Færre børn, flere penge

Ho Yi Jian sidder på en smart café i Kuala Lumpur, mens han bladrer gennem billeder af single-kvinder på Tinder, en dating-app som er skabt unge, der tilhører millennial-generationen. På altanen udenfor deltager nogle modeller med islamiske tørklæder i en modefotografering.

Malaysia er en forvirrende blanding af fromhed og tradition på den ene side og sekulær individualisme på den anden. På landet idømmer sharia-domstole utro folk prygl, mens byerne er mere markent mere frisindede. Ho, der arbejder hjemmefra som freelance-researcher, bruger sin smartphone til at finde kvinder, der bor i nærheden. Men han bemærker, at folk fra Malaysia bruger app’en til at arrangere dates – og ikke, som det er tilfældet med vesterlændinge, for at finde sammen til noget mere.

Dating-app’ens tidsalder

Unges oplevelse af sex, kærlighed og ægteskab undergår enorme forvandlinger. Den mest synlige er, at dating-apps giver dem mulighed for at fiske i en større sø, end deres forældre gjorde. Tre andre tendenser er mindre åbenlyse, men vigtigere. For det første er puritanisme i forhold til sex på retur. For det andet har ægteskabet udviklet sig fra at være en kontrakt mellem familier til at at være en kontrakt mellem individer. For det tredje får par færre børn senere.

Nogle steder i verden er den traditionelle tilgang til alle de ting stadig dominerende. Sex før ægteskabet skaber stadig panderynken eller opfattes måske ligefrem som en forbrydelse. Homoseksuelle forfølges. Ægteskaber arrangeres mellem familier, og nogle gange uden brudens velsignelse. Kvinder føder tidligt og for ofte.

»Han var 50, og jeg var 13«

Men tænk lige over Aisha Abdullais historie. Hun bor i det nordøstlige Nigeria, hvor kvinder i gennemsnit føder 6,3 børn. Abdullai blev tvunget til at gifte sig i en ung alder. »Min stedmor kunne ikke lide mig,« husker hun, »så de tænkte, at det var bedre bare at gifte mig væk. Han var 50, og jeg var 13. Jeg blev ved med at stikke af, men de tog mig tilbage til ham. Han gik i seng med mig, da jeg var 13. Jeg fik ikke menstruation, før jeg var 14, og da jeg var 15, blev jeg gravid.« Hendes uddannelse sluttede abrupt. Hun bruger hele dagen på at lave mad, gøre rent og passe sine stedbørn.

Hendes mand endte med at lade sig skille fra hende, fordi hun nægtede at gå i seng med ham mere. Hendes barn døde. Hendes forældre tvang hende til at gifte sig med en anden mand, som hun fik to børn mere med. Hans familie kunne ikke lide hende, så han lod sig også skille fra hende. Hun er vred på sin forældre for at have tvunget hende til at gifte sig med mænd, som hun ikke brød sig om. Var hun blevet i skolen, kunne hun »have gjort noget« med sit liv. Hun er 28 år.

Ikke nu, skat

Der bliver færre og færre historier som Abdullais. Ifølge UNICEF faldt andelen af verdens kvinder, der bliver gift, inden de fylder 15 år, fra 12% i 1985 til 8% i 2010. Andelen af kvinder, der bliver gift, inden de fylder 18, faldt fra 33% til 26%. Kvinder får bedre og bedre uddannelse, og det gør, at det i mindre grad finder sig i tvungne tidlige ægteskaber.

Arrangerede ægteskaber er også på tilbagetog. I begyndelsen af det 20. århundrede blev i hvert fald 72% af ægteskaberne i Asien og Afrika arrangeret af familien. Det tal er faldet med 40% eller mere, vurderer Gabriela Rubio fra University of California i Los Angeles. I visse lande såsom Kina, Japan og Indonesien er arrangerede ægteskaber næsten helt forsvundet. »Det er mit ægteskab, ikke min families,« sier kinesiske Lu Xinyan, der er studerende.

Andre steder som for eksempel Indien, Pakistan og Bangladesh udgør arrangerede ægteskaber (bredt defineret) stadig 95% af det samlede antal. Men der sker en udvikling. I Indien plejede forældre at foreslå en passende mage, og så kunne deres børn sige nej. I dag er det mere sandsynligt, at børnene selv finder deres partnere, som forældrene så kan nedlægge veto imod – i hvert fald blandt uddannede byboere. Der er endnu ikke tale om en individualisme, der minder om den i Vesten, men det er et stort skridt i den retning.

