20.000 fremmødte.

Wammen var som forsvarsminister på det tidspunkt den vigtigste person at komme i kontakt med for kampflyproducenterne. Han var selve materialiseringen af ‘kunden Danmark’. Alle kampflyproducenterne var derfor fløjet ind fra USA og Europa – for hvis nu ministeren ville snakke eller havde spørgsmål, så handlede det om at være på plads og parat. Også selv om Wammen to uger senere kom på besøg på fabrikkerne i USA.

De danske politikere har to gange besøgt kampflyproducenternes fabrikker i USA og Tyskland. Hver gang er det sket under skarp observation af Forsvarsministeriets embedsmænd, der nærmest med stopur har sørget for, at ingen kampflyproducent fik længere tid til at vise sine faciliteter frem end andre.

Lynvisit

Mens politikerne ikke har rejst særlig meget for at se på kampfly, så har der været adskillige muligheder for danske journalister for at se nærmere på flyene samt tale med piloter og ingeniører. Lockheed Martin har tre gange fløjet danske journalister til USA for blandt andet at se fabrikken i Fort Worth, Texas, hvor F-35’eren bliver bygget, samt møde piloter på en amerikansk flyvestation og se flyet in action. Eurofighter har haft journalister på individuelle ture ned til sin fabrik i Manching nord for München i Sydtyskland.

Mest rundhåndet har Boeing været. Her er det blevet til to ugelange rundrejser i USA til både Boeings civile og militære flyfabrikker og flyvestationer og et stop i Washington, DC. Og i maj sidste år var undertegnede samt tre andre journalister på et fire dage langt lynvisit i Australien betalt af Boeing. Formål: At besøge det australske flyvevåben, der sammen med den amerikanske flåde er de eneste brugere af Boeings F-18F Super Hornet.

Skåltaler og skyts

Ved siden af udlandsrejserne – hvor især USA-turene er populære –  er der hele tiden mulighed for at møde den ene kampflysælger efter den anden, når de kommer forbi København. Det er bare at række hånden op. Så står de der som gribbe med skåltaler om alle herlighederne ved deres fly. Det beskidte arbejde med at fortælle om de andre flys svagheder, overlades ofte til de danske pr-rådgivere. Det er de så til gengæld også gode til.

Hvis man som undertegnede beskæftiger sig kontinuerligt med kampflyindkøbet, så oplever man ofte at blive ‘fodret’ med gode historier om problemer for et af de andres fly. Et link til en historie eller en rapport fra udlandet, egne udregninger eller interne rapporter. Alt skyts tages i brug.

Saab gav fortabt

Kampflyproducenternes danske kampagner adskiller sig ikke meget fra den måde, de kører kampagner på i de mange andre lande, som også er i gang med at se på nye kampfly. Og det kan godt være en bekostelig affære at bevare ‘trykket’ i konkurrencer, som sagtens kan strække sig over adskillige år. Det måtte svenske Saab erkende i 2010, da den danske kampflykonkurrence blev sat på pause.

Lockheed Martin og Boeing blev ved med at holde den danske gryde i kog og sendte fortsat folk til Danmark for at briefe politikere, eksperter, medier og andre på den seneste udvikling inden for deres respektive fly. Saab havde ikke de samme kampagnemuskler og var derfor nødt til at drosle næsten helt ned for sin danske kampagne. Det betød blandt andet et farvel til det danske pr-bureau, som havde hjulpet dem til at få en ellers ganske fornuftig position i danskernes bevidsthed. Først da konkurrencen blev sat i gang igen i marts 2013 dukkede Saab op igen. Godt et år senere trak Saab sig ud af den danske konkurrence. Svenskerne har aldrig givet nogen officiel begrundelse. Men noget kunne tyde på, at svenskerne har vurderet, at deres energi og penge er bedre brugt i andre kampflykonkurrencer, hvor vinderchancerne er større.

En tur mere i kampagnekarrusellen

Forsvarsminister Peter Christensen (V) meddelte kort før jul, at regeringen først til foråret er klar med en indstilling til, hvilket fly Danmark bør vælge. Regeringen vil samtidig lægge det beslutningsgrundlag frem, som embedsmændene i Forsvarsministeriet har lavet. Her har de målt og vejet flyene inden for parametre som økonomi, militære egenskaber, strategiske hensyn og industrimuligheder.

Når regeringen har spillet ud, venter det, som Peter Christensen i november kaldte en »stor, herlig og skøn« offentlig debat om valget af kampfly. Herefter vil partierne i forsvarsforligskredsen forhandle sig til rette og pege på et fly. Ministeren lovede i november, at der ikke bliver valgt noget kampfly før alle partier i forligskredsen er enige.

Medmindre Peter Christensen formår at berolige især SF og Radikale meget hurtigt, så kommer kampflyproducenterne sandsynligvis til at tage en tur mere i kampagnekarrusellen ved Danish Airshow på Flyvestation Skrydstrup 19. juni.