Nyhedsanalysen
Torsdagsnyhed
Tre måneders politisk kaos blev bragt til et foreløbigt ophør, da Italien torsdag aften fik en ny regering. Den uhellige alliance mellem den alternavistiske Femstjernebevægelsen og det højreorienterede parti Lega er banebrydende i europæisk politisk historie: Aldrig før er yderfløjene gået sammen i en regering, som tilmed fundamentalt udfordrer euro-samarbejdet. Dannelsen af den nye italienske regering er et jordskred, der kan skabe rystelser i nabolandene. Men hvordan kom det så vidt? Føljetons Andreas Terp sammenligner det turbulente forløb med påskekrisen i 1918, hvor kong Christian X håndterede den parlamentariske situation ligeså fumlet, som Italiens præsident Mattarella har gjort.