(ARKIV) Børnehave, knagerækker med flyverdragter, legetøj. Børn i ghettoområder skal i vuggestue, fra de er ét år. Ellers kan forældrene miste børnechecken. Det skriver Ritzau, mandag den 28. maj 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
I Danmark elsker vi velfærdsstaten. Uanset om man kommer fra højre eller venstre, fra landet eller byen, overklassen eller underklassen, så elsker vi tanken om den store moderlige stat.
Ok, nogle af os kan momentant have problemer med skatten, og der findes muligvis også enkelte rabiate, liberale lommer, der mener, at markedet står over staten. Men i det store hele er der ikke nogen, der synes, det er mærkeligt, når en liberal regering og en konservativ minister i dag går ud og siger, at børn i udsatte boligområder skal kunne tvinges i vuggestuer for at hjælpe på integrationen.
”Derfor pålægger vi nu forældre en pligt til at sende alle etårige i daginstitution, hvis de bor i udsatte områder,” siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) og forklarer, at børnene skal i et såkaldt læringstilbud på 25 timer, som skal fordeles hen over ugens fem dage og så vidt muligt i børnenes vågne timer. Det ikke helt soleklart, hvad sådan et læringstilbud består af, men det bliver noget med, at børnene møder klokken ni og begynder dagen med højtlæsning og sanglege. Derefter kan børnene komme ud på legepladsen og begynde lege, som stimulerer sprog og lærer børnene om danske højtider som julen, der bliver nævnt som eksempel (formentlig fordi vi ikke rigtig har flere).
Det hele er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om, og hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Straffen skærpes for ledere i offentlig tjeneste eller hverv – eksempelvis i dagtilbud og skoler – som ikke overholder de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten. Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
Det er nu ikke så hårdt ment, men ”for Dansk Folkeparti har det været vigtigt, at børn bliver præsenteret for danske traditioner. Det er ikke en straf for nogen. Det er faktisk en gave,” siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard. Det er bare en gave, derer pakket lidt underligt ind.
Det er fint og stærkt, at en borgerlig regering tør stole så blindt på staten som den store opdrager, men reelt kræver det naturligvis, at staten holdes ved lige, hvis den skal opretholde sin funktion som en kærlig og omsorgsfuld moder for os alle sammen. Dette tiltag vil koste 94 millioner kroner om året, og pengene skal tages fra satspuljen, men for nylig kom det frem, at de danske daginstitutioner kontinuerligt er blevet beskåret i mere end 45 år.
Selv om der i dag stilles langt større krav til, hvad daginstitutioner skal kunne tilbyde forældre og børn, var personalenormeringen i 1972 en hel del bedre end nu. Hvis man alene ser på personaletimer, var der i 1972 14,9 timer per vuggestuebarn og 6,9 timer til hvert børnehavebarn. I 2017 var der kun 11,3 timer til vuggestuebarnet og 5,9 timer til børnehavebarnet. Det svarer til en nedskæring på 24 pct. i vuggestuer og 14 pct. i børnehaver. Dertil kommer et øget fokus på blandt andet administration og dokumentation, så flere undersøgelser viser, at den del af personalets tid, som bruges til samvær med børnene, er faldet fra 72 pct. til 51 pct. I dagens vuggestuegrupper er der 85 pct. flere børn per tilstedeværende voksen end i 1972. I børnehaverne er der 60 pct. flere børn i dag end i 1972. Det er ikke bare et problem for integrationen og for børnene. Det er et problem for vores samfund og vores elskede velfærdsstat med de danske værdier. /Lasse Lavrsen
Fakta:
De mindste børn i landets udsatte boligområder skal ikke længere kun hænge i mors skørter og fars bukseben. De skal tvinges i en ny form for vuggestuer, hvor de skal lære om danske traditioner og sprog.
Det er resultatet af en ny aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Aftalen er blot den seneste del af regeringens ghettoplan, der skal afskaffe udsatte boligområder frem mod 2030.
Se aftalen om her:
Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
Begge forældre skal deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.
Straffen skærpes for ledere i offentlig tjeneste eller hverv – eksempelvis i dagtilbud og skoler – som ikke overholde de pligter, de er underlagt, herunder underretningspligten. Svigt kan fremover koste op til et års fængsel mod fire måneder i dag.
Underretningspligten betyder, at de har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for, om et barn for eksempel udsættes for vold eller overgreb.
Ændringerne om obligatorisk læringstilbud forventes at træde i kraft 1. juli 2019.
Ændringerne om strafskærpelse for ledere forventes at træde i kraft 1. januar 2019.
Kilder: Børne- og Socialministeriet.