Nyhedsanalysen
Nyhed tirsdag - S bryder med R
Grundlovsdag faldt tirsdag, og dagens største historie herhjemme handlede om et brud mellem to gamle sjælevenner. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen meddelte i en kronik i Jyllands-Posten, at hendes parti efter flere årtiers parlamentarisk samarbejde vil bryde med De Radikale og i stedet gå til valg med en ambition om at danne en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet selv. Det er især udlændingepolitikken, der skiller de to partier ad, og står det til S, vil de fremover fortsætte den stramme politik på området ved at samarbejde med et bredt flertal. Den radikale leder Morten Østergaard beskyldte Mette Frederiksen for at ”kaste sig i armene på DF”, mens DF’s Thulesen Dahl blev smigret over udmeldingen, selv om han dog stadig fastholder, at en DF-S-regering ikke ligger lige om hjørnet lige foreløbig.
…