Kære læser

Bliver grisen tungere af at blive vejet?

Friskole vs. folkeskole

I Aarhus har politikerne besluttet sig for at gøre noget helt vildt. For en gang skyld handler det ikke om stramninger eller at svinge med pisken, tværtimod. Politikerne i Aarhus har besluttet sig for at stole på børn og unge menneskers værd og kunnen, og det i sig selv fortjener en klapsalve.

Et flertal i Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune vil indføre en forsøgsordning i en række aarhusianske folkeskoler, der lyder på, at skolerne fra skoleåret 2019/2020 skal skrue ned for karaktergivningen. Meningen er, at der ved at fokusere mindre på tallet på papiret kan åbnes op for andre former for evaluering, som kan give et mere nuanceret indblik i elevernes evner – og vigtigst af alt; tage presset fra børn og unges skuldre. Det har rådmand Thomas Medom (SF) her til morgen meldt ud til Jyllands-Posten:

”Vi kan se, at der er mange unge, som føler sig presset og bliver stresset. Det er gået for vidt med for mange karakterer, og for meget måles og vejes hele tiden,” siger han.

Med den udmelding beskriver Thomas Medom ganske glimrende, hvordan det er at være skoleelev i disse Pisa-præstationstider. Ved konstant at få sin faglige kunnen målt i snoldede tal, som i virkeligheden siger lige så lidt om børns personlige, sociale og faglige kompetencer, som en spytklat på et fortorv gør, så fastholder det børn i en præstationskultur, som er både tragisk og opkastfremkaldende.

Stressfaktor eller selvtillidsboost

Men det er kontroversielt at ville skylle karakterer ud med badevandet, for det danske skolesystem er i høj grad bundet op på karakterskalaens syv tal, og derfor kommer det heller ikke som nogen synderlig overraskelse, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) ikke giver meget for Aarhus-modellen.

”Karakterer og karakterskalaer er et uundværligt redskab i uddannelsessystemet. Det er objektivt og gennemsigtigt for alle. Vi skal ikke afskaffe karaktererne,” siger hun om forslaget.

Men Merete Riisager har uret. Karakterer er ikke uundværlige for uddannelsessystemet. De kan være et pejlemærke for, hvor gode elever er til at levere under givne forudsætninger, og de kan med temmelig stor sikkerhed også være et selvtillidsboost for de elever, som udelukkende scorer 12-taller i karakterbogen, men for langt de fleste børn er karaktergivning blot en stressfaktor, som på et eller andet tidspunkt vil få dem til at føle sig utilstrækkelige. Og selv om Merete Riisager nok er uenig her, så er det simpelthen ikke flere stressfaktorer, dagens ungdom har brug for.

Tilgiv os, hvis vi lyder som en flok gamle nisser, når vi siger det her (det er faktisk ikke engang ti år siden, at undertegnede skribent forlod folkeskolen), men nutidens børn og unge lever i et socialt medie-helvede, hvor store dele af deres sociale og personlige anerkendelse i forvejen afhænger af antallet af likes på deres Instagram-profil. Skolen burde være fredszone for det pres og i stedet fokusere på sin primære opgave – at uddanne børn til at være stærke individer med et selvværd og en selvopfattelse, som ikke er baseret på et tal på et papir.

Alt for mange unge føler sig stressede – en undersøgelse har vist, at hver fjerde ung mellem 16 og 24 år er stresset – og hvor ville det være rart, hvis den triste statistik ikke gik i arv til de kommende generationer. Hvis det er karakterfri folkeskoler, der skal til for at nedbringe det alarmerende tal, så hepper vi på Aarhus. /Amalie Schroll Munk 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12