Skat: Pengene fosser stadig ud af kassen

Officielt er der ved at blive ryddet effektivt op i Skat. En ordentlig omgang hovedrengøring – helt ud i krogene. Efter de seneste års afsløringer af inkompetence, slendrian, systemkoks og organiseret svindel har myndighederne endelig taget fat, med skatteminister Karsten Lauritzen i spidsen. Ikke mere snak, nu skal der handles.

Skat er blevet nedlagt og sprængt til syv nye styrelser, og forleden kom det glædelige budskab om, at skattemyndighederne med hjælp fra Kammeradvokaten er klar til at anlægge en række civilretlige sager mod personer, som vil blive afkrævet 11 milliarder kroner i tilbagebetaling eller erstatning:

”Vi har vurderet, at der er grundlag for at rejse sager i den her størrelsesorden. Vi skal jagte svindlerne, og vi skal have så mange penge tilbage i statskassen som overhovedet muligt. Ikke mindst af hensyn til danskernes retsfølelse. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at gøre et ansvar gældende over for dem, der har været brugt af svindlerne, og som har et ansvar for, at svindlen er sket,” siger skatteministeren til Berlingske.

Jagten på Sanjay Shah

Og endnu bedre: De tyske skattemyndigheder er også kommet på sporet af én af de formodede bagmænd for udbyttesvindel-skandalen, hvor Skat blev malket for over 12 mia. kr., nemlig den britiske rigmand Sanjay Shah, der er hovedmistænkt i sagen. Ifølge den tyske erhvervsavis Handelsblatt er statsadvokaten i Frankfurt i gang med at retsforfølge selv samme Sanjay Shah, som også er i søgelyset hos myndighederne i Norge og Storbritannien.

Problemet er ganske vist, at Sanjay Shah for længst er søgt i landflygtighed i De Arabiske Emirater, som ikke vil udlevere ham, fordi han ikke er sigtet for noget, som er ulovligt efter lokal lovgivning. I Dubai og omegn betales nemlig slet ikke udbytteskat, og derfor kan man logisk set heller ikke svindle med udbetalingerne. Ergo: Sanjay Shah kan leve i sus og sus i den lille golfstat, og frit bruge løs af de danske penge, som angiveligt er blevet vasket hvide gennem bl.a. tyske banker.

I virkelighedens verden bliver det mere end vanskeligt at trække så meget som en bøjet femøre hjem ved hjælp af civile søgsmål. Men skattejagten foregår også via et potentielt mere effektivt spor: Bagmandspolitiet, SØIK, er i fuld gang med en strafferetlig efterforskning, som får assistance fra et såkaldt Joint Investigation Team – et fælles internationalt efterforskningshold med efterforskere fra flere af de berørte lande.

Den kriminalefterforskning har allerede ført til ransagninger, afhøringer og indhentelse af oplysninger fra banker, pengeinstitutter og virksomheder, samt beslaglæggelse af værdier i udlandet for ca. 2,7 mia. kr. Inden for de snævre rammer, som danske myndigheder arbejder under i efterforskninger i udlandet, er der stort set sat maksimalt ind på at trække de tabte milliarder tilbage. Om det lykkes i praksis er straks en mere tvivlsom sag. Men forsøget gøres i det mindste.

Kr. 9.000,- pr. borger

Problemerne i Skat rækker imidlertid ikke kun bagud i tid. Opsigtsvækkende nok ser de ikke ud til, at de bagvedliggende problemer – som i første omgang slog hul i statskassen og lod milliarderne fosse ud til svindlere –  er blevet løst endnu. Tværtimod viser en ny opgørelse, at Skat stadig taber et større milliardbeløb hvert eneste år på manglende inddrivelser af gæld.

Cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, har kigget nærmere på en opgørelse fra Danmarks Statistik, som afslører et alarmerende mønster. Over de seneste fem år er Skat gået glip af 68 mia kr. Eller som dagbladet Børsen pædagogisk skriver: ”For den pose penge kan man finansiere den danske folkeskole i to år. Eller man kunne give alle de penge, som de danske boligejere har betalt i ejendomsværdiskat de seneste fem år, tilbage til boligejerne. Penge, der burde være kommet i kassen, men som på grund af blandt andet indrivelseskaos og defekte it-systemer i Skat ikke er indbetalt”.

Sidste år udarbejdede revisionsfirmaet PwC en rapport for Skat, som viste, at det vil blive endnu sværere end hidtil antaget at kradse de skatterestancer ind, som blev ophobet, mens inddrivelsessystemet EFI var i koks. Derfor valgte Skat at lave en ekstra nedskrivning på 22 mia. kr. sidste år – altså slå en streg over gæld, som man nu ikke længere forventer at kunne få i statskassen.

Mønsteret fortsætter. Skat dropper nu en betydelig del af den gæld, som blev skabt på grund af it-nedbrud. Siden skandalen blev afdækket, er tabet gradvist blevet opskrevet, og løber altså op i 68 mia. kr. i de seneste fem år:

”Det er voldsomt mange penge, der er afskrevet på saldoen over de senere år. De kunne have være investeret i vores fællesskab, vækstmæssige initiativer eller nedbringelse af den offentlige gæld,” siger 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen: ”Det illustrerer, hvor dyrt det kan være, når der skæres ned på fagligt mandskab eller systemer, der ikke fungerer optimalt. Der må ligge en stor selvfinansiering i investeringer i tilstrækkeligt og dygtigt mandskab i Skat,” siger han til Børsen.

Redningsplaner til trods er bundlinjen, at Skat i skrivende stund taber flere nye penge, end de formår at skrabe ind i form af gammel gæld. Hver eneste dag mister statskassen fortsat penge som følge af det sammenbrud, der opstod op gennem 00’erne, da VK-regeringen valgte at spare massivt på Skat.