Familiens forsikring

Et argument, der ofte bruges til forsvar for arrangerede ægteskaber, er, at forældrene kan træffe rationelle valg, og ikke lader sig forlede af lyst: De filtrerer de charmerende fyldebøtter og de selviske skønheder fra. Men institutionen har også altid haft et økonomisk rationale. Ægteskaber cementerer båndet mellem familier. Det fungerer som en slags forsikring, argumenterer Gabriela Rubio. Hvis en familie avler svin og en anden dyrker ris, kan svineavleren hjælpe risbonden i de år, hvor høsten svigter.

Efterhånden som samfund bliver rigere, ændrer kalkulen sig. Økonomisk sikkerhed opnås bedre gennem uddannelse, ikke ved at danne alliance med svineavlere. Så unge mennesker gifter sig senere, så de kan gennemføre deres egen uddannelse, og får færre børn, så de kan hver af dem mere uddannelse.

Små familier vinder frem

Næsten alle steder har mindre familier vundet frem, selv i fattigere lande. Den globale fertilitet er halveret siden 1960, fra fem babyer per kvinde til to og en halv. Kravet om at uddanne børn vil kun blive stærkere efterhånden som teknologien bliver mere avanceret, og familier vil derfor fortsætte med at blive mindre. »Jeg vil gerne have to børn. Jeg er ikke sikker på at jeg har råd til flere og stadig give dem en god uddannelse, siger Higmar Danial, en studerende i Malaysia, hvor fertiliteten er faldet fra seks til to siden 1960.

Den frisindede holdning til kærlighed og ægteskab sætter den enkelte fri, især unge kvinder, men medfører også vise komplikationer. Kernefamilien bliver – ikke mindst i rige lande – stadig mere skrøbelig. Andelen af børn, der fødes uden for ægteskab i OECD-landene, blev tredoblet mellem 1980 og 2007, fra 11 til 33 procent, og skilsmisseraten blev fordoblet mellem 1970 og 2009. Kvinder kan nu forlade ubehagelige og voldelige forhold, så mænd bliver nødt til at behandle deres koner bedre.

Men fraværet af en stabil familie kan være dyrt for barnet. Børn, der ikke bor sammen med sine to biologiske forældre, klarere sig dårligere i skolen, tjener mindre som voksne og skaber mindre stabile familier. I rige lande er det især arbejderklassens familier, der lader sig kløve. For kvinder med en universitetsuddannelse er det blot ni procent, der får et barn uden for ægteskabet; for kvinder der droppede ud af skolen er tallet 57 procent.

Den svære forældrerolle

De mest veluddanne og mest ambitiøse par venter længst med at få børn. Nogle venter for længe og opdager, at de ikke kan få børn. Den eneste måde, kvinder kan kombinere karriereræs med forældrerollen, er at manden tager sin del af opgaverne i hjemmet, siger Cristina Fonsesca, den unge stifter af det portugisiske teknologiselskab Talkdesk. Mænd på hendes alder, forklarer hun, har indstillet sig på den nye virkelighed. Undersøgelser viser hun har ret. Ifølge Pew Research Centre laver amerikanske fædre, der bor sammen med deres børn, i dag 2,6 gange så meget i hjemmet som de gjorde i 1965.

Nogle forskere er bekymrede for, at unge vesterlændinge er så selvoptagede, at de oplever forældrerollen som mere vanskelig end deres forældre gjorde. Keith Campbell, Craig Foster and Jean Twenge har analyseret data fra 48.000 adspurgte og fandt ud af, at unge amerikanere i dag oplever et større fald i ægteskabelig tilfredshed end tidligere generationer, når det første barn ankommer. »Når du er vant til at bestemme det meste, og babyen pludselige bestemmer det hele, er det sværere at bevare fornuften og komme ud af det med sin ægtefælle,« skriver Jean Twenge, professor ved San Diego University.

En anden mulighed er, at middelklasse forældre stresser, fordi de sætter sig alt for høje mål. De investerer mere tid i deres børn end deres egne forældre gjorde, kører dem fra og til ekstra matematik-timer og tværfløjte-lektioner i håbet om, at det vil få dem ind på et godt universitet. Bryan Caplan, forfatter til ’Selfish Reasons to Have More Kids’ mener, at middelklasseforældre i rige lande ville være gladere – og gøre deres børn en tjeneste – hvis de lod dem løbe bare en smule mere frit